Mad
19. december 2013

Svampesuppe med sprøde croutoner

En lækker cremet svampesuppe er perfekt til forret. Vælg selv dine svampe, f.eks. kantareller og karljohan.
Af: Julie Hey
https://imgix.femina.dk/media/b074d19bed4642bbb0f5a0060e4a04e0.jpg

Foto: Bjørn Jakobsen

En lækker cremet svampesuppe er perfekt til forret. Vælg selv dine svampe, f.eks. kantareller og karljohan.

Svampesuppe med sprøde croutoner (Tid: 20 min.)

Forretten er serveret.

IngredienserFremgangsmåde450 g blandede svampe,
evt. kantareller
og karljohan
1 skalotteløg
2 skiver hvidt brød
30 g smør
1 kvist timian
1½ dl hvidvin
3 dl grøntsagsbouillon
¼ l piskefløde
Timian
Salt, peber

Pil skalotteløget og skær det i terninger.

Kom lidt smør på begge sider af brødet,
skær det i terninger og rist det sprødt på panden.
Lad dem afkøle på et stykke køkkenrulle.

Smelt resten af smørret lysebrunt på panden og
rist svampe og løg i et par min. med en timiankvist.

Tag ? af svampene fra og læg dem i en skål.
Hæld hvidvin på panden og lad det koge ind.

Tilsæt grøntsagsbouillon og fløde og lad det koge op.

Blend suppen groft med en stavblender og spæd evt.
med mere bouillon, hvis den er for tyk.

Smag til med salt og peber og server med ristede svampe,
sprøde brødcroutoner og lidt frisk timian.

Læs også