Nødde-mokkakage
Foto: Bjørn Jakobsen
Tid: Ca. 1 time og 15 min. inkl. bagning.
Prøv også:
Kaffekage Chokoladeroulade Krydderkage med kaffecreme Claires roulade med citroncreme Trøffelroulade med kaffe og cognac
Bunde:
4 æggehvider
1 tsk eddike
200 g sukker
2 tsk vaniljesukker
100 g valnødder
Fyld:
3 dl fløde
2-3 spsk instant kaffe
2 spsk flormelis
Ca. 40 g mandelsplitter
Tænd ovnen på 150 grader.
Pisk æggehviderne stive.
Pisk eddike i og drys sukker og vaniljesukker i under piskning.
Fortsæt, til marengsen er sej, og de fleste sukkerkorn er væk.
Hak valnødderne groft og vend dem i dejen.
Jeg tegnede bunden af det fad, kagen skulle serveres på, af på bagepapir 3 gange og fordelte dejen på det.
Hvis det er et større fad, er der kun dej til to bunde.
Bag bundene i ca. 45 min. og afkøl.
Fyldet:
Pisk fløden stiv.
Opløs kaffen i så lidt vand som muligt.
Vend kaffen i flødeskummet og smag til med flormelis.
Rist mandlerne på en tør pande og afkøl dem.
Fordel mokkaskummet på bundene og pynt den øverste med mandler.