Carpaccio med rucola og parmesan
Foto: Bjørn Jakobsen
Carpaccio med rucola og parmesan er sådan en forret, du kan flikke sammen på ingen tid. Den er nem og hurtig at lave, og skal på bordet straks, så du kan nærmest lave forretten, samtidig med at gæsterne sætter sig til bords.
Lav carpaccio med rucola og parmesan som forret, eller server den som appetizer inden maden.
Carpaccio med rucola og parmesan
6 pers.
Tid: 20 min.
Det skal du bruge
60-70 g kalvekød, inderfilet, pr. pers. helt tyndt skåret (få slagteren til det)
1 økocitron
4 spsk olivenolie
50 g groftrevet parmesan
Havsalt, kværnet peber
Rucola
Olivenolie
Små oliven med sten
Friskbagt brød
Server en dejlig hovedret med cremet pasta med valnødder og sorte trompetsvampe
Sådan laver du carpaccio med rucola og parmesan
Anret kødet på en tallerken, dryp med citronsaft og olivenolie og drys med citronskal og parmesan. Krydr godt med salt og peber.
Vend salaten med olie, anret den midt på kødet, fordel lidt oliven ovenpå og krydr med salt og peber og server carpaccio med rucola og parmesan straks med brød til.
I galleriet nedenfor kan du se endnu flere forretter og blive inspireret til dit næste middagsselskab: