Selvudvikling
20. juli 2012

Maria Montells bedste tip til ferien

Vi har spurgt en række kendte kvinder om, hvad de ville vise nogle udlændinge på sommerbesøg i Danmark for første gang. Her er, hvad Maria Montell svarede
Af: Britta Bjerre
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/07/30/maria-montell/ferie-maria-montell-612x325.jpg

FOTO: Marianne Leth

SØNDAG har spurgt hende, hvad hun anbefaler turister, der er i Danmark for første gang at lave.

-Det første, jeg ville sørge for, var, at turen gik direkte ned til en båd, som en af vores venner måske lånte os, og så sejlede vi ud på vandet. Selvfølgelig ville det være sommer og godt vejr. Og så skulle vi bare sejle langs den fantastiske kystlinje, vi har her på Sjælland. Der findes ikke noget smukkere. Og det er meget romantisk. Og så kan man rigtigt se, hvordan de bor dér langs kysten.

-Skovshoved Havn eller Sletten Havn ville være perfekte steder at stævne ind. Her kunne vi gå ind til fiskehandleren og købe ind til en "Sol over Gudhjem"-mad og lige tage en portion fiskefrikadeller og remoulade med også.

LÆS MERE: Montells nye liv på landet

-Et besøg på Kronborg Slot ville helt sikkert også være med i programmet. Mere dansk kan det ikke blive.

-Vi skulle også ud at cykle, forresten. Der er ikke noget bedre end at køre rundt og se Danmark fra en cykel. Det har jeg selv gjort flere gange. Jeg har været på cykeltur rundt på Samsø f.eks. og har været på Hven med familien, hvor vi lejede cykler og overnattede derovre, og også Flakfortet har vi set på den måde.

Læs mere om:

Læs også