Annas brevkasse
24. april 2017Nikolines brevkasse: Kollegaen er en plage
En læser har skrevet ind til Nikoline Werdelins brevkasse. Hun har for hjælp til, hvordan hun kan håndtere sin nye kollega, der er meget dominerende.
Af: Tekst og illustration af Nikoline Werdelin.
Hej Nikoline
For nylig var vi gennem en del omstruktureringer på min arbejdsplads, hvor vi både fik nye opgaver og nye kolleger. Jeg skal nu arbejde sammen med en jævnaldrende kvinde, som jeg på afstand havde det bedste indtryk af. Men nu har hun vist sig at være lidt af en plageånd, for hun retter konstant på mig, og det har gjort mig mere og mere usikker. Jeg har prøvet at argumentere med, at vi jo har en forskellig tilgang til opgaverne, men det preller tilsyneladende af. Hun er meget dominerende og ansvarsfuld, og det er åbenbart kun hendes mening, der dur. Det har ødelagt min arbejdsglæde fuldstændig, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg vil nødig gå til min chef og risikere at fremstå som en vanskelig medarbejder. Der er tilsyneladende ikke andre, der haft samarbejdsproblemer med hende. Skal jeg rette ind, eller bør jeg forsøge at finde et andet job, inden hun har drænet mig helt for selvtillid?Venlig hilsen, Lisbeth
Læs også: Nikolines brevkasse -Misundelig på veninderne