Når du hører ordet ”sundhed” – hvad tænker du så? At spise mange grøntsager, se veltrænet ud eller undgå kød, søde sager, plastik og teflon pander? Næste spørgsmål: Hvordan får du det af disse tanker? – Vi er utrolig fokuserede på sundhed for tiden, og det handler ofte kun om, hvad vi spiser, og hvordan vi træner. Jeg møder mange, som føler, at de ikke er sunde nok – og er stressede over det. Det er nemt at miste overblikket over, hvordan man egentlig har det indeni, forklarer terapeut Maria Helander.
Sundhed og kalorier
Terapeutens erfaring er, at det ofte begynder med et ønske om at gå ned i vægt for at forebygge forskellige sygdomme. – Og så begynder man ellers at læse om kalorier og surfe rundt på forskellige sundhedssider på nettet. Enten forsøger man at følge alle rådene, eller også giver man op, fordi det føles for voldsomt – og så fortsætter man med at leve, som man hele tiden har gjort. Men stressen er der som en fællesnævner: at man ikke gør tilstrækkeligt. Vi lever længere, det er et faktum. Alligevel går næsten halvdelen af os rundt og føler, at vi udsætter os for en masse sundhedsrisici – som vi måske kunne beskytte os mod.
LÆS MERE OM SUNDHED HER: 5 slankekure - virker de overhovedet? Husk sund skepsis
– Meget af den information, som står på de sociale medier, på sundhedssites og i en del bøger er ikke engang sandt. Maria Helander råder os derfor til at være kildekritiske. Hvem står bag informationerne? Er det i virkeligheden bare en masse meninger? Henviser man til undersøgelser og i så fald hvilke? Det kræver flere end en videnskabelig undersøgelse med samme resultat. Ofte ligger selve undersøgelserne også på nettet. Læser man dem, forbløffes man tit over, hvor fejlagtigt de citeres.
– Vi omgiver os også med en sejlivet myte om, at sundhed skal kunne ses udenpå. En slank, muskuløs krop vurderes som mere sund end en større uden markerede biceps. Selvfølgelig er der en risiko ved at være meget stor, men det kan ikke sammenlignes med nogle få kilo ”overvægt”. Alligevel er det nemt at blive trukket med i den kropsfiksering, at man skal se ud på en bestemt måde for at ”være én, der går op i sundhed”. Maria Helander råder os til at fokusere på "et godt liv" fremfor "et langt liv": - Hvad gør os glade, giver mening, hvordan ser vores forhold ud, hvordan kan vi få det bedre og så videre?
LÆS MERE HER: Hvilken træningsform passer til dig? Kend din sundhedsstress
– Et tydeligt tegn på sundhedsstress plejer at være, at man føler uro og ubehag, hvis ikke man følger det, man har sat sig for, f.eks. hvis man glemmer sin vitaminpille en dag eller springer træningen over. Det kan også være, at man opdeler mad i sundt og farligt, og helt undgår det farlige eller får angst, når man spiser noget, der ikke passer ind i sundhedsskabelonen.
Hvad handler det egentlig om? – Behov for kontrol. Forsøg på at dæmpe uro og angst. På kort sigt lindres ubehaget jo, når man f.eks. tager sine vitaminpiller, så føler man, at man har kontrol. Men på længere sigt forstærkes uroen, og man har behov for flere sundhedsritualer i tilværelsen for at føle sig sikker, i et stykke tid. Det bliver til en tvangsadfærd.
Fup eller fakta
Hvordan kan man distancere sig fra alle de sundhedstips, der florerer? – Jeg plejer at give det råd, at man skal stoppe med at læse og tale om det, for så længe vi fodrer hjernen med informationen, så sætter det sig som indtryk. Og stil så spørgsmålstegn ved budskabet. Hvis der kommer en såkaldt ny superdiæt eller et nyt dyrt ”superbær”, så betyder det ikke, at du skal begynde på det. Mange sundhedsråd, der florerer på nettet, har ingen videnskabelig dokumentation – men er bare en generel mening. Og meninger kan vi alle have - men hvad er fup og hvad er fakta?
Her løfter vi sløret for 5 sejlivede myter
Myte 1
FLUORTANDPASTA ER FARLIGT PÅSTAND: Fluor ødelægger hormonbalancen og forårsager kræft og nerveskader.
FAKTA: Fluor er en nervegift, som er farlig i store mængder. Hvis man for eksempel spiser tre tuber tandpasta på én gang, vil man få forgiftningssymptomer. Men det er usandsynligt, at de små mængder fluor, vi får ved at børste tænder, skulle være sundhedsskadelige, mener forskerne.
Myte 2
DETOX-KURE RENSER KROPPEN PÅSTAND: Nogle juice-, aloe vera- og riskure renser kroppen for giftstoffer og gør os friskere.
FAKTA: Nej, man kan ikke ”udrense” tarmene eller leveren ved at spise eller drikke noget bestemt i en uge. Det er bluf! Der findes ingen mirakelkur eller superdiæt, som kan gøre os sundere.
Myte 3
SUKKER ER FARLIGT PÅSTAND: Sukker giver kræft.
FAKTA: Googler man ”sukker, gift og kræft”, får man mange forskellige resultater, der påstår, at sukker er næring for kræftceller. Men det er så forenklet, at det er forkert! Det er korrekt, at kræftceller har brug for sukker for at vokse, men det handler ikke om den slags, der er i slik – men om dannelsen af glukose i kroppen, når vi spiser kulhydrater (også gulerødder og kartofler). Og kroppen har brug for kulhydrater for at fungere. Alle celler, både de raske og kræftfremkaldende bruger glukose for at vokse. Det er jo ren logik, at store mængder sødt ikke er sundt for os. Men man behøver ikke være bange for at spise en bolle eller en stykke chokolade af og til.
Myte 4
GLUTEN OG HVEDE ER FARLIGT PÅSTAND: Gluten og hvede forårsager inflammationer, kræft og diabetes type 1.
FAKTA: Er man allergisk, skal man naturligvis ikke spise det, man ikke kan tåle. Men det betyder ikke, at det er farligt for alle. I dag findes der ingen forskning, der viser, at gluten skulle forårsage inflammation i tarmene, diabetes eller kræft. Oplever man ikke problemer, er der ingen grund til at udelukke gluten. Men får man ondt i maven, bliver oppustet og får luft i tarmene...? Nogen er overfølsomme uden at være allergiske. Bliv testet hos lægen, hvis du har mistanke om, at du har glutenallergi. Hvis testen ikke viser glutenallergi? Så forsøg at sætte dit forbrug af gluten ned en måneds tid og se, om det bliver bedre.
Myte 5
ALLE HAR BRUG FOR VITAMIN- OG KOSTTILSKUD PÅSTAND: Vi får ikke nok vitaminer og mineraler via vores kost.
FAKTA: Selv om der findes mangler i kostvanerne, så får de fleste af os tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, viser omfattende kostundersøgelser. Det vigtigste er at spise rigtig mad, som indeholder fedt, protein, kulhydrater, fibre, vitaminer og mineraler.
