Karameltærte
Desserter

Karameltærte med kiks og peanuts

14. juni 2018(Opdateret 14.06.18)
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Du er nødt til at bage denne lækre tærte, der er både sød, sprød og salt – og helt perfekt til en kop eftermiddagskaffe. Her får du opskriften på karameltærte med kiks og peanuts
45 min16 personer
Tid i alt 1 t og 15 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g Digestive-kiks
  • 150 g saltede peanuts
  • 50 g sukker
  • 125 g smør
  • 1 tærteform, ca. 25 cm i diameter

FYLD

  • 1 dåse kondenseret mælk, 397 g
  • 75 g smør
  • 75 g muscovadosukker
  • 2 spsk. whisky
  • korn af 1 vaniljestang
  • 75 g saltede peanuts

CHOKOLADEGANACHE

  • 150 g mørk chokolade
  • 1½ dl piskefløde

PYNT

  • 20 g lys chokolade
  • peanuts

Opskrift - sådan laver du karameltærte med kiks og peanuts

1. Knus Digestive-kiks, peanuts og sukker i en foodprocessor eller minihakker, så det ligner grove krummer. Smelt smørret, og rør det i kikseblandingen med en gaffel. Fordel massen i den smurte tærteform, og tryk den jævnt ud med fingrene mod sider og bund. Sæt formen på køl, imens du forbereder fyldet. 2. FYLD: Tænd ovnen på 150° varmluft. Kog kondenseret mælk, smør, sukker, whisky og vaniljekorn op i en kasserolle, og tag det af varmen. Rør peanuts i, og fordel fyldet oven på kiksebunden. Bag tærten i ovnen i 45 minutter, til overfladen er gylden og boblende. Lad tærten køle helt af, og stil den i køleskabet i mindst 3 timer, gerne natten over. 3. CHOKOLADEGANACHE: Hak chokoladen, og smelt den forsigtigt i en varmefast skål over vandbad. Tag skålen af varmen. Bring fløden i kog i en kasserolle, og hæld den straks over chokoladen. Rør rundt i skålen med en dejskraber, til ganachen bliver flot blank. Tag tærten ud af køleskabet, og hæld chokoladeganachen over. Lad tærten stå mindst 2 timer i køleskabet eller natten over inden servering. 4. PYNT: Smelt lys chokolade i en varmefast skål over vandbad, og hæld chokoladen i en frysepose. Klip et lille hul, og pynt kagen med chokoladen i cirkelbevægelser. Pynt til sidst med peanuts. PRØV OGSÅ: Bløde lakridskarameller

Se flere opskrifter på tærte her.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også