Skønhed
6. februar 2022

Solskoldet hud? Sådan køler du huden ned

Er din hud blevet rød, varm eller lettere solskoldet af solens stråler? Måske har du givet den lidt for meget gas i soltimerne med for lidt solcreme. Her får du en guide til, hvordan du kan lindrer din solbrændte hud i både ansigtet og på kroppen.
Af: Mette Bundgaard og redaktionen
solskoldet hud

Udgivet første gang 27. juli 2018. Foto: Shutterstock

Er du kommet til at være lidt for længe i solen og er huden nu rød og øm?

Du kan virkelig lave slemme skader på din hud, hvis du opholder dig for længe i solen. Og det er ikke kun skader her og nu i form af rødme, varme, soleksem eller mere alvorlige forbrændinger.

Det er også de skader, der viser sig hen ad vejen som for tidlig ældning af huden, rynker og, i værste fald, hudkræft og modermærkekræft.

Nedenfor kan du blive klogere på, hvad du kan gøre ved solskoldet hud - og ikke mindst hvordan du undgår at få solskoldet hud.

Derfor bliver din hud solskoldet

I følge Sundhed.dk nedsætter hudens pigment de skadelige virkninger, uv-strålerne har på huden. Men på et tidspunkt kan huden ikke nå at følge med, og det er dér, solskoldningen opstår.

Solbrændt hud er ikke det samme som solskoldet hud, da solbrændt blot skal forstås som huden, der har fået farve.

Når du er blevet solskoldet har huden fået meget UV-stråling fra enten solen eller solariet. Derfor er det så vigtigt, du hele tiden har solcreme på, så du undgår de helt store skader.

https://imgix.femina.dk/2022-03-28/solskoldet_hud_blaere.jpg

Symptomer på solskoldet hud

Sundhed.dk har opstillet 5 klassiske symptomer på solskoldning:

  1. Rødme
  2. Varme
  3. Hævelse
  4. Svie og smerte
  5. Vandblærer

Sådan lindrer du solskoldet hud

  • Er huden blevet rød og solskoldet, skal du først køle den ned med et kølende bad.
  • Bagefter skal du sørge for at dække det skoldet område til, så huden ikke bliver udsat for unødvendige UV-stråler, der forværrer din tilstand.
  • Smør derefter aloe vera, helst en gel, der er så ren som muligt, på den solskoldede hud, da det virker smertestillende og helende. Yderligere påføring skal ske med jævne mellemrum, indtil huden ikke længere er irriteret.

Kilde: Netdoktor.dk

Gode produkter til solskoldet hud

https://imgix.femina.dk/for-meget-sol-body-1.jpg

Aloe Vera Gelly fra Forever er nærmest selve planten på tube. Virker plejende, fugtbevarende og kølende. 118 ml, 149 kr.

Avéne Thermal Spring Water er beroligende kildevand på spray, irritationsdæmpende og antiinflammatorisk. Opbevar den i køleskabet, så den virker endnu mere kølende. 150 ml, 85 kr.

Avivir Aloe Vera Gel med 98 % økologisk aloe vera lindrer og sikrer akut reparation af huden ved solskoldning. 150 ml, 110 kr.

Produkter til den varme sommerhud

https://imgix.femina.dk/for-meget-sol-body-2.jpg

Aveda Cooling Balancing Oil Concentrate med økologisk pebermynte og blå kamille kan øjeblikkeligt forfriske hud og sind. Rul den på håndled og i tindinger, og indånd aromaen. 7 ml, 210 kr.

Den kølende og lindrende aftersunlotion til ansigt og krop genopretter balancen i huden, da den indeholder aloe vera og tangekstrakt fyldt med antioxidanter og proteiner. Ilse Jacobsen Seaweed Aftersun. 200 ml, 195 kr.

Massér CND Marine Cooling Masque på dine varme hævede ben og fødder. En himmelsk fodmaske, der mindsker hævelser, virker kølende og giver fugt. Indeholder spearmint og algeekstrakt, 499 kr.

https://imgix.femina.dk/for-meget-sol-body-3.jpg

La Roche-Posay After-Sun Posthelios, en aftersungelé med beroligende termalsk kildevand og antioxidanter, føles som et glas iskoldt vand efter en varm sommerdag. 200 ml, 139 kr.

Peter Thomas Roth Cucumber Gel Mask er den perfekte maske til at berolige huden efter solpåvirkning. Den har en øjeblikkelig kølende effekt, og kommer du den i køleskabet inden brug, virker den endnu mere kølende og lindrende. 150 ml, 555 kr.

Sådan forebygger du solskoldning

Hvis du efter mange forskellige ferier efterhånden er træt af at blive solskoldet og må opholde dig i skyggen kan du forsøge dig med følgende råd til, hvordan du kan forebygge og måske helt undgå solskoldning.

Solhat:

Husk at brug en solhat, så du får lidt skygge i dit ansigt og på dine udsatte skuldrer. Derudover undgår du også at blive soldkoldet i hovedbunden.

Timer i skyggen:

Forsøg dig med at søg skygge i et par timer. Mellem 12-15 er solen oftest på sit højeste, og du bør måske overveje at finde vej mod skyggen i de timer.

Solcreme:

Husk altid solcremen. Sørg for at smøre et godt lag på hele kroppen med en høj faktor.

Hvis du er i tvivl om, hvilken faktor solcreme du skal bruge, så kan du finde her finde en guide til de forskellige faktor solcreme.

Dæk dig til:

Hvis du ikke gider opholde dig i skygen kan du med fordel også dække de udsatte områder til med et stykke tøj, så de ikke bliver udsat for solens stråler.

Kilder: Sundhed.dk og Netdoktor.dk

Læs mere om:

Læs også