Nervesystemet er kroppens motor - bliv klogere på det her

Nervesystemet, som hjernen spiller hovedrollen i, vidste man for hundrede år siden stort set ingenting om. Man talte om ’dårlige nerver’ og ’nervesammenbrud’.

Nogle af os gør det måske stadig, selv om vi i dag er ”en lille bitte smule” klogere på vores nervesystem.

-Nervesammenbrud er en gammeldags og meget uspecifik betegnelse. Den bruges om tilstande, hvor man har svært ved at klare sig og være sit vanlige jeg.

- Nerver kan ikke bryde sammen, men hvis du for eksempel er stresset eller lider af depression, er der ikke længere et hensigtsmæssigt signal-flow i hjernens netværk, siger Troels W. Kjær, som er overlæge ved Neurofysiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og professor ved Københavns Universitet.

Hvis nervesystemet brød sammen

Hvis kroppens nervesystem rent faktisk brød sammen, ville vi ikke kunne fungere. For det er nervesystemet, vi kan takke for, at vi kan trække vejret, og at vi kan holde kropstemperatur og blodtryk stabilt.

Det er også nervesystemet, der gør os i stand til at bearbejde sanseindtryk, det styrer vores følelser og ruster os til at kunne tænke og kommunikere med verden omkring os.

Det er med andre ord nervesystemet, der definerer os som menneske. Uden dét ville vi kun bestå af kød og knogler.

Nervesystemet har et væld af store og små opgaver, det konstant skal tage sig af. Groft sagt kan man sige, at dets hovedopgave er at registrere, overføre og bearbejde forskellige typer af information, der i sidste ende altså skal tjene det ædle formål at holde os i live.

-Nervesystemets hovedopgave er at øge vores overlevelseschance ved at få kroppen til at reagere strategisk og fornuftigt på signaler udefra. Og fastholde viden, så vi fremadrettet kan blive ved med at være i live.

- Nervesystemet sørger blandet andet for, at vi ikke spiser ting, der er giftige for os, at vi drikker, når vi er tørstige, og at vi flygter, hvis vi hører en lyd i mørket, siger Troels W. Kjær.

Nogle gange reagerer vores nervesystem altså instinktivt og primitivt. For eksempel når kroppen automatisk går i alarmberedskab, så vi er klar til at reagere på en potentiel fare. Det er også en instinktiv og reflektorisk handling, at vi trækker hånden til os, hvis vi brænder os på en gryde.

Andre gange får nervesystemet os til at handle målrettet og bevidst for, at vi kan overleve. En anden vigtig funktion for nervesystemet er at sørge for, at vi forplanter os generation efter generation.

-I det moderne samfund er tiltrækning ikke kun primitivt. Der foregår en masse bevidste fravalg og tilvalg i den proces. Meget mere nu end for 2.000 eller 10.000 år siden, siger Troels W. Kjær.

Nerver kan påvirkes

Dit og mit nervesystem er i princippet udviklet på samme måde, da vi lå i vores mors mave, men der er ikke to nervesystemer, der er identiske eller fungerer på præcis samme måde.

Lægevidenskaben er usikker på, om vores miljø spiller en rolle i udviklingen af nervesystemet i fostertilstanden – og i så fald på hvilken måde. Men forskerne er i dag sikre på, at forbindelserne mellem nervecellerne er meget påvirkelige i barnets første tre leveår.

-Barnet har for mange forbindelser mellem nervecellerne, og når det så bruger nogle af dem til blandt andet at lære at gå og tale, styrker barnet de forbindelser. Men der er også nogle forbindelser, det ikke bruger, fordi de ikke spiller en rolle for de færdigheder, barnet har tilegnet sig. Og forbindelser er dyre at have, så de skæres automatisk væk.

- Derfor sker der i de første leveår en kæmpe modulering af nervesystemet, og derfor betyder miljøet meget. Er der eksempelvis ikke nogen, der taler med barnet eller lider det af kronisk mellemørebetændelse, så det ikke kan høre, bliver sprogudviklingen ikke så god, fastslår Troels W. Kjær.

Nervesystemet og ikke mindst dets hovedcomputer, hjernen, er selv sagt konstant genstand for forskning. Så hvad bliver det næste store gennembrud mon?

-Jeg tror, de første neurodegenerative sygdomme (som f.eks. demens) kan behandles med stamcelleterapi allerede om 10 år, siger Troels W. Kjær.

Nervesystemet har brug for vitamin B12

• B12-vitamin er livsvigtigt, fordi det bl.a. er nødvendigt for at danne nye røde blodlegemer, at nervesystemet fungerer optimalt, og at undgå demens.
• B12-vitamin har biokemisk betydning for omsætningen af fedt og de aminosyrer, der udgør proteiners byggesten.
• B12-vitaminet er nødvendigt, når cellerne skal dele sig. De røde blodlegemer hører til de celler, der oftest deler sig, og sværere mangel på B12-vitamin giver derfor blodmangel.
• B12-vitamin er nødvendig for nervernes vedligeholdelse og nydannelse.

• De vigtigste kilder til B12 er magert kød, mejeriprodukter og ost, æg og fisk. Vegetarer risikerer mangel på B12-vitamin, fordi det ikke forekommer i ret mange vegetabilske madvarer.
• B12-vitaminmangel, f.eks. hos vegetarer eller veganere, er normalt mange år om at udvikle sig. Dels fordi leveren opbygger et lager af B12-vitamin og dels på grund af det store genbrug af vitaminet. Lettere mangeltilstande giver symptomer uden at resultere i blodmangel. Hos ældre forekommer en demens-tilstand, der skyldes B12-mangel, og den kan effektivt behandles med tilskud af vitamin B12.

De øvrige symptomer ved mere alvorlig mangel er:

• Rød, irriteret eventuelt afglattet tunge.
• Nedsat smagssans.
• Fordøjelsesbesvær, luft i maven, ændret afføringsmønster ofte diarre.
• Ændret eller nedsat følesans.
• Nedsat vibrationssans (man kan ikke mærke en stemmegaffels svingninger).

Kilde: Netdoktor.dk