Elisa Lykke står bag liderlig novellesamling: ”Ingen får en orgasme af at blive pustet på albuen”
Foto: Carsten Seidel
En realistisk, liderlig og saftig novellesamling. Sådan beskriver manager og PR-agent Elisa Lykke den samling af noveller, hun sammen med seks andre kendte kvinder har skrevet under corona-lockdown.
Udover Lykke selv er der tale om forfatter og jurist Anne Sofie Allarp, forfatter, sangerinde og radiovært Sanne Gottlieb, radiovært og journalist Maria Jencel, skuespiller Anne Louise Hassing, komiker Ane Høgsberg og tv-vært Sara Maria Franch-Mærkedahl.
Det er dog op til læseren selv at gætte, hvem der står bag den enkelte novelle.
"Kvindefantasier" skal bidrage til at sætte gang i læserens egen fantasi i en tid, hvor der er brug for lidt ekstra, lækker lir.
Du kan læse en af novellerne fra "Kvindefantasier" her.
Hvorfor har du valgt at lave ”Kvindefantasier”?
- Det er jo den klassiske og lidt kedelige baggrund, at under den første lockdown i marts-april, fik jeg, som så mange andre kvinder og mænd, vendt mit liv på hovedet. Så inspireret af SoMe valgte jeg at lave en lang liste på mit gulv over ting, jeg egentlig godt kunne tænke mig at opnå under lockdown.
-Jeg havde en ungpige-drøm om at skrive noveller ovre i det seksuelle. Jeg er jo af den årgang, hvor jeg var dybt fascineret af "De Grå Sider" i Rapport. Dengang havde vi ikke pornosider, i stedet havde vi alting på skrift og billeder, og så havde vi vores egen fantasi. Og jeg synes, at sex på skrift kan noget helt, helt særligt.
- Så da landet blev ramt af lockdown, havde jeg lige pludselig en masse tid til mig selv, og så kunne jeg leve den her ungpige-drøm ud med at skrive de her noveller.
- Derudover er jeg jo også singlekvinde, så jeg gik også og var lidt tørstig efter berøringer, så at skrive novellerne blev på en måde mit aflad, hvor jeg tænkte: ”Nu gør du det her.”
- Og så udviklede idéen sig inde i mit hoved, så i stedet for det kun var mig, der skrev, jeg er jo også PR-kvinde, kunne det give endnu mere omtale, hvis jeg kunne få nogle seje, kendte powerladies til at bidrage med en novelle. Så jeg fandt de kvinder, der skulle være med, og så kørte den derfra.
- Politikens Forlag købte hurtigt idéen, og så er det gået derfra med at gå ind i det her univers og skrive novellerne.
- Det er jo historier, der er skrevet af kvinder, som har levet og knaldet og tænkt og fået børn. Det er powerladies som både har været liderlige og lystige, og derfor synes jeg også, at den her samling kan noget helt særligt.
- Jeg er jo godt klar over, at erotisk litteratur ikke er nyt, men jeg synes, at den her samling er både anderledes og original. Den er mere realistisk, og den er mere ægte. Altså der er jo ikke nogen, der får en orgasme af at blive pustet på sin albue. Og det bliver også italesat i novellerne, at: ”Nårh ja, så havde jeg sex, men jeg fik ikke en orgasme. Det klarede jeg selv bagefter.”
- Så novellesamlingen er et fantasiunivers, men hvor man godt kan mærke, at der er meget af det, der bliver skrevet, der er levet.
Hvordan udvalgte du, hvem der skulle bidrage til novellerne?
- Som udgangspunkt gik jeg ikke efter forfattere, for jeg syntes, at det ville ramme noget, som man allerede havde set.
- Og så gik jeg efter nogle kvinder, som jeg synes, er seje. Nogle, hvor jeg tænkte, at de her, de kan noget. Og så skulle præmissen selvfølgelig også være, at de rent faktisk kunne skrive. Det behøvede ikke at være til Cavling- eller prisniveau, men det skulle være nogle, der rent faktisk havde en lyst og et drive til at skrive.
- Det begrænsede jo på nogle parametre, og jeg har også spurgt utroligt mange, der har sagt nej, vil jeg gerne indrømme. Og det er jo, fordi, det er sårbart at skulle skrive om noget så privat.
LÆS OGSÅ: Jeg er single, bor alene, og lockdown finsliber behovet for tosomhed
- Derfor viser det jo også, at de kvinder, det endte med at blive, er nogle modige kvinder. Og nogle, som er generøse med sig selv. Så havde det selvfølgelig også en betydning, at jeg solgte idéen til Politikens Forlag om, at vi ikke skulle skrive, hvem det var, der havde skrevet hvad.
- De skulle have et frirum til at skrive, uden at man skulle kunne sidde og sige, at: ”Nå, Anne-Louise Hassing kan godt lide at ride nøgen på en hest med træskostøvler på eller sådan noget.”
- Og så er grund-DNA’et på bogen også, at læseren selv skal bruge sin fantasi.
Hvorfor har de andre kvinder sagt ja til at medvirke?
- De har sagt ja til at medvirke, fordi det er et kvindeprojekt. Og så har de også syntes, at idéen har været god. Ligesom mig har de tænkt, ”Gud, hvor er det her en fed idé.” At man kan skrive til kvinder på en realistisk, saftig og lystig måde.
- Og så har de også godt kunnet lide at skrive. Jeg ved, at nogle af dem, der ikke har prøvet at skrive i den her genre før, er blevet fuldstændigt grebet af det, og at de har lyst til at skrive meget mere, fordi de har elsket at være i lige præcis det her univers.
- Så man kan sige, at de som udgangspunkt har syntes, at det er et fedt kvindeprojekt.
- Selvfølgelig er mændene også velkomne, skal jeg skynde mig at sige. Jeg tror, der er rigtig mange mænd, der er nysgerrige og gerne vil læse ind i det her univers.
Hvorfor er det hemmeligt, hvem der står bag de forskellige fortællinger?
- Det er for at give et frirum til læseren og for at pirre læserens fantasi. Så i stedet for at læseren ”bare” læser en sexnovelle, er der også noget pirrende ved at tænke: ”Hmm, gad vide hvem, der står bag de her ord?”
Og så er det selvfølgelig også for at give forfatterne et frirum. Hvis det er nogle ting, de selv har oplevet, hvilket jeg med garanti kan sige, at der er masser af det, der er. Lige så meget fantasi der er, lige så mange af historierne tror jeg også har afsæt i noget virkelighed, for ellers kan man ikke skrive det så genuint.
Så frirummet og fantasien. De to f’er. Frirum og fantasi til læseren om, at det her, det er pirrende.
Hvorfor skal man læse ”Kvindefantasier?”
- Det skal man, hvis man har lyst til et alternativ til porno og websites.
- Jeg håber i den grad, at jeg også kan få nogle unge mennesker med, og jeg håber, at de unge kan prøve at læse sig ind i sex og erotik og noget, der er mere realistisk end splatterpornofilm.
- Jeg ser selv porno en gang imellem, det er slet ikke, fordi jeg skal pudse min glorie, men jeg synes, at man skal læse ”Kvindefantasier,” fordi man får realistiske, saftige historier, og fordi det er noget helt særligt at læse sig til sex og langsomt blive pirret.
- For mig er det at læse et langt forspil, hvor man selvfølgelig har lyst til at gå helt til ende. Og så er det bare et længere og mere sexet univers at træde ind i.
- Og så er det jo et alternativ, for jeg er sikker på, at jeg ikke kommer til at tage folk væk fra pornosiderne, men jeg synes bare, at det her er noget andet end tre klik.
- Her får man baggrund, og man får beskrivelser, der er så frække, og som er så meget mere sexet, end når man ser pornografi i dag, som kan være både brutalt og urealistisk.