Det er en vild ting, at vi nu må sige NEJ!

Det er endnu for tidligt at sige noget om konsekvenserne af sexismedebatten og #MeToo. Vi er alt for meget i gang med processen.

Men der er ingen tvivl om, at den tid, vi lever i netop nu, giver helt nye muligheder for kvinders seksualitet.

Selv om ingen ved, hvor det hele ender, er der én ting, vi godt kan glæde os over allerede, mener en af landets mest passionerede debattører inden for sex, seksualitet og intimitets-intelligens.

Ifølge Lucy Vittrup har tidens fokus på sexisme inviteret kvinder til at stoppe op og sige et helt særligt ord:

”Nej”.

femina har bedt tre eksperter komme med deres bud på de vigtigste tendenser inden for kvinders lyst og seksualitet i disse år. Og de er ret enslydende. Det store nej.

Som #MeToo og sexismedebatten har givet tilladelse til. Med Lucy Vittrups ord er det ”en af de vildeste ting”, der er sket for kvinders lyst i mange år.

”Nej, jeg gider ikke blive flirtet med på en vildt nederen måde.”

“Nej, jeg behøver ikke gøre mig lækker for en mand.”

“Nej, jeg gider ikke acceptere, at han bliver grumpy, hvis han ikke får sex”, remser hun op blandt de nej’er, der er nye for kvinder.

Sexolog, parterapeut og orgasmecoach Katrine Berling oplever strømningen som et nej til pligtsex.

Hun peger på, at kvinder i århundreder har haft sex på mandens præmisser. At der stadig er mange kvinder, der har pligtsex.

– Men hvis han foreslog, at I skulle ud at bungeejumpe, ville du jo også sige nej, hvis det gik over dine grænser. Det betyder, at der er en i det parforhold, der – mens de har sex – ligger og venter på, at det skal overstås.

- Mens den anden har sex med en, der ikke er rigtigt til stede. Hvor ingen af parterne stopper op og siger: “Hey, det her pligtsex gider vi ikke.” Vi skal have meget mindre sex for husfredens skyld, mener Katrine Berling, der også ser tendenser i den retning:

– Heldigvis bliver kvinder lige nu mere opmærksomme på, at de ikke behøver at have sex, fordi han har brug for det.

Officielt nej

Det nye nej er større, end det måske lyder.

For det er samfundet, der nu har givet kvinder tilladelse til at sige nej, påpeger Lucy Vittrup. Hun kalder det en ’offentlig accept’. Og det er kæmpestort.

– Det giver kvinder en helt ny fornemmelse af, at ingen kan klandre dem for at sige nej. Hidtil har vi kvinder bare accepteret en masse, ’for sådan var det’, siger hun.

Skribent og debattør Anne Sofie Allarp, der står bag en række toneangivende klummer, bøger og podcasts om seksualitet og lyst, kalder #MeToo for ’Det store nej’. Et godt nej.

Men kan nej’et mere end det? Det håber hun.

– Tiden vil vise, om det store nej vil føre til det store ja. Indtil videre har vi mest koncentreret os om nej’et, siger hun.

#MeToo-debatten har stået på siden 2017, men slog først for alvor igennem i Danmark med tv-vært Sofie Lindes opråb i sensommeren 2020.

Tiden vil vise, om #MeToo får flere bølger i Danmark. Men Lucy Vittrup vil allerede nu kalde sexismedebatten for en ”nulstilling” i forhold til kvinders lyst.

Væk fra det faktum, at både heteroseksuelle mænd, homoseksuelle mænd og homoseksuelle kvinder langt oftere oplever orgasme under sex end heteroseksuelle kvinder. Orgasmekløften kaldes det.

Anne Sofie Allarp tilføjer en ekstra dimension, som studier også afslører:

– Der er noget galt, når mange kvinder rapporterer, at de godt kan få en orgasme alene, men ikke sammen med en mand.

– Dét har heteroseksuelle kvinder bare fundet sig i. Det er der mulighed for at lave om på nu, i den tid, vi lever i, mener Lucy Vittrup.

Væk fra skyld og ansvar

Det er oplagt at tænke, at pligtsex, nederen flirterier og fokus på mandens orgasme er mandens skyld. Men Anne Sofie Allarp minder om, at mænd også er opdraget i den samme kultur som kvinder.

– Det er ikke deres skyld, at vi ikke har fundet ud af at starte samtalen om, at vi har en fælles kultur, hvor et samleje slutter med, at han kommer, og så sover vi.

- Derfor bliver #MeToo også en falsk sejr, hvis vi bare hænger nogle op i en lygtepæl uden at forholde os til hele det samfund, der har accepteret og faciliteret personens opførsel, siger hun.

Lucy Vittrup nægter også at gøre det til et skyldsspørgsmål. Netop fordi det er årtusinders kultur, værdier og selvforståelse som køn, det handler om.

– Skyld og ansvar er en alt for svær samtale. Det giver ikke mening at tale om skyld mere. Det er lidt, ligesom at vi er blevet mere oplyste om vores kost. Vi kigger ikke på, hvem der har fodret os med skodmad siden industrialiseringen, men på, hvad har jeg så lyst til at putte i min krop nu?

- Det er faktisk det samme, vi oplever med sex nu. Hvad har jeg som kvinde lyst til at komme ind i mig? Helt konkret faktisk, forklarer Lucy Vittrup.

Skyld og skam har gjort, at kvinder er gået rundt i århundreder og følt sig forkerte og beskidte. Alene ordet liderlighed siger det hele, mener hun.

Bruger man det om kvinder, får man det galt i halsen. Vi har en fornemmelse af, at den liderlige, lystfulde kvinde, som kvinder har indeni, ikke er okay.

– #MeToo giver en mulighed for kvinder til at sige, at vi ikke vil finde os i, at vores lyst er forkert. Det er nyt, at vi kan sige det så offentligt. At jeg er i min gode ret til ikke at blive flirtet med som en hjort, der bliver jagtet af en løve.

- Så væk fra skyld og skam og ansvar. I stedet skal vi bruge det, som sexismedebatten og #MeToo inviterer os til. Nemlig at sige: “Okay, hvad har jeg som kvinde lyst til?”, siger Lucy Vittrup.

Svært at tale om lyst

Hun vil have, at begge køn nu stopper med at have et sexliv, der fokuserer på ting, man kan lave, som får ham til at komme, og i stedet får et andet fælles fokus.

– Hvad er den fede, ligeværdige måde at have sex på? Hvilke muligheder træder frem for min lyst som kvinde, når jeg nu føler, at jeg godt må sige nej?

- Nu, hvor jeg ved det, så kan jeg være fri til at udfolde, hvad jeg egentlig vil. Hvad jeg har lyst til at sige ja til? Vi er lige nu inviteret til at sætte vores lyst og fantasi fri som kvinder, mener Lucy Vittrup.

Det store spørgsmål er så, om vi kvinder rent faktisk sætter vores lyst mere fri lige nu. Eller om det stadig mest er et potentiale.

– Det er desværre indtil videre mest noget, vi bliver inviteret til, og ikke så meget noget, vi gør, lyder svaret fra Lucy Vittrup.

Det er Anne Sofie Allarps opfattelse, at vi står i starten af noget nyt. At der er en ny generation af kvinder, som ikke stiller sig tilfreds med status quo, heller ikke seksuelt. Yngre kvinder, som vil behandles ordentligt i sengen.

Hun oplever, at kvinder samtaler mere med hinanden om lyst og stiller spørgsmål ved maskulin seksuel dominans. Hun mener, at der er en voksende søgen efter, hvad der foregår mellem hofteskålene på kvinder.

– Det er jo et urspørgsmål. Men ingen ved det. Ingen ved, hvor kvindens orgasme sidder, eller præcis, hvad der udløser den. Der er ingen forskning i den slags her til lands, siger hun.

Selv om der sker noget nyt blandt kvinder lige nu, er eksperterne enige om, at der endnu er meget langt til, at den helt almindelige heteroseksuelle kvinde tager sin ligestilling med ind i soveværelset.

Anne Sofie Allarp mener endda, at vi er meget langt fra at finde ud af, hvordan vi overhovedet kommer derhen.

Hun stod selv bag en klumme i Politiken sidste år, som satte fokus på, at almindelig heteroseksuel sex foregår efter en skabelon, der passer bedre til mandens seksualitet end til kvindens.

Den klumme fik hun mange vrede reaktioner på.

– Jeg underbyggede den klumme med en million forskellige forskningsresultater. Alligevel var det meget provokerende for folk. Det er tydeligt, at den konservative fundamentalisme stadig marcherer på det seksuelle område, siger hun.

Giv slip

Sidst vi havde muligheden for at ændre verdenshistorien, så kvinders lyst kom mere i fokus, var i 70’erne under kvindefrigørelsen.

Anne Sofie Allarp kalder det et helt unikt tidspunkt i historien, hvor seksuel frigørelse, prævention og fri abort gjorde, at en masse feminister tog deres underliv i egne hænder.

Men det stoppede i 80’erne med hiv og aids.

– Der fik vi et puritansk tilbagesving. Siden da er vi aldrig kommet op igen. Tværtimod er pornoindustrien tromlet derudad med sit nærmest kvindefjendske propagandaapparat, siger Anne Sofie Allarp og stiller spørgsmålet:

– Hvordan havde et samleje set ud, hvis ikke kvinder og vores seksualitet var blevet systematisk undertrykt gennem de sidste mange tusinde år?

– Jeg tror faktisk, at det havde set meget anderledes ud, og jeg tror, at vi kvinder ville have haft en hel del mere viden om og kontrol over vores egen seksualitet.

Lucy Vittrup, der afholder kurser for virksomheder under overskriften “Fra Sexisme til Respektisme”, peger også på, at vi tidligere har haft muligheden for at bryde tabuet om mænds og kvinders seksualitet.

Nemlig for 50 år siden, da kvinderne væltede ud på arbejdsmarkedet. Havde vi gjort det der, havde vi stået et langt mere bevidst sted i dag, mener hun.

Men vi fik ikke talt om seksualitet, hverken på arbejdspladsen eller i parforholdet.

– Jo, vi taler om sex lidt høhø-agtigt. Men vi har enormt svært ved at tale om vores lyst. Masser af mennesker går rundt med lyster, som de ikke deler med nogen som helst. De samtaler har vi bare ikke.

– Og det gør, at især kvinder slet ikke tænker over, hvad de har lyst til, og hvad det vil sige for kvinder at være et seksuelt væsen, siger Lucy Vittrup.

Som terapeut og orgasmecoach møder Katrine Berling de kvinder, der i højere grad vil mærke deres egen seksualitet i stedet for at have sex på partnerens præmisser.

Men der er også mange kvinder, der ikke ved, at de kan gøre noget ved et utilfredsstillende sexliv. Ofte fordi kvinder tænker, at der er noget i vejen med dem, forklarer hun.

Der er både en manglende viden hos mænd, men i høj grad også kvinderne selv.

– Mange kvinder forstår ikke deres egen lyst og slår sig oven i hovedet: “Hvorfor fungerer min krop ikke på den og den måde?” Myterne lever i mangfoldighed.

- Kvinder og mænd kigger på mænd og ser, hvordan hans seksualitet fungerer, og så skal kvindens også fungere sådan. Men sådan virker kvindekroppen ikke altid, siger Katrine Berling.

Lyst er cirkulær

Det betyder ikke, at kvinder har mindre lyst end mænd, understreger orgasmeeksperten. Lysten kommer bare langsommere for nogle.

Men ofte har kvinder slet ikke hørt om, hvordan kvinders lyst fungerer, påpeger hun. Vi tror stadig, at lyst er noget, man kan tænde på en kontakt.

– Og når det ikke fungerer sådan, er vi hurtige til at sige, at så er der noget i vejen med mig, siger Katrine Berling og peger på en meget udbredt misforståelse om lyst: At den er lineær. Vi tror, at lyst bevæger sig støt opad på en skala fra 1 til 10.

– Vi tror, at den skal starte på 6, hurtigt ryge op på 7-8 og så ende på 12. Hvis lysten midt i det hele daler til 8, så siger vi: “Gud nej, hvad er der i vejen med mig?” Men lysten er ikke lineær for kvinder. Den er cirkulær.

- Kvinders lyst bevæger sig op og ned: 1, 2, 3, 2, 1, 4, 5, 2, 3, 7, 8, 4. Vi bliver lynhurtigt frustrerede over, at det ikke er ligeop. Vi omfavner slet ikke pauserne. I stedet går vi i kamp med os selv og vores krop, forklarer Katrine Berling.

Hun mener også, at kvinder og mænd er alt for dårlige til at tale om sex med hinanden. Ofte bliver det et spørgsmål om at sige ja eller nej til sex. Den model, hvor man siger nej til noget, men ja til noget andet, hører til sjældenhederne.

– Det svarer jo til, at man enten vil ud at spise eller ikke ud at spise. Men der ved vi jo godt, at vi gerne må sige ja til at gå ud at spise, hvis vi er hjemme klokken 22. Det kan man ofte ikke i sex. Altså sige: “Jeg gider ikke give blowjob i dag, men jeg gider godt ride dig.”

- Det er rigtig ærgerligt, for vi låser os selv fast i alt for få valgmuligheder, siger Katrine Berling og mener, at der går en masse nysgerrighed på hinandens lyst tabt.

Endnu værre bliver det, når man desuden møder hinanden med fordømmende feedback, hvis man endelig sætter ord på sin lyst.

– Hvis jeg prøver at fortælle, at sex er bedre for mig med en halv times massage først, så nytter det ikke noget, at jeg får at vide, hvor besværlig jeg er at have med at gøre. Det gør bare, at vi lukker munden og ikke siger det, vi har lyst til.

Mænd vælger offerrollen

Lucy Vittrup håber, at sexismedebatten åbner op for lystsamtalen helt inde i soveværelset. Men hun er bekymret for den position, som mange mænd har sat sig i.

– De har fastlåst sig i en offerposition. “Må vi nu aldrig flirte mere?” Det er en ærgerlig måde at tackle #MeToo på. For så få vi netop ikke talt med hinanden om de muligheder, som sexismedebatten har givet os. Vi har en kæmpe mulighed for at se på, hvad der kunne ske, hvis vi fjernede alt det indgroede.

- Hvilken lækker ligeværdig sex vi så ville få. Men desværre hører jeg slet ikke mænd have den slags overvejelser. Jeg hører kvinder have dem. Men ikke mænd, siger Lucy Vittrup.

Katrine Berling håber, at tidens debatter kan sætte fokus på, at mænd og kvinders seksualitet er forskellig. Men også at kvinders seksualitet er forskellig fra andre kvinder.

– Vi bør alle kigge på ”hvad kan jeg godt lide”. Hvis vi altid har sex på en andens præmisser, så bliver vi aldrig fyldt op seksuelt. Du skal lege på din egen banehalvdel, og din partner på sin banehalvdel.

- Kun på den måde finder vi ud af, hvad vi selv har lyst til. Sammen kan vi så finde ud af, om der er noget, vi godt kan gøre for at glæde den anden eller for at lære noget nyt om vores egen lyst, siger Katrine Berling.

Ad bagvejen

En helt anden tendens lige nu inden for lyst lister faktisk lidt håb ind ad bagvejen, mener Lucy Vittrup. Den tid, vi lever i, er præget af #MeToo, men også af en verdensomspændende pandemi.

Som nu i mere end et år har lukket folk inde sammen med deres partner. Hvad sker der med lysten i sådan en krisesituation? Lucy Vittrup henviser til undersøgelser, der tyder på, at sexlysten er faldet under pandemien.

Men:

– Til gengæld er de, der har sex, blevet mere udforskende. Det er interessant, at vi lige nu bliver mere eksperimenterende. Det er noget, jeg kan genkende i de mennesker, jeg taler med.

- Der er opstået noget indadskuende under lockdown, som gør, at vi tænker mere over vores værdier. Herunder at kvinder går mere ind i, hvem er jeg som seksuelt væsen. Hvilke lyster har jeg egentlig. Både #MeToo og pandemien har potentiale til at føre et godt sted hen for kvinders lyst, siger Lucy Vittrup.