Horoskoper
7. december 2022

Årshoroskop for Krebsen 2024

Læs hele dit årshoroskop for Krebsen. Bliv klogere på, hvordan dit 2024 bliver!
Af: astrolog Cathrine Oppenheim
Krebs_

Opdateret december 2023. Illustration: Gry Futtrup Rasmussen

Krebsen 21/6 – 21/7

Kærlighed

Parforhold har i en årrække været udfordrende. Du kender signalerne, når du mærker at noget udvikler sig i en forkert retning. I løbet af 2024 vil det især være fra september til november, at du skal være særlig opmærksom på samarbejdsforhold.

Lever du i et stabilt forhold, vil din partner, lige som sidste år, have brug for guidning i nogle livsspørgsmål. Du skal ikke være ”terapeut”, men du kan være den faste støtte, som din partner ellers selv plejer at være. Det er dog kun i perioder. Det er især i starten af marts, at du og din bedre halvdel har brug for at finde hinanden og forventningsafstemme. Det samme gør sig gældende i første halvdel af september.

Din partners gennemslagskraft er mindre markant fra juli til midt november og det er i den periode, at du bør tage styringen. De mest konstruktive dage med din partner er omkring 11. juli og 4. november.

Lever du alene, men har lyst til at finde en kæreste, vil der især være to muligheder, og de falder omkring 26. juli og 27. november. Her kan seriøse datingmøder finde sted. Møder du en potentiel partner i 2024, bør du være tålmodig og lade vedkommende finde sin egen rytme i relationen. Det nytter ikke at forcere forholdet.

Familie og venner

Som altid er det dit lod at balancere forholdene i familien. I 2024 kan det give mening at samle familien i starten af juni. Der kommer flere perioder i 2024, hvor familiemedlemmer og bolig kommer i centrum. I dagene omkring 17. februar og 7. december kan der komme forslag om forandringer. Det samme kan gøre sig gældende i midten af juli.

Tabubelagte emner dukker op og baner vejen for en mere fri familietone. Er der ønsker om at flytte, da kan maj være en mulighed.

Du får nye venner i øjeblikket. Det kan være personer, der har et anderledes mindset end dit, og det er inspirerende for dig at komme ind i nogle anderledes kredse, hvor du bl.a. opdager nye arbejdsmetoder. Gælder det samarbejde, bør du huske dit behov for at gøre tingene på din egen måde. To gange i løbet af året vil du starte eller afslutte et venskab.

Hverdag og job

Du har stort behov for at ændre på dine rutiner i hverdagen. Det har du mulighed for at gøre – og især i april måned. Det er ønsker, du længe har haft, og som nu ser ud til at kunne realiseres.

Du vil prioritere nogle måder, hvorpå du kan finde en indre ro. Det har du behov for, og du bør lytte til din indre stemme, der beder om tid og ro til at finde den videre vej frem i tilværelsen. Du får behov for at arbejde fra sidelinjen, og det er ikke noget problem for dig.

Fremtid

Det nye år indvarsler nye livskapitler. Det kan bl.a. betyde, at du starter på en uddannelse, eller du ønsker måske at videregive en viden, som du har opbygget gennem mange år.

Er du optaget af spirituelle interesser, vil du være opsat på at finde beviser for, at der er mere mellem himmel og jord. Det kræver tid og koncentration, men er bestemt et mål, som du kan sætte dig for, og som du kan få succes med. At sætte ord eller billeder på noget, der ikke er synligt for det menneskelige øje, er din vision.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også