Laura og Peter står bag Instagram-profilen ENsom mig: ”Ingen er alene med ensomheden”

”Jeg kender til at være ensom”.

En sætning, der umiddelbart virker simpel at sige højt, men som kan være både svær, grænseoverskridende og for nogle umulig at få over sine læber.

At tale om ensomhed er stadigvæk forbundet med tabu, selvom de fleste af os på et eller andet tidspunkt i vores liv har prøvet at føle os ensomme.

Tabuet omkring ensomhed vil 23-årige Laura Jægergaard Nielsen og 24-årige Peter Søndergaard forsøge at nedbryde.

Sammen har de skabt Instagram-profilen ENsom mig, hvor de arbejder på at sætte mere fokus på ensomhed blandt unge.

– Formålet med Instagram-siden er at italesætte ensomheden og vise, at ingen er alene med den. For ensomhed bliver kun forværret, hvis man ikke snakker om den, fortæller Laura Jægergaard Nielsen.

Fra dokumentar til Instagram

Laura Jægergaard Nielsen og Peter Søndergaard mødte hinanden i 2019, da de begge startede på uddannelsen Multiplatform Storytelling and Production i Aarhus.

Det var her, idéen til at starte projektet ENsom mig opstod.

Faktisk var den oprindelige idé at lave en dokumentar med fokus på ensomhed, men det gik hurtigt op for Laura Jægergaard Nielsen og Peter Søndergaard, at der var rigtig mange unge mennesker, der gik og tumlede med ensomheden i hverdagen.

Derfor udviklede idéen sig at blive til Instagram-profilen ENsom mig.

– Vi fik rigtig mange henvendelser fra folk, som gerne ville fortælle om deres ensomhed.

– Og så tænkte vi, at vi i en dokumentar kun ville kunne følge få personer, hvor vi på en Instagram-profil ville kunne samle alle de historier, som folk havde, fortæller Laura Jægergaard Nielsen og uddyber hvorfor, det lige præcis er den unge målgruppe, hun og Peter Søndergaard har valgt at fokusere på:

– Vi er selv unge, så vi kan relatere til folks historier. Derudover fandt vi ud af, at de unge er den målgruppe, der føler sig mest ensomme.

– Det blev vi ret overraskede over, da vi faktisk troede, at det ville være ældre mennesker, der føler sig mest ensomme, fortæller hun.

Stigende ensomhed

I en undersøgelse foretaget i 2017 kan man se, at op mod 12 % af alle unge mennesker mellem 16 år og 29 år føler sig ensomme, hvilket svarer til cirka 125.000 personer på landsplan.

Under coronakrisen, hvor rigtig mange har oplevet at være alene, er dette tal dog steget til næsten 22 %. Det svarer til, at næsten hver fjerde person mellem 16 år og 29 år føler sig ensomme.

For Laura Jægergaard Nielsen og Peter Søndergaard har det været en ambivalent følelse, at coronakrisen har medført flere unge ensomme.

De startede nemlig deres projekt kort tid før, pandemien lukkede Danmark ned, og derfor gjorde de sig også mange tanker om, hvilken betydning det ville komme til at have for ENsom mig.

– Vi ville gerne hjælpe de mennesker, der også havde oplevet ensomhed før corona. Derfor var vi lidt bekymrede for, om coronaen ville tage fokus væk fra dem, fortæller Peter Søndergaard.

Det har dog ikke været tilfældet, men alligevel har det været underligt at skulle forholde sig til, at formålet med deres projekt pludselig blev så relevant, fortæller Laura Jægergaard Nielsen:

– Vi følte næsten, at det var helt absurd, at vi havde startet et ensomhedsprojekt op lige før pandemiens start. For vi gerne ville hjælpe unge med sætte fokus på ensomheden, og lige pludselig var der så mange, der følte sig ensomme.

Er det ensomhed?

Både Laura Jægergaard Nielsen og Peter Søndergaard har oplevet at føle sig ensomme i deres liv. De ønsker dog ikke, at der skal være fokus på deres ensomhed på Instagram-profilen ENsom mig.

I stedet bruger de deres egne erfaringer med ensomhed til at imødekomme de historier, de får fortalt og til at understrege over for de unge, at de forstår, hvad de går igennem.

For Laura Jægergaard Nielsen og Peter Søndergaard har oplevelserne med ensomhed været forskellige. Og det er en fordel, mener de begge, da det bidrager til, at de kan relatere til flere måder at være ensom på, fortæller de.

– Vi oplevede begge at være ensomme i gymnasiet. For mit vedkommende følte jeg, at alle havde en tæt ven udover mig.

– Jeg kunne godt få venner, men jeg savnede det mere nære forhold, fortæller Laura Jægergaard Nielsen.

– Jeg havde venner i gymnasiet, men jeg følte ikke, at jeg fik mit sociale behov udfyldt. Jeg var lige kommet fra efterskolen, hvor jeg havde rigtig mange venner, og det havde jeg forberedt mig på også skulle ske i gymnasiet, siger Peter Søndergaard.

Både Laura Jægergaard Nielsen og Peter Søndergaard havde svært ved at tackle følelsen af ensomhed. Derfor fortalte de det heller ikke til nogen, hvordan de gik og havde det i løbet af gymnasietiden.

For var de virkelig ensomme?

– Det virkede bare voldsomt at bruge ordet ensom, så i stedet brugte jeg andre ord til at beskrive, hvordan jeg havde det.

– Det kunne være, at jeg var lidt trist, eller at jeg følte mig lidt ved siden af mig selv, fortæller Laura Jægergaard Nielsen.

Heller ikke Peter Søndergaard var klar over, at det var ensomhed, han oplevede i sin gymnasietid.

– Jeg blev først bevidst om, at jeg havde oplevet ensomhed, da vi begyndte at tale om det i forbindelse med projektet.

– Dengang følte jeg bare, at jeg var tom og ked af det, og jeg tænkte ikke over, hvad det egentlig var, fortæller han.

Et fællesskab

I dag har Laura Jægergaard Nielsen og Peter Søndergaard arbejdet med projektet ENsom mig i næsten halvandet år.

Gennem arbejdet med projektet har de begge lært utrolig meget om, både hvad ensomhed er for en størrelse, men også hvorfor det er så tabubelagt.

– Jeg tror altid gerne, at man vil fremstå som den bedste udgave af sig selv. Og den bedste udgave er ikke den, der er alene.

– Og så kan det være svært at søge mod nye fællesskaber, fortæller Laura Jægergaard Nielsen og bliver bakket op af Peter Søndergaard:

– Vi har lært meget om, hvor forskelligt ensomhed kan opfattes, og hvordan det kan udspringe af mange forskellige ting.

– Det kan være psykisk sygdom eller alkoholmisbrug, men det kan også være unge, der har det fint udadtil, men som oplever ensomheden, fordi de ikke får opfyldt deres sociale behov.

Fremover håber Laura Jægergaard Nielsen og Peter Søndergaard på, at deres projekt vil blive ved med at nå ud til de mennesker, der kunne have brug for at vide, at de ikke er alene med ensomheden.

– Det vigtigste for os er at vide, at der et fællesskab, hvor man kan se de videoer, der ligger på Instagram-profilen og måske føle, at der er noget, man kan bruge til noget.

– Så for nu er vores mål bare at komme så langt ud som muligt med projektet.