Min kærestes barsel betragtes som en rettighed. Min barsel med vores fælles søn betragtes som noget, jeg tager fra hende

Lørdag markeres Fars Dag – og i år er den speciel for mig som nybagt far. Jeg er midt i min barsel, som begyndte i marts og varer til efter sommerferien.

Fædre før mig har sagt det, og jeg er enig: Det at tage flere måneders barsel er en af de bedste beslutninger, jeg har truffet i mit liv. Desværre er det stadig ikke det almindelige at gøre.

Danske mænd tager i 2021 kun 10 procent af den samlede barsel. Hver fjerde danske mand tager ingen orlov ud over de to første uger efter fødslen.

At danske mænd tager så lidt orlov med deres børn er ærgerligt både for barnet, for manden selv og for ligestillingen helt generelt.

Jeg har selv oplevet, hvordan barselstiden har skabt et væsentligt tættere bånd mellem min søn og jeg. Han er nu lige så tryg ved mig som ved sin mor.

Studier viser også, at mere barsel til far har en positiv indflydelse på hans relation til barnet senere i livet og på hans rolle som omsorgsperson. Formodentlig vil det også have indflydelse på skilsmisser med større muligheder for samvær og samarbejde.

Hør tre mænd fortælle, hvorfor øremærket barsel til far er en god idé i videoen herunder:

Familier, hvor far tager mere barsel, får som en effekt heraf generelt også en højere fælles indkomst. Mere orlov til far er altså en win-win-win-løsning.

Så hvorfor tager mænd ikke en større andel af barslen?

De lave forventninger til far har konsekvenser

Det er der mange grunde til - herunder økonomi, som blandt andet Kvinderådet har beskrevet i Femina. Så længe mænd gennemsnitligt tjener mere end kvinder, kan det i de fleste familier bedst betale sig, at moren tager mest barsel.

Men en anden årsag er, at vi fædre i vid udstrækning stadig møder forventninger om at være mødre underlegne, når det gælder at yde omsorg for vores børn. Den tilgang til mødre og fædre finder man både i samfundet og hos myndighederne. Som ny far har jeg selv mærket det adskillige gange.

De forventninger til fædres evner har konsekvenser. For fædrenes nærhed til deres børn, men også for mødrene, der fastholdes i en rolle som hovedansvarlige, for eksempel for at være hjemme med syge børn. Det påvirker kvinders lige muligheder på arbejdsmarkedet.

Et par konkrete eksempler fra mit eget liv:

Børnepengene sættes automatisk ind på min kærestes konto. Det signalerer, at jeg som far ikke er lige så ansvarlig for at købe mad, tøj og bleer.

Og kommunikationen fra sundhedsplejersken går ligeledes automatisk til min kæreste. Det var i særdeleshed dumt ved seneste besøg, hvor jeg var den, der havde barsel og stod for besøget – men min kæreste fik beskederne, selvom hun jo havde travlt på arbejde.

Begge eksempler er dog heldigvis områder, regeringen nu vil rette op på, hvorfor vi må formode, at viljen er der til at fremme mere ligelig fordeling af omsorgen for barnet.

Er det ikke fars ansvar at passe barnet?

Den største ulighed og udfordring for lige barsel er dog, hvordan jeg som far bliver reduceret til sekundær i det nuværende danske orlovssystem. Jeg har kun individuel og øremærket ret til to ugers orlov (fædreorloven), som endda skal lægges samtidig med moderens orlov – lige efter fødslen.

Min kæreste har individuel og øremærket ret til hele 14 uger (barselsorloven). Det er et klart signal til fædre om, at det i meget ringe grad er deres rolle, rettighed eller ansvar at tage orlov og passe deres nye barn.

Familier kan på eget initiativ styrke ligevægten ved, at manden tager en større del af den resterende orlov (forældreorloven). Men det sker sjældent.

Ifølge en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, er en af forklaringerne på, hvorfor fædrene ikke har holdt mere orlov, at orlov til barnets mor anses for en del af hendes rettigheder. Orlov til far omtales derimod som noget, der tages fra mor.

Det er klart, at hvis både mødre og fædre tænker barslen som mors ret, vil enhver ekstra uge til far være en forringelse af den tid, som mor måske også gerne ville have haft med barnet.

Den forestilling er en stor barriere for ligestilling og lige fordeling af barslen. For rigtig mange mænd vil reelt gerne tage mere barsel, end de gør nu. Det viser førnævnte rapport også.

Ligestil forældrene

I Dansk Mandesamfund mener vi, det er vigtigt, at mor og far i højere grad bliver mødt af samfundet som ligeværdige forældre til deres børn.

Derfor mener vi, at den nuværende orlovslovgivning trænger til en gennemgående reform.

Ligestil forældrene – fødende og ikke fødende – og øremærk 14 uger (forældreorlov) til hver. Det, synes vi, giver mening, hvis man vil opnå mere lige fordeling. De resterende uger (fx 20-24 uger) kan familien så fordele, som den vil.

Denne model understreger, at mere barsel til far ikke tager noget fra mødrene. Mødre har jo også med den nuværende lovgivning 14 ugers øremærket barsel. Til gengæld vil det sikre alle fædre en individuel ret til at være sammen med deres børn og skabe mere ligestilling i de danske familier.

Og øremærkning virker. Det har vi set i vores nordiske nabolande. Det samme vil vi nok se i Danmark. I Institut for Menneskerettigheders rapport svarede langt størstedelen af mændene, at de ville gøre brug af øremærket barsel for fædre.

Det er derfor på tide, at vi ligestiller fædre og mødres rettigheder til at holde orlov med deres børn.

Det vil fremme ligestillingen og sende et signal til danske mænd om, at samfundet ser os som kompetente forældre til vores børn.

Glædelig Fars Dag!