"Begynder jeg at tænke over sundt og usundt, trigger det noget i mig, som har været et stort fængsel for mig"

1. Jeg er taknemmelig

Jeg kigger på det, jeg har, og stræber ikke efter noget, jeg ikke har.

Folk kan tro, at lykken ligger efter den næste forfremmelse, når de har tabt 10 kilo, fået et barn til og så videre. Men i stedet for hele tiden at ville have noget mere arbejder jeg intenst med, at magien er lige nu og her, og prioriterer at skrue ned for tempoet, stoppe op og trække vejret og mærke taknemmeligheden for det, jeg har, og det, der er.

Det kan være det at mærke vinden, se mine børn smile, at kramme et træ eller at gå på bare tæer i græsset.

2. Jeg taler kærligt til mig selv

I mange år har jeg haft et destruktivt forhold til mig selv. Jeg har altid været tyk og har hadet min krop siden otte-ni-årsalderen. Jeg har skammet mig over, at jeg ikke passede ind i normerne.

Et vendepunkt var, da jeg så en dokumentar, der blandt andet handlede om en fitnessdyrkende kvinde, der, uanset hvor meget hun tabte sig, aldrig blev lykkeligere, og mennesker med handicap, der havde fundet ro i deres egen krop.

Dér gik det op for mig: ”Hvorfor pokker skal jeg gå rundt og hade mig selv? Jeg har en krop, der gør, at jeg kan bære mine børn, jeg kan løbe, jeg kan gå”.

Så når jeg kigger mig i spejlet i dag, fortæller jeg mig selv, hvor dejlig jeg er – og hvis mine børn hører efter, gør jeg det højt, så de også lærer, at man skal tale pænt til sig selv.

3. Jeg prioriterer min familie

Det, at min familie fungerer, betyder alt for min sundhed. Hvis min familie ikke fungerer, kan jeg ikke fungere.

Jeg kan for eksempel ikke gå ud og slappe af, hvis mine børn ikke har det godt. Derfor skærer jeg også aftaler fra eller arbejder mindre, hvis der er for meget uro omkring min familie.

4. Jeg deler ikke mad op i sundt og usundt

Kosten har igennem mit liv været en stor hæmsko qua min spiseforstyrrelse. Tidligere enten overspiste jeg og skammede mig over det, eller også var det sådan, at hvis jeg spiste en mandel for meget, måtte jeg ud at løbe.

I dag er mad bare mad, og det er ikke sundt for mig at dele det op i ”sundt” og ”usundt”, men derimod at mærke min egen mæthed, og hvad der er det rigtige for mig at spise og hvornår.

Begynder jeg at tænke over sundt og usundt, trigger det noget i mig, som har været et stort fængsel for mig.

5. Jeg dyrker yoga.

Igennem yogaen har jeg lært at mærke mig selv, hvad jeg sanser, og hvad jeg føler. Jeg har lært, at min krop kan ting, som jeg ikke troede, at den kunne.

For eksempel troede jeg, at jeg var for tyk til at kunne krølle mig sammen som en lille kugle, men det havde ikke noget med det at gøre – det handlede om, at jeg manglede smidighed i ryggen og hofterne.

I dag er jeg landet i en respekt for min egen krop, og den respekt skal passes, næres og holdes ved lige, og det bliver den blandt andet via yogaen. Hvis jeg ikke nærer den respekt, falder jeg tilbage i gamle mønstre.