Vi tager ikke på af at spise frugt. Lad os nu få aflivet den sejlivede myte
Foto: Unsplash
600 gram frugt og grønt om dagen er et af de ældste stadig eksisterende kostråd i Danmark.
Det blev for alvor kendt med ”6 om dagen”-kampagnen, der blev lanceret i 1998, og det er det kostråd, som danskerne kender bedst, viser undersøgelser.
Er frugt usundt?
Alligevel misforstår mange af os det og tror, at det skal være 600 gram grønt dagligt eller i hvert fald primært grøntsager.
Det oplever klinisk diætist og cand.scient. i klinisk ernæring Maria Felding i egen praksis.
– Alle ved, at vi burde spise flere grøntsager, og alle er enige om, at grøntsager er gode for os. Det, de færreste derimod ved, er, at frugt har de samme fordele, understreger hun.
– Dén uvidenhed er et kæmpe problem, mener Maria Felding, der oplever, at danskerne er blevet bange for frugt særligt i de senere år.
– Der er mange myter om frugt. Den primære og mest sejlivede er, at vi tager på af at spise frugt, og derfor skal vi begrænse frugtindtaget.
– Det er simpelthen noget vrøvl. Men den har sat sig så godt fast, at 10 ud af 10 af mine patienter simpelthen ikke tør spise frugt, fortæller diætisten.
Hvordan er myten opstået?
Hvordan er myten er opstået et godt spørgsmål.
Faktum er, at kostrådene på sin vis fremhæver grøntsager over frugter ved at anbefale, at mindst halvdelen af de daglige 600 gram frugt og grønt udgøres af grøntsager.
Desuden står der i kostrådet, at et lille glas juice kan tælle med som 1 af de ”6 om dagen”.
For som Fødevarestyrelsen har skrevet i kostrådet: ”Husk at juice indeholder lige så mange kalorier som f.eks. sodavand.”
Men hvis den formulering har fået folk til at tro, at frugt er noget, der skal begrænses, så er det en misforståelse, mener Maria Felding.
– Ja der er en lille smule frugtsukker i frugt. Men det er simpelthen så ligegyldigt. Der er ikke ret mange flere kalorier i frugt end i grøntsager. Vi tager ikke på af at spise frugt. Forskning viser faktisk det omvendte. Det er virkelig vigtigt at forstå, siger Maria Felding.
Vi tager ikke på af at spise frugt. Forskning viser faktisk det omvendte. Det er virkelig vigtigt at forstå.
Dernest påpeger hun, at frugt er meget bedre til at erstatte uheldige eftermiddagssnacks, end grøntsager er.
Frugt – særligt sød frugt – kan ofte erstatte slik. Det kan gulerødder næppe, påpeger hun og tilføjer:
– Men vi får så dårlig samvittighed over at spise frugt, at vi nærmest sidestiller det med slik.
Frugt skal sidestilles med grøntsager, uanset om du er overvægtig eller ej.
Maria Felding fremhæver desuden følgende om frugt: Ifølge det globale forskningsprogram Global Burden of Disease Study er en af de største kostmæssige risikofaktorer for tab af leveår et lavt indtag af frugt, kun overgået af et højt indtag af salt og et lavt indtag af fuldkorn.
Studier har også vist, at for hver 200 gram ekstra frugt, grønt eller en kombination i kosten reduceres risikoen for hjerte-kar-sygdom med 8-13 procent, kræft med 3-4 procent og dødelighed af enhver årsag med 10-15 procent.
Desuden skønnes det, at 5,6 millioner for tidlige dødsfald på globalt plan skyldes et frugt- og grøntindtag under 500 gram dagligt.
Hvorfor provokerer den tykke krop os stadig?
Selvom det kan være svært at overføre den slags globale tal specifikt på danskere, mener Maria Felding, at forskningen er tankevækkende.
– Ser man på store studier, er billedet, at frugt beskytter endnu bedre, end grøntsager gør. Der dør simpelthen flere mennesker, fordi de ikke spiser nok frugt end grøntsager, forklarer hun.
– Så det ville være fantastisk, hvis vi for alvor kunne få bugt med alle de frugtmyter, så det ikke også er det, der holder folk tilbage.
Forskning på området
I foråret offentliggjorde tidsskriftet Circulation en undersøgelse, hvor forskere havde kigget på informationer fra to millioner menneskers indtag af fødevarer over en periode på 30 år.
Forskerne var nået frem til den konklusion, at fem portioner frugt og grønt om dagen kunne kædes sammen med den laveste dødelighed – og det at spise mere end det mindskede ikke dødeligheden eller risikoen for sygdom yderligere.
Derudover kunne forskerne også se, at den optimale fordeling mellem frugt og grønt var to portioner frugt og tre portioner grøntsager.
Og noget af det bedste af slagsen var bladgrønt som spinat og grønkål, og frugt og grønt, som indeholdt godt med betakarotin og C-vitamin som f.eks. citrusfrugter og gulerødder.
Kilde: Harvard Health Publishing/HEALTH.HARVARD.EDU