Afdelingsjordemoder Charlotte har 21 års erfaring: ”Det er den mest alvorlige situation, jeg nogensinde har stået i”

I de 21 år Charlotte Goodley har været jordemoder på Rigshospitalet, har hun aldrig oplevet noget lignende.

– Det er den mest alvorlige situation, jeg nogensinde har stået i. Vi kan ikke få jordemødre til at søge stillingerne på fødegangen, og de siger op i stort omfang, siger 49-årige Charlotte Goodley, der de seneste 14 år har været afdelingsjordemoder.

Charlotte Goodley fortæller, at på fødemodtagelsen passer én jordemoder for eksempel nogle gange to eller tre fødende, der er i aktiv fødsel, og som derfor burde være på fødegangen.

Men manglen på en ledig jordemoder og fødestue gør, at de fødende kvinder ikke kan komme direkte derhen og må vente på fødemodtagelsen.

Charlotte Goodley beskriver det som en direkte konsekvens af, at der alt for ofte ikke er det antal jordemødre på arbejde, som afdelingen er normeret til. Der er simpelthen for få jordemødre til for mange fødende.

Den oplevelse deler hun med hospitalets otte andre afdelingsjordemødre.

– Vi har alle sammen vagter, hvor der er alt for få på arbejde. Hvor vi føler, at vi giver for ringe behandling til de fødende, og vi nærmest har lyst til at slukke for telefonen, for hvis der ringer en fødende mere, så braser det hele sammen.

Siden foråret har hun oplevet, at der måned for måned har manglet flere og flere jordemødre på afdelingen, og at det er blevet vanskeligere for hende at fylde vagtplanen ud.

I samme periode har jordemødre organiseret sig i grædsrodsbevægelsen Jordemødre for Ligeløn, hvor over 1000 jordemødre og jordemoderstuderende har skrevet under på, at de ikke ville lade sig ansætte, før de bliver lovet bedre løn.

Rigshospitalet oplyser, at de indtil videre har modtaget 38 opsigelser fra jordemødre i 2021. De ledige jordemoderstillinger på deres fødegang udgør i november 22 ud af 108 årsværk.

Mange jordemødre arbejder på deltid, men hvis alle arbejdede fuldtid, ville det altså være hver femte jordemoder, som manglede.

Jordemødre for Ligeløns protest har ikke kun ført til stor mangel på fastansatte jordemødre hos Rigshospitalet, men i hele Region Hovedstaden. Ifølge regionens seneste opgørelse er 76 jordemoderstillinger ledige.

I stedet for fastansættelser tager mange jordemødre vagter som vikarer til den dobbelte løn af, hvad en fastansat tjener. Andre jordemødre tager stilling i lægepraksis med mere familievenlige arbejdstider og væsentlig højere grundløn end de fødegangsansatte kolleger.

– Vi gør det så godt, vi kan, med de hænder, vi har. Men nogle må sørge for, at vi får flere hænder ind på fødegangen, siger Charlotte Goodley.

– Nogle politikere har talt om forskellige arbejdsmiljømæssige tiltag, og det er jeg ikke uenig i. Men her på den korte bane er de nødt til at komme til lommerne, for vi skal kunne konkurrere med de lønninger, som jordemødre kan tjene som vikarer andre steder. Derfor råber vi nu politikerne op.

Direkte fra den ene fødsel til den næste

Ifølge Rigshospitalets normering bør der være ni jordemødre på vagt på hospitalet – syv på fødegangen og to på fødeklinikken. Men på mange vagter er der kun seks jordemødre i alt.

Når der mangler jordemødre til fødsler, bliver afdelingsjordemødre som Charlotte Goodley nødt til at trække jordemødre fra enten fødemodtagelsen eller igangsættelsesafdelingen over på fødegangen. Derfor kan der ende med kun at være én jordemoder i en af de andre to funktioner.

Charlotte Goodley mærker stor forskel på at være ni og seks jordemødre på fødeafdelingen. Når de er seks, vil jordemødrene typisk allerede havde en fødende, fra de møder ind.

– Vi er fuldt belagt fra vagtens begyndelse, meget oftere end vi burde være. Derfor sker det rigtig, rigtig tit, at jeg tænker: ”Der skal bare ikke komme en fødende mere”.

Manglen på jordemødre resulterer også i, at jordemødrene nogle gange ikke når at få tid til at afslutte ét fødselsforløb ordentligt, før de skal videre til det næste.

– Når en jordemoder har haft en fødsel, bør hun ideelt have et par timer efterfølgende til at drage omsorg for familien, dokumentere forløbet, få noget at spise og skifte kittel, før hun får en ny fødende.

Men Charlotte Goodley står ofte i situationer, hvor hun, så snart hun kan få jordemoderen ud af fødestuen, bliver nødt til at bede hende om at tage sig af den næste fødende.

–Vi går på jagt efter en jordemoder, som slet ikke er klar til at overtage en ny fødende, men det skal hun. For vi vil ikke have, at de fødende ikke får den jordemoder-omsorg, de har brug for.

Kan du blive lidt længere?

På Rigshospitalets fødeområde benytter man sig ikke af eksterne vikarer, fordi hospitalet har en høj andel af komplicerede forløb. Hvis en gravid eksempelvis har kroniske sygdomme eller visse andre komplikationer, er det Rigshospitalet, hun visiteres til.

Fødeafdelingerne på Hvidovre og Herlevs hospitaler bruger eksterne vikarer, og i august kunne femina beskrive, hvordan der på ti dage var 70 ledige vagter på de to hospitaler.

Men fordi Rigshospitalets fødegang ikke kan benytte sig af de eksterne vikarbureauer, må Charlotte Goodley dække vagtplanen ved at bede de fastansatte jordemødre om at tage ekstra vagter.

De fuldtidsansatte jordemødre kan tage såkaldte FEA-vagter, frivilligt ekstra arbejde, som aflønnes med timeløn plus 180 procent af timelønnen.

Men på trods af den ekstra honorering oplever hun, at det bliver tiltagende sværere at afsætte de ekstra vagter, fordi jordemødrene siden foråret har taget meget ekstraarbejde.

Hun finder det særligt svært at være i rollen som afdelingsjordemoder, når hun ved vagtskiftet kan se, at der er flere fødende end jordemødre. Så må hun insisterende spørge, om jordemoderen kan blive.

– Det er rigtig ubehageligt at pålægge dem ekstra arbejde, når de tror, de kan få fri. Nogle reagerer ved at blive kede af det, sure eller resignere. De fleste tager vagten på sig. Men de bliver ikke vrede på afdelingsjordemoderen.

Hvor retter de så vreden hen?

– De retter den mod et system, der ikke kan sørge for bedre vilkår på fødegangene, både for personalet og for de fødende.

Som afdelingsjordemoder er det Charlotte Goodleys opgave at lede fødeafdelingen: fordele de fødende i forhold til jordemødrene og stå til rådighed til de komplicerede fødsler og til sparring, men oftere og oftere må hun også selv agere som en ”buffer-kapacitet”.

– Det sker jævnligt, og det er slet ikke meningen med vores funktion, for jeg kan ikke lede og fordele noget arbejde eller stå til rådighed for sparring til de yngre kolleger, hvis jeg selv passer en fødende.

Din fødsel bliver forsinket

Som forholdene ser ud nu, føler Charlotte Goodley ikke, at hun kan give sine jordemødre de optimale rammer til at udføre deres arbejde i, som hun ville kunne, hvis der var mere ro og flere jordemødre på afdelingen.

Hun har oplevet at stå i situationer, hvor travlhed og manglende hænder har resulteret i forkerte beslutninger.

– Det føles rigtig skidt, men man skal også være bevidst om, at der er nogle ting, hvor man ikke selv kan påtage sig ansvaret. For det ansvar er ikke vores alene.

Helt konkret finder der forsinkelser og udskydelser sted for kvinder, der er i igangsættelsesforløb, eller hvis fødsel er startet med vandafgang.

– Det er ganske, ganske almindeligt, at der er forsinkelser i forhold til de forløb, og det er uhensigtsmæssigt.

Ved fødsler, der starter med vandafgang, er der retningslinjer for, hvor hurtigt fødslen skal sættes i gang, for at undgå at barnet bliver udsat for en infektion. Men det er ikke altid, de kan få fødslen i gang hurtigt nok.

– Vi kan først hjælpe kvinden med et vedrop, når vi har en jordemoder, der kan være hos hende. På den måde kan jordemodermangel betyde, at det forsinker et sådant forløb og dermed forøger barnets risiko for at blive udsat for en infektion.

Der vil altid være spidsbelastede perioder, når man arbejder på en fødegang, det må bare ikke ske for tit, og det oplever Charlotte, at det gør.

Er det sikkert at føde lige nu?

– Sikkerheden har altid højeste prioritet på en fødegang, også når der er travlt, men det er klart, at når der er så travlt, som der er, så skal der ikke meget til, før det kan gå galt.

– Vi kæmper voldsomt for, at den situation ikke opstå. Der må ikke ske noget med nogen børn på vores fødegang, fordi forholdene er, som de er. Det kan vi ikke acceptere.