Vi skal smide idéen om den usårlige mand langt, langt væk, hvis vi gerne vil hjælpe de mænd, der bliver udsat for vold

Sine Gregersen er direktør i Lev Uden Vold. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

I dag er det Mændenes Internationale Kampdag. Den anledning vil jeg gerne bruge til at sætte fokus på de mænd, der er udsat for fysisk og psykisk partnervold og på, hvordan vi kan sikre dem et liv uden vold.

For selvom langt flere kvinder end mænd er ofre for partnervold, så viser tallene klart, at volden også rammer mænd.

Jeg mener, vi både kan og skal hjælpe de mænd, der udsættes for vold, langt bedre, end vi gør i dag.

En ”rigtig mand” har ikke brug for hjælp

I Lev Uden Vold har vi i en række undersøgelser dykket ned i, hvad der kendetegner den partnervold, som mænd udsættes for – og hvad der skal til for at komme den til livs.

Her kan vi se, at traditionelle kønsopfattelser og idealer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” udgør en central barriere.

I den traditionelle kønsopfattelse skal en mand nemlig være fysisk stærk, være ovenpå, være usårlig og ikke have brug for hjælp. At vise følelser og svaghed er no go. Den type af idealer til manderollen er stadig den dag i dag kulturelt indlejret i vores samfund på flere niveauer.

Men de er også i direkte modstrid med det at være et offer for partnervold, som udgør en sårbar og mindre klassisk maskulin position.

Det betyder, at vi som samfund kan have svært ved at se og anerkende en mand som offer for partnervold og som en person, der har brug for hjælp. Og på samme måde kan mændene også have svært ved at identificere dem selv som nogen, der har brug for hjælp.

Den problemstilling kan vi se i de voldudsattes mænds beskrivelser af deres egen situation. De har svært ved at erkende, at de er udsat for partnervold. De oplever, at det er skamfuldt, og det gør dem mindre tilbøjelige til at opsøge hjælp. I en af vores undersøgelser udtrykker en mand det på denne måde:

”Men jeg kan ikke gå til lægen, fordi hvad skal jeg sige til lægen? Jeg er jo bange for, at der sker et eller andet ved det, hvis jeg nu går til lægen. Skal jeg så sidde og sige til lægen: ”Jamen, det var fordi, min kæreste har slået mig”?”

Manden tror slet ikke på, at hans læge ville tage ham seriøst, hvis han fortæller, at han er udsat for vold.

Og måske kan manden have ret, for de traditionelle kønsopfattelser præger også de voldsudsatte mænds omgivelser: Familie, venner, netværk – dig, mig og os alle sammen – og de præger det offentlige system, herunder læger, politi og sagsbehandlere.

De betyder, at vi risikerer ikke at opdage volden mod mænd – eller at vi ikke møder den voldsudsatte mand med anerkendelse og støtte, når han prøver at række ud efter hjælp.

Ulighed for loven kan forstærke problemet

Forestillingen om, at mænd ikke kan være udsat for partnervold, kan desværre også ses i vores lovgivning. Den giver nemlig voldsudsatte kvinder en række rettigheder og muligheder, som mænd ikke har. Lovgivningen stiller altså i dag mænd og kvinder, der er udsat for vold, forskelligt alene på baggrund af deres køn.

Der har været rigtig gode grunde til, at vi samfund har prioriteret hjælpen til kvinder, da langt flere kvinder udsættes for partnervold. Men jeg mener også, at det er vores pligt som samfund at sikre, at mænd også har ret til al vores hjælp og støtte.

Både fordi mændene ellers risikerer at mangle et tilbud, der kunne hjælpe dem. Men også fordi lovgivningen, som den ser ud i dag, er med til at holde liv i en opfattelse af, at mænd ikke har brug for hjælp.

Heldigvis ser vi tegn på en bred politisk opbakning til at gøre noget på området og sikre mændene bedre muligheder for hjælp. Partier både til venstre og højre i Folketingssalen har længe skubbet på, og senest har også socialminister Astrid Krag sagt, at hun ønsker at finde en løsning.

Jo, en mand må godt være sårbar

Jeg glæder mig virkelig over, at der ser ud til være politisk vilje til at få ændret vores lovgivning – men det løser ikke problemet alene.

Hvis vi virkelig skal hjælpe de voldsudsatte mænd, er vi nødt til alle sammen at gøre op med misforståelsen om, at ”en rigtig mand” er en usårlig mand.

Vi skal turde være åbne overfor, at der er forskellige måder at være mand på, end de traditionelle kønsopfattelser har lært os. En mand kan sagtens være sårbar og have brug for hjælp. Og en mand kan sagtens være offer for vold.

Og så skal vi turde tale om vold og mistanken om vold hos vores nærmeste – og handle på den.

For alle fortjener et liv uden vold – også vores mænd. Glædelig kampdag!