chokoladetærte
Desserter

Chokoladetærte med citronskal

15. februar 2022(Opdateret 15.02.22)
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Denne rige chokoladetærte er til alle, der elsker chokolade. Skær den i små bidder, servér den til kaffen eller som konfekt, eller servér den med en kugle syrlig frugtsorbet som dessert
12 personer

TÆRTEBUND

  • 100 g koldt smør
  • 100 g rørsukker
  • 1 knsp. salt
  • 200 g hvedemel
  • 4 spsk. kakao
  • 2 æggeblommer (1bæger pasteuriseret)
  • 2 spsk. vand

FYLD

  • 200 g mørk chokolade
  • 2½ dl piskefløde
  • fintrevet skal af en stor økologisk citron
  • 2 tsk. instant kaffepulver

PYNT

  • høvlet mørk chokolade

ENDVIDERE

  • 1 aflang tærteform med løs bund på 8 x 30 cm eller en rund tærteform på 22 cm
  • smør til formen
  • sølvfolie
  • bønner eller linser

1. Pisk smør, rørsukker og salt sammen med en elpisker eller i en foodprocessor, og tilsæt hvedemel, kakao og æggeblommer, til dejen minder om brødkrummer. Saml dejen med lidt vand til en glat kugle. Lad dejen hvile i køleskabet i mindst en time.

2. Rul dejen ud, og beklæd en smurt form med den. Fjern overflødig dej fra formens kant. Dæk dejen med stanniol, og kom bønner i, så dejen ikke glider ned, når den bages.

3. Forvarm ovnen til 180°, og bag tærtebunden i ca. 12 minutter. Fjern bønnerne og stanniolen. Bag bunden videre i ca. 5 minutter, så den bliver sprød. Afkøl bunden.

4. Hak chokoladen helt fint. Kog fløden op, og hæld den over chokoladen, mens du rører godt. Tilsæt citronskal og kaffepulver, og rør godt. Afkøl helt i minimum 4 timer, men gerne natten over. Pisk cremen, til den er tyk, og fordel den i den bagte tærtebund. Stil på køl, til kagen skal serveres, og høvl lidt mørk chokolade over.

Se flere opskrifter på tærte her.

Læs også