Celleskrab: Her er alt, du skal vide om undersøgelsen

Alle danske kvinder mellem 23 og 49 år bliver tilbudt hvert tredje år at få foretaget et celleskrab for at forebygge livmoderhalskræft.

Kvinder mellem 50 og 65 år får tilbudt undersøgelsen hvert femte år.

Hvert år får cirka 375 kvinder konstateret livmoderhalskræft, skriver Netdoktor.dk.

Antallet er heldigvis faldende, og det skyldes blandt andet den forebyggende behandling i form af celleskrab.

Hvad er celleforandringer?

Celleforandringer kan være et forstadium til kræft, men man kan også have celleforandringer, der forsvinder af sig selv igen.

Hvis man får konstateret celleforandringer, er der ingen grund til at gå i panik. Først og fremmest fordi det kan være helt harmløst, og dernæst fordi det nemt kan behandles, når det først er opdaget.

Celleforandringer i livmoderen

Celleforandringer kan ske overalt i kroppen, men man taler ofte om dem i underlivet, mere specifikt på livmoderhalsen for kvinder. Celleforandringer på livmoderen er, når der er sket en ændring i de yderste celler på livmoderhalsens slimhinde.

Til et celleskrab undersøger man, om der er celleforandringer i livmoderhalsen. Som regel vil celleforandringerne blive opdaget, inden de når at udvikle sig til kræft. Celleforandringer i livmoderhalsen er altså ikke kræft, men det kan være et forstadium til kræft.

Celleforandringerne i livmoderhalsen skyldes infektion (HPV-virus). Cirka to ud af tre yngre seksuelt aktive kvinder får en HPV-infektion.

Infektionen giver ingen symptomer, og man kan ikke mærke den. Infektionen kan dog udvikle sig til lette celleforandringer på livmoderhalsen.

I langt de fleste tilfælde bekæmper kroppen infektionen, men i nogle tilfælde udvikler infektionen sig til en kronisk infektion. I et sådan tilfælde, kan det med tiden udvikle sig til tiltagende celleforandringer og i værste fald livmoderhalskræft.

HPV-infektionen kan ikke behandles, men den kan forebygges med HPV-vaccinen, som er gratis for alle fra 12-års-alderen, til de fylder 18 år.

Hvad er et celleskrab?

Celleskrabet bliver lavet ved en gynækologisk undersøgelse hos din læge. Hvis det er en din første gynækologiske undersøgelse, er det en god idé at sige det til din læge, hvis du er nervøs.

Husk, at du også altid kan afbryde undersøgelsen og få taget celleskrabet en anden dag, hvis du føler dig utryg.

Hvad sker der til et celleskrab?

Når du ligger på briksen, vil lægen begynde undersøgelsen. Lægen tager celleskrabet med en blød børste fra din slimhinde, og det tager normalt et par minutter.

Du må ikke være gravid eller have menstruation, når undersøgelsen skal foretages.

De fleste kan mærke, at prøven bliver taget, men de færreste synes, det gør ondt. Hvis det gør ondt, kan du dog altid sige stop til lægen.

Nogle vil også opleve stikkende smerter i underlivet og pletblødning bagefter. Det plejer dog at gå over af sig selv.

Hvornår får man svar på celleskrabet?

Celleprøven bliver efter celleskrabet sendt til et laboratorie for at se, om cellerne er normale.

Svaret kommer cirka efter to uger og fortæller, om der er celleforandringer, og hvor alvorlige de er.

Man skelner mellem:

• Ingen celleforandringer

• Lette celleforandringer

• Moderate celleforandringer

• Svære celleforandringer

• Livmoderhalskræft

Hvad betyder svaret på celleskrabet?

Hvis der i svaret står, at du har normale celler eller ingen celleforandringer, så er der ikke noget at være nervøs for. Det er dog en stadig en god idé at blive undersøgt hvert tredje til femte år.

Hvis svaret lyder, at du har atypiske celler, er der ikke tale om deciderede celleforandringer.

Atypiske celler kan komme af mange grunde, eksempelvis svamp. Hvis du er over 30 år, vil din prøve ofte blive testet for HPV-infektion. Hvis du er under 30 år, vil du blive tilbudt en prøve igen efter seks måneder.

Lette celleforandringer

Har du lette celleforandringer betyder det, at cellerne ser en lille smule unormale ud. Celleforandringerne vil for det meste forsvinde af sig selv, men du vil som regel blive tilbudt en ekstra prøve efter seks måneder.

Svære celleforandringer

Har du svære celleforandringer kommer du oftest til udredning hos en gynækolog. Celleforandringer er ikke ensbetydende med kræft, men ved at fjerne celleforandringerne i tide, kan man forhindre, at det udvikler sig til kræft.

For at kunne undersøge celleforandringernes omfang, skal der tages væv fra til undersøgelse, og livmoderhalsen bliver undersøgt igen.

Når man får taget vævsprøver fra livmoderhalsen, kan der være smerter, og man kan derfor bede om en lokalbedøvelse.

Behandling af celleforandringer

I de fleste tilfælde med lette eller atypiske celleforandringer bliver man sendt hjem igen og får taget en ny prøve efter seks måneder.

Ved moderate eller svære celleforandringer vil gynækologen oftest fjerne det syge væv og sikre sig, at der ikke er celleforandringer andre steder i livmoderhalsen.

Det syge væv bliver fjernet ved en kegleoperation, hvor den yderste del af livmoderhalsen bliver fjernet.

Operationen tager ganske få minutter, og man er enten lokalbedøvet eller fuldt bedøvet. Efter en time kan man normalt tage hjem, og livmoderhalsen er helet efter fire til seks uger.

Efter en kegleoperation anbefales det, at man får taget celleskrab en gang om året de næste fem til 10 år.

Kilder: Sundhed.dk, netdoktor.dk og cancer.dk