Kvinder på krisecenter har ofte været udsat for kvælertag: "Det kunne lige så godt være endt med et drab"

Hun kunne lige så godt være død.

Men hun overlevede, da han tog kvælertag på hende.

Det er fem år siden, volden begyndte. Først kørte han på hende psykisk, siden fysisk og seksuelt. Han slog hende sommetider ind i væggen, nogle gange så kraftigt, at hun mistede bevidstheden. Han lånte penge i hendes navn, han misbrugte hendes NemID.

Han truede med at tage livet af sig selv, hvis hun gik.

Derfor er hun bange, da hun ankommer til krisecentret. Hun er bekymret for, hvad der skal ske med børnene, og for hvad han kan finde på. Hendes krop er i alarmberedskab.

Hvis Mette Marie Yde, konstitueret direktør ved Danner, skulle beskrive situationen for den typiske kvinde, der søger mod deres krisecentre, kunne den godt lyde som overstående.

- Sådan en kvinde er udsat for et meget højt trusselniveau. Vi har ofte en formodning om, at vi har reddet liv, når en kvinde flytter på krisecenter, siger hun.

I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts udgiver Danner en ny analyse, hvor kvinder fra fire krisecentre har bidraget med svar.

Analysen viser, at halvdelen af de adspurgte kvinder, der kommer på krisecenter, har været udsat for kvælertag af deres partner, som politiet over for Danner betegner som et drabsforsøg.

Analysen viser også, at kvinder på krisecenter er blevet truet på livet, at de ofte er i overhængende fare, og at de lever med trusler om selvmord fra deres partner.

Farlig fysisk vold

Mette Marie Yde fortæller, at det har overrasket dem, at så mange kvinder har været udsat for kvælertag.

- Hun kunne lige så godt have været død. Tallet viser os, at der er flere kvinder, som har været truet på livet og udsat for drabsforsøg, end vi umiddelbart troede og havde tal på, siger hun.

Danner har ikke før haft tal på, hvor mange kvinder der har oplevet kvælertag. Det har i stedet blot indgået som en del af den farlige fysiske vold, som 70 procent af de kvinder, der kommer på krisecenter, har været udsat for.

Den mest anvendte drabsmetode, når vi taler om kvinder, der bliver dræbt af deres partner, er kvælertag. Det har retsmediciner ved Aarhus Universitet Asser Thomsen vist.

Den næsthyppigste drabsmetode er knivstik.

- Når han stikker hende med en kniv, er det et mirakel, at hun overlever. Det samme tænker jeg med kvælertag. Det tager enormt lang tid at kvæle et menneske. Kvinden kan miste bevidstheden, og så stopper voldsudøveren det, inden det går galt, men hun har været truet på livet, siger Mette Marie Yde.

Hun mener, at den nye analyse og det høje antal af kvælertag blandt andet er med til at understrege, at partnervold og partnerdrab hænger sammen.

- Blandt andet fordi så mange bliver udsat for grov fysisk vold, som man vil klassificere som drabsforsøg. Det kunne lige så godt være endt med et drab, siger hun.

I gennemsnit bliver 12 kvinder om året dræbt af deres partner i det, der betegnes som det mest forudsigelige drab i Danmark.

Efter drabet på den unge Mia Skadehauge Stevn i begyndelsen af februar, erklærede den dengang nyudnævnte ligestillingsminister Trine Bramsen (S), at regeringen vil lave en handleplan for mord og partnerdrab på kvinder.

Hos Danner ser Mette Marie Yde gerne, at man i handleplanen vender blikket mod forebyggelse og opsporing.

- Parrene skal findes, før de når derhen, hvor de risikerer at blive en del af drabsstatistikken.