Brev til Anna Mejlhede: Vi kan ikke lide den nye kæreste

Hej Anna

Min søster mistede sin mand for tre år siden. Under coronakrisen fandt hun en kæreste på nettet, og hun bor nu mest hos ham.

Hun siger, at hun er rigtig glad for at være i dette forhold, og jeg er også rigtig glad på hendes vegne. Jeg under hende det af hele mit hjerte.

Desværre har jeg, og i øvrigt resten af familien, det utroligt svært med hendes nye kæreste.

Min søsters datter og hendes familie vil ikke se min søster mere, hvis hendes kæreste skal med.

Min søster vil derfor ikke se dem, for hun og den nye kæreste hører sammen, så hun vil ikke komme alene.

Jeg synes også, at man må acceptere hendes valg, men vi finder hele tiden nogle undskyldninger for ikke at kunne ses.

Min søster siger, at han er alkoholiker. Han overskrider mine grænser både fysisk og verbalt, han fylder rigtig meget, og jeg må desværre sige, at jeg væmmes ved ham.

Jeg bryder mig heller ikke om at se min søster så langt væk fra det, hun har stået for i hele sit voksne liv.

Hendes afdøde mand klarede alt vedrørende huspligter, og da hun blev alene, købte hun sig til rengøring af sin lille lejlighed, for huslige sysler har hun aldrig brudt sig om.

Nu ordner hun alle huslige pligter i sin kærestes hjem, hvor de bor sammen, og alt andet som han ikke kan finde ud af, men nuvel, det er jo hendes egen sag.

Jeg har ikke sagt til min søster, at jeg ikke kan lide hendes kæreste, for det vil gøre hende virkelig ked af det, men kæresten er meget ivrig for, at vi skal mødes, og det er svært at finde en undskyldning.

Man kan selvfølgelig godt udvise “professionel” venlighed, men jeg føler ubehag ved hans nærhed, og min mand kan slet ikke holde ham ud og siger, at han så desværre ikke er hjemme, når de kommer.

Hvad kan jeg dog gøre? Hvis jeg siger fra, som hendes datter har gjort, så mister jeg kontakten til min søster.

Med venlig hilsen

søsteren

Kære søster

Det kan være meget kringlet at forstå andre menneskers valg. Især når de direkte strider imod alt, hvad de før har stået for.

Min holdning er den, at vores allernærmeste gerne må give os modstand, når de ser noget, der bekymrer dem.

Det værste vil da være, hvis vi af angst for at miste kontakten bare tavst ser til, mens det menneske, vi elsker, forsvinder fra sig selv.

Du behøver ikke fortælle din søster direkte, hvad du og din mand synes om hendes kæreste. Del blot de bekymringer, der udspringer af, hvad du observerer.

Din søster har selv bragt på bane, at kæresten er alkoholiker. Spørg ind til det og del i samme ombæring din forundring over, hvorfor hun pludselig gør ting, hun ellers aldrig har brudt sig om.

Hvis du kan, så forsøg at åbne en dialog med din søster, hvorigennem hun får lov at beskrive, hvad det helt præcist er ved denne mand, der gør hende så glad.

Helt idiot kan han vel næppe være, hvis hun elsker ham?

Igennem alt, hvad du gør og siger, er det vigtigt, at du (og din mand) ikke skyder hende fra jer.

Hold i stedet både hende og kæresten tæt på, også selv om jeg godt er klar over, at sidste del af denne øvelse bliver noget af en udfordring!

Men ved at holde kæresten ud i strakt arm, sejler din søster endnu mere alene rundt i sin sø.

Der er jo den mulighed, at din søster – når forelskelsen har lagt sig – ser kæresten med andre og mere klare øjne.

Ikke at have kontakt til sin datter på grund af ham tror og håber jeg ikke, hun kan holde ud i længden.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.