https://imgix.femina.dk/media/article/1444-mad-1.png
Aftensmad

Tærte med broccoli, bacon, ærter og gedeost

28. marts 2022(Opdateret 28.03.22)
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Line Falck
Denne hverdagsopskrift står på tærte, der lige er til at smide i ovnen. Her får du opskriften på tærte med broccoli, bacon, ærter og gedeost
4 personer

GROV TÆRTEDEJ

  • 100 g koldt smør
  • 120 g hvedemel
  • 50-60 g grahamsmel
  • 100 g græsk yoghurt 10 %
  • (tørrede bønner eller  linser til formen)

FYLD

  • 200 g broccoli
  • 100 g ærter
  • 3 hele æg
  • 1½ dl piskefløde
  • 2 fed hvidløg
  • salt og friskkværnet peber

TOPPING

  • 110 g frisk gedeost i skiver
  • 200 g bacon i små tern

Tærte med broccoli, bacon, ærter og gedeost

  1. Grov tærtedej: Skær smørret i små stykker. Smuldr det i de 2 slags mel. Saml dejen med yoghurten uden at ælte den mere end højst nødvendigt. Pak den ind i husholdningsfilm, og lad den hvile i køleskabet i mindst 1 time (gerne natten over).
  2. Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord, og læg den i en smurt tærteform. Prik dejen med en gaffel. Læg bagepapir oven på dejen, og fyld den med bønner eller linser, så siderne ikke glider ned under bagningen. Bag tærtedejen i en 200° varm ovn i ca. 8 minutter, til kanterne er let gyldne.
  3. Fyld: Skyl broccolien, og skær den i små buketter. Kog dem i 2 minutter. Tilsæt de frosne ærter, og kog i yderligere 1 minut. Hæld vandet fra. Fordel grøntsagerne på tærtebunden. Pisk æg og fløde sammen, og krydr med presset hvidløg, salt og peber. Hæld æggeblandingen over grøntsagerne.
  4. Topping: Læg skiver af gedeost oven på tærten, og drys med bacontern. Bag tærten i ovnen i 30 minutter ved 210°.

En verden af tærter

Tærter er en alsidig og elsket ret, som kan nydes både som hovedmåltid og dessert. Denne skønne ret har rødder i mange kulturer og tilbyder en utrolig variation, fra søde frugttærter til hjertelige grøntsagstærter. Den knasende skorpe kombineret med et saftigt fyld gør hver bid til en fornøjelse.

Prøv vores smagfulde spinattærte med italiensk salami og brombærtærte med vaniljecreme:

Se flere opskrifter på tærte her.

Læs også