Beklæd bunden af en springform på 20 cm med bagepapir, og sæt ringen fast, så papiret holdes på plads. Smør formen godt.
Pisk hviderne stive. Tilsæt flormelis, og pisk, til hviderne er helt stive. Vend de blendede mandler med kakao, bagepulver og vaniljekorn; vend det forsigtigt i æggehviderne, og fordel dejen i formen. Bag bunden i en 180° varm ovn i 20 minutter. Lad den køle helt af, og læg bunden tilbage i formen.
Hak chokoladen helt fint, og smelt den over et vandbad. Pisk æggeblommerne helt hvide med sukkeret, og hæld forsigtigt den smeltede chokolade i, mens du pisker. Pisk fløden til skum, og vend ¹⁄3af skummet over i chokoladeblandingen. Vend denne blanding forsigtigt tilbage i resten af flødeskummet. Fordel chokoladecremen over bunden i formen. Kom husholdningsfilm omkring formen, og stil den i fryseren, til den har sat sig, i mindst 6 timer og gerne natten over. Høvl chokoladen over kagen, og pynt med sukkerroser.
Læs også: 30 opskrifter på fanatastiske desserter
Læs mere om: