Hvad er ADHD? Her er symptomerne, du skal være opmærksom på

Børn, unge og voksne kan alle have ADHD. For nogle viser ADHD sig ved, at de har svært ved at holde fokus, har koncentrationsbesvær og bliver hurtigt rastløse. Andre med ADHD er meget stille og sidder ofte og dagdrømmer.

Forstyrrelsen er formentlig medfødt og ses hos to til fem procent af alle børn, men hyppigst hos drenge. Det skyldes dog ofte, at man får øje på symptomerne hos drenge tidligere end hos piger.

Hos voksne er fordelingen mere ligelig. Det skriver netdoktor.dk.

Hvad er ADHD?

Først og fremmest er ADHD en forkortelse for den engelske betegnelse ”Attention Deficit Hyperactivity Disorder” og er på sundhed.dk beskrevet som en udviklingsforstyrrelse.

ADHD er den hyppigste psykiatriske diagnose hos børn og unge, og symptomerne begynder oftest i barndommen. Forstyrrelsen kan give udfordringer i hverdagen - både derhjemme, i skolen eller institution.

Her er symptomerne, der kan være tegn på ADHD

De symptomer, der oftest ses hos personer med ADHD, er uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Det skriver Psykiatrifonden.

Symptomerne bliver som regel opdaget inden barnet fylder fem år, og de skal have været til stede i mindst et halvt år. Det varierer desuden fra person til person, hvor tydelige symptomerne er, og symptomerne kan også ændre sig i løbet af livet.

Uopmærksomhed

En person med ADHD er oftest opmærksomhedsforstyrret, hvilket vil sige, at de har svært ved at holde styr på hverdagen og faste opgaver.

Uopmærksomheden er blandt andet kendetegnet ved, at personen ikke hører hvad der bliver sagt, gør ikke sine opgaver færdige og kan ikke tilrettelægge arbejde. Personen har desuden også en tendens til at miste ting, bliver let distraheret og er glemsom i hverdagen.

Hyperaktivitet

Hyperaktiviteten ses oftest hos drenge, og derfor bliver ADHD’en også tydeligere hos drenge end piger, skriver netdoktor.dk.

Der kan dog også være undtagelser med drenge, som ikke er hyperaktive, lige så vel som piger også kan være urolige og hyperaktive.

Hyperaktiviteten ses blandt andet ved, at personen er urolig, ikke kan sidde stille, farer ofte omkring og har en motorisk aktivitet uden kontrol.

Impulsivitet

Det sidste symptom, som personer med ADHD har, er impulsivitet. Det ses blandt andet ved, at personen svarer før, spørgsmålet er stillet, eller hvis personen afbryder samtalen.

Det ses desuden ved, at personen snakker uafbrudt uden situationsfornemmelse og ikke kan vente på, at det bliver hans eller hendes tur.

Hvordan opdager man ADHD?

Forstyrrelsen viser sig oftest i 5-6 årsalderen. Nogle får dog også først stillet diagnosen som voksne.

Ifølge sundhed.dk er det helt almindeligt, hvis børn er impulsive og ukoncentreret, men hvis det er i strid med det, man forventer i forhold til barnets alder og udvikling, kan det være en god ide at søge læge.

Man bør desuden også søge læge, hvis det skaber problemer derhjemme og i skolen.

Er ADHD arveligt?

ADHD kan forekomme oftere i nogle familier, og det skyldes, at ADHD kan ligge i vores gener - og nogle gener giver en øget risiko for ADHD. Faktisk er arveligheden hele 70-80 procent, viser et studie fra Aarhus Universitet.

Hvilke gener det drejer sig om, har i mange år været et mysterium for videnskaben. Et nyt studie fra Aarhus Universitet har dog fundet 27 genetiske varianter i arvemassen, der kan linkes til ADHD.

Forskel på ADHD og ADD

ADHD findes i flere forskellige varianter, hvor nogle symptomer dominerer mere end andre. Man kan også have ADHD uden hyperaktiviteten, og så er diagnosen kaldet ADD. Her er h'et, der står for hyperaktivitet, fjernet.

Her er man mere uopmærksom, og man kan være mere stille og dagdrømmende. Cirka 10 procent har ADD, og tilstanden ses oftest hos piger.

Kvinder og ADHD

Kvinder bliver ofte sent diagnosticeret, og i nogle tilfælde overser man ADHD hos kvinder.

Historisk set har ADHD været en diagnose, som blev opdaget hos primært drenge. Nu mener flere eksperter, at der formentlig er lige så mange kvinder, der lider af ADHD, som mænd.

Men hvorfor er diagnosen blevet overset hos kvinder?

Forklaringen kan måske findes i selve beskrivelsen af diagnosen. Den er lavet med udgangspunkt i mænd. Hvor mænd med ADHD ofte oplever hyperaktivitet, oplever kvinder ofte symptomer, som er usynlige for omgivelserne. Det kaldes både for den "stille ADHD" eller ADD.

Til gengæld oplever kvinder med ADHD ofte vanskeligheder med deres koncentration, fokus i skolen eller på arbejdet, udfordringer med at strukturere hverdagen og planlægge deres fritid. Ligesom de også ofte har problemer med hukommelsen.

VIDEO: Derfor bliver færre kvinder diagnosticeret med ADHD

Hvilken behandling findes der for ADHD?

Hvilken behandling, man får for ADHD, afhænger af, hvor hårdt ramt man er, og om forstyrrelsen bliver opdaget som barn eller voksen.

Man forsøger først med rådgivning, specielle tilpasninger i skolen og støtte til familien. I svære tilfælde henviser lægen ofte til en børne- eller ungdomspsykiatrisk undersøgelse.

Behandlingen omfatter ifølge Psykiatrifonden ofte psykoedukation, som både er rettet mod børn og forældre. Psykoedukationen handler om at lære sin ADHD at kende, så man ved, hvordan man skal reagere i bestemte situationer.

Herudover kan man også blive behandlet med psykoterapi, som er en kognitiv adfærdsterapi, hvor man kan lære andre måder at reagere på.

Hvis man har ADHD i svær grad, kan det være nødvendigt at supplere med medicin. Medicinen kan hjælpe med at holde fokus på én ting ad gangen og kan være med til, at man får endnu mere ud af terapien.

Gode råd til dig og dine pårørende

Har man ADHD kan det være svært at få dagligdagen til fungere, og det kan være svært at handle i situationer, der er ukendte. Psykiatrifonden har samlet en række gode råd til dig, der har ADHD:

• Lær din ADHD at kende.
• Følg din behandling og tag din medicin.
• Planlæg dagen og brug gerne en kalender, der er let at overskue.
• Pas på dig selv: Spis sundt, undgå store mængder alkohol, dyrk motion og få rigelig med søvn.
• Søg hjælp, hvis du føler dig belastet.
• Vær åben om, hvordan du har det.

Det kan også være udfordrende at være pårørende til en person med ADHD, og derfor er det også vigtigt, at du holder fast i dig selv og dine egne interesser.

Psykiatrifonden har også samlet en række råd til pårørende:

• Sæt dig ind i sygdommen og få viden om symptomerne og behandlingen.
• Hjælp med at skabe struktur og igangsætte konkrete opgaver i dagligdagen.

• Pas på dig selv og sørg også for dine egne behov.
• Tal med andre, som er i samme situation.

Kilder: Netdoktor.dk, sundhed.dk, Psykiatrifonden og Aarhus Universitet.