Brev til Anna Mejlhede: Min bonusdatters adfærd generer mig

Kære Anna

Jeg har kendt min kæreste i tre år. Vi er begge i tresserne. Min kæreste har en datter på 21 år, der bor sammen med sin mor.

Min kæreste fik først jævnlig kontakt med datteren for fem år siden, da hun tog kontakt til sin far. Han så hende kort i en periode, da hun var helt lille.

Han var ikke i forhold til moren, men havde afsluttet forholdet og ønskede ikke flere børn. Moren valgte at gennemføre graviditeten som enlig mor.

Moren valgte at flytte til udlandet, og min kæreste måtte derfor opgive at se datteren, så de mistede kontakten. Min kæreste begyndte at se sin datter jævnligt for fem år siden, mor og datter bor sammen i Danmark igen.

Kontakten var rigtig god mellem dem, men moren var altid med. Datteren tager ikke offentlig transport, og hun er afhængig af at blive hentet og bragt.

Der har været udfordringer i skoleårene med mobning, og hun har ikke venner. Jeg mødte moren og datteren for et år siden. Vi fik hurtigt god kontakt, så det har været en fin oplevelse.

Desværre ser jeg en problematisk relation mellem mor og datter. De virker nærmest forelskede. Datteren kysser ofte moren på halsen.

Der har desuden hele tiden været stort fokus på datterens udseende. Hun er en smuk, ung kvinde. Jeg har nævnt, at fokus på udseende i den grad kan være hårdt at blive bedømt på.

Men moren sagde så, at hun roste datterens udseende flere gange dagligt, og datteren sagde, at det nyder hun. Nu er min relation til datteren blevet anstrengende. Hun virker afstandtagende over for mig.

Min kæreste vil tage en samtale med hende på et tidspunkt, når de er alene. Det er vigtigt for ham at gøre hende opmærksom på, at hendes og min relation har betydning.

Datteren er blevet ansat i morens firma for nylig, så de er sammen hele tiden. Datteren har ingen jævnaldrende relationer. Det virker heller ikke som om, moren har veninder.

Der er nogle få familierelationer med morens familie, som er meget lille og ikke tæt. Mit dilemma går dels på at være bekymret over deres mor-datter relation, dels min oplevelse af at have svært ved min kærestes datters adfærd overfor mig.

Venlig hilsen

den bekymrede

Kære bekymrede

Hvis du på nogen måde kan, så tror jeg, at du får mest ud af at skille tingene ad. Hvad mor-datter relationen angår, er den ikke én, du som sådan har mulighed for at påvirke alligevel.

Jeg er helt med på, hvor svært det må være at stå på sidelinjen i alt dette her. Men du bevæger dig ud på oprørt hav, hvis du forsøger at påpege, hvad du finder helt skævt i din bonusdatters relation til sin mor.

Hvis noget skal ændres, må det være din kæreste, som tager teten i den henseende. Sæt i stedet dine kræfter ind på at skabe et rum imellem din kærestes datter og dig, hvor tilliden og sympatien langsomt kan vokse. Det kan du gøre på forskellige måder.

Vær lyttende og støttende – også når det handler om hendes mor. Spørg venligt og interesseret til din bonusdatters tanker, bekymringer og valg uden at dømme, hvad du hører.

Jeg ved godt, at det må kræve en overjordisk rummelighed at være kæreste midt i alt det, du i dit brev beskriver. Men fat mod! Rom blev ikke bygget på én dag, og det bliver gode relationer heller ikke.

Måske kan det hjælpe lidt at tænke over, at din kærestes datter er på en svær og kompliceret rejse fra kun at have én forælder – til nu at bygge en relation op til en relativt “fremmed” far, som først for nylig er kommet ind i hendes liv.

Du støtter processen bedst ved at vise, at du er helt på deres side. Ligesom din kæreste skal vise alle i familien, at den side også er din.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.