Brev til Anna Mejlhede: Hvordan får vi dog slukket?

Kære Anna

Jeg synes simpelthen, at diverse skærme optager alt for meget af min families tid, især mine børns. Hvorfor er det så svært at få dem væk fra smartphones og computere?

Min mand og jeg sætter ellers regler op, f.eks. kun skærm en time efter mad, men vi tillader jævnligt, at reglerne bliver brudt i den travle hverdag, hvis tingene går lidt for stærkt.

Eksempelvis når min mand og jeg skal klare ærterne, selv om den ene af os er syg, og der skal laves mad, afleveres biblioteksbøger og købes fødselsdagsgave – gerne på én og samme tid, og så glemmer vi at holde øje med børnenes mobilforbrug i farten.

Med vores søn, der er 11 år, er det gået helt over gevind. Han finder på små påskud til, hvorfor han vil være alene på sit værelse: Så er det lektier, han skal lave, eller han vil gerne læse lidt, er lidt træt osv.

Men vi har opdaget, at han i stedet spiller spil på sin Iphone, og det kan han gøre i timevis. Hvis vi tager den fra ham, bliver han usandsynligt gnaven.

Min datter på 13 år ser TikTok derudaf, og det er virkeligt svært at konkurrere med. Tager vi hende f.eks. på café, ser hun også TikTok i stedet for at snakke.

Det er i mine øjne ikke bare spild af tid at bruge så mange kostbare timer foran skærmen, jeg tror også, at de går glip af en vigtig udvikling.

At bevæge deres kroppe og se verden f.eks. Selvfølgelig gør de det lidt, men det er ikke meget. Det skal siges, at både min søn og datter også spiller med deres venner og chatter sammen, så det er svært for dem at være fuldstændigt mobilfri og så stadigvæk at være med på den sociale vogn.

Men hvordan finder vi en tålelig omgang med disse skærme?

PS. Jeg er heller ikke selv særligt god til at begrænse det.

Kærlige hilsner

fra en, der næsten har tabt kampen

Kære dig, som næsten har tabt kampen

Dit sidste lille PS rummer nok en væsentlig del af svaret på, hvorfor det her er så svært at styre. ”Du skal ikke gøre, som jeg gør – men som jeg siger,” er en kendt taktik, der sjældent virker.

Det er nemlig utrolig svært at få sine børn til at følge regler, man aldrig følger selv.

Jeg glemmer aldrig min datters forargede ansigt, dengang hun en onsdag morgen tog mig i at stå med munden fuld af slik, selv om vi lige havde aftalt, at fredag var eneste slikdag … Det blev den i hvert fald ikke efter dén morgen!

Digital afhængighed er måske lidt som sukker. Det kræver viljestyrke og fælles indsats at begrænse indtaget. Men alle nye vaner bliver lettere at tage til sig, hvis de leves ud i fællesskab og ikke håndhæves alt for pludseligt og rigidt.

Selv om følgende vil indebære mere skærmtid, kan jeg kraftigt anbefale, at I alle sammen sætter jeg ned og ser Netflix dokumentaren ”The Social Dilemma.” Den burde være obligatorisk pensum for enhver familie, for hvem de sociale medier fylder mere end godt er … med andre ord: Os alle!

Læs eventuelt også bogen ”SLUK” af speciallæge Imran Rashid. Her forklarer han, hvilken effekt det digitale liv har på vores fysiske og psykiske helbred.

Desuden giver han læserne konkrete redskaber til, hvordan vi kan skrue ned for internettet – og op for livet.

Kærlig hilsen

Anna