Hvorfor er det mere skamfuldt, når kvinder drikker?

Lige mange kvinder og mænd drikker for meget. Nemlig hver femte af os. Det viser undersøgelser.

Alligevel er kun 30 procent af dem, der søger alkoholbehandling, kvinder.

Hvad er årsagen til det?

Blandt forskere, behandlere og historikere synes der ikke at være den store tvivl om grunden: Det er langt mere stigmatiserende for kvinder at have alkoholproblemer, end det er for mænd.

Resultat: Kvinder skjuler deres alkoholmisbrug mere end mænd. De drikker oftere alene.

Men eftersom det er svært at lave undersøgelser på noget, som folk holder skjult, er der ifølge alkohol­forsker Anette Søgaard Nielsen ingen studier, der viser, at kvinder oftere drikker for nedrullede gardiner end mænd. Men:

– Det er nærliggende at tro. Det er også stigmatiserende for mænd, men det er uden tvivl mere stigmatiserende for kvinder at være svært berusede eller udvikle alkoholproblemer, siger Anette Søgaard Nielsen fra Syddansk Universitet.

Den vurdering er alkoholforskeren ikke alene om. Behandlere ser det samme billede.

– Man skal huske på, at kvindelige alkoholikere som oftest er helt almindelige mødre og kvinder. Men hvor mænd et langt stykke ad vejen kan slippe af sted med at være seje og nogle fandens karle, når de kan drikke meget og nedlægge damer, så er samfundets opfattelse af kvinder, der drikker, at de er dårlige mødre, elendige redebyggere og lette på tråden.

– Det gør, at kvinder skjuler deres alkoholmisbrug mere. Simpelthen fordi vi går rundt og skammer os. Skammen er meget større hos kvinder, mener også Anna Marie Aggerholm, der som selvstændig alkoholrådgiver, selv ædru alkoholiker og AA’er har mødt hundredvis af kvinder med alkoholproblemer de seneste 20 år.

Og for at sætte streg under, hvad stigmatiseringen af kvinders alkoholmisbrug betyder:

– For 20-25 år siden prøvede vi at tilbyde diskret alkoholbehandling uden registrering. Der så vi for én gangs skyld, at kvinder henvendte sig lige så meget som mænd, siger Anette Søgaard Nielsen.

Hvor stammer den ekstra stigmatisering af kvinders alkoholmisbrug så fra?

En artikel i Socialmedicinsk Tidskrift skrevet af forsker Sidsel Eriksen fra Saxo-instituttet, Afdeling for Historie, Københavns Universitet, giver det historiske svar.

Forestillingen om kvinders “naturlige ædruelighed” blev udviklet gennem 1800-tallet, som et alternativ til det øgede offentlige drikkeri blandt mænd.

På det tidspunkt opstod opfattelsen af, at kvinder, der drikker, er ukvindelige, og tilsvarende, at mænd, der er ædru, er umandige. Mænds druk symboliserede styrke, vitalitet og mandighed.

Modsat var ædruelighed et udtryk for kvindelighed. En ædruelig kvinde var en kvinde, der havde udviklet en harmonisk og afklaret kønsidentitet. Mens en kvinde, der drak offentligt, var en udfordrende og maskulin kvinde, der havde tillært sig mandlig adfærd.

Derfor eksisterede der ifølge forsker Sidsel Eriksen bag det ædru kvindeideal en anden virkelighed, hvor kvinden drak alene inden for hjemmets fire vægge. Måske var det skjulte drikkeri endda et slags oprør mod den tildelte kvinderolle.

Men i 1970’ernes kvindebevægelse blev kvindernes ret til at drikke et tema og et tegn på kvinders uafhængighed og selvstændighed. Resultatet blev en klar vækst i de yngre generationers alkoholforbrug.

Anette Søgaard Nielsen peger også på, at mænds og kvinder alkoholforbrug i dag i stigende grad minder om hinandens.

I disse år oplever man en stigning i alkoholforbruget blandt unge kvinder, og det kan tyde på, at stigmatiseringen, som stadig bremser de ældre generationers forbrug, måske er ved at forsvinde i de yngre generationer.

– I dag er det meget mere socialt acceptabelt, at de unge piger også drikker sig berusede. Så stigmatiseringen er måske ikke længere en lige så beskyttende faktor for kvinder mod beruselseskulturen, som den har været, vurderer hun og minder om, hvorfor det er så vigtigt at sætte en prop i danskernes drukkultur uanset køn.

– Nemlig risikoen for de mere end 200 sygdomme og helbredsproblemer, som linkes sammen med et for højt ugentligt indtag af alkohol. Herunder kræft, demens, hjerneblødning og leverskader og særligt for kvinder også menstruationsforstyrrelser, nedsat fertilitet og brystkræft.

– Vi skal ikke drikke ret meget alkohol regelmæssigt, før risikoen for en lang række sygdomme stiger. Ved brystkræft stiger risikoen ved selv det mindste forbrug, advarer Anette Søgaard Nielsen.

Men tilbage til kvinders skjulte drikkeri. Hvad er problemet egentlig ved det?

Ja, ud over at kvinder ikke i lige så høj grad som mænd søger hjælp, er der også en anden konsekvens.

Anette Søgaard Nielsen peger på, at netop det daglige – skjulte – alkoholmisbrug kan være særligt uheldigt.

– Når du drikker lidt hver dag, skaber det en form for basistolerance. Kroppen vænner sig til hele tiden til at være påvirket af alkohol. Det gør, at der skal mere og mere til for at mærke beruselsen.

– Og hvis du samtidig drikker for at dulme dine følelser, skal der mere og mere til for at få den effekt. Dermed risikerer forbruget at stige støt, forklarer Anette Søgaard Nielsen.

Det med at dulme er forresten et andet særkende ved kvinders alkoholmisbrug. Når kvinder søger behandling, kommer de typisk med mere komplicerede psykiske problematikker end mænd.

– Og det kan jo godt hænge sammen med, at kvinder drikker af andre årsager end mænd. Men det er desværre ikke noget, vi ved så meget om, siger Anette Søgaard Nielsen.

Noget kan dog tyde på, at kvinder drikker for dulme følelser.

I hvert fald oplever alkoholrådgiver Anna Marie Aggerholm, at kvinder ofte har søgt behandling for stress eller andre psykiske problemer længe før, de søger behandling for alkoholmisbrug.

– Kvinder, der kommer i alkoholbehandling, har ofte prøvet alt muligt andet først. De søger hjælp. Men det er til alt muligt andet end alkoholmisbruget, siger hun og giver et godt råd til kvinder, der er i risiko for at drikke for meget:

– I det øjeblik, du drikker alene, bør en alarmklokke gå i gang. Det er et symptom på afhængighed, at du drikker alene og skjult. På det tidspunkt er det dog nok for sent at gøre noget ved det selv. Der har du brug for hjælp fra andre.