Ligestilling
29. august 2022

Nu skal det – i 2022 – måske være forbudt at vælge kvindelige præster fra. A’hva?

Folkekirken har gennem de sidste 100 år været undtaget de love, som har været afgørende for ligestillingen i Danmark. Nu vil et flertal af biskopper ændre på dette.
Af: Aja Nøhr Larsen
præst

Foto: Ritzau Scanpix

Ligebehandlingsloven forbyder forskelsbehandling af mænd og kvinder i forhold til ansættelsesvilkår.

Bare ikke i den danske folkekirke.

Her kan menighedsråd nemlig sortere ansøgninger fra kvindelige præster fra, da folkekirken og trossamfund er undtaget den del af ligebehandlingsloven, der sikrer kønnene lige vilkår på arbejdsmarkedet. Det skriver DR.

Argumentet er:

Religionsfrihed. Hvis en præst har den religiøse overbevisning, at kvinder ikke kan være præster, skal han beskyttes.

Præsternes religiøse argument henviser til biblen, hvor det er beskrevet, hvordan kvinden skal leve i stilhed og ikke må optræde som lærer.

Den samme bibel som siger, at den, der forbander sin mor og far skal dø, og at handicappede og dværge ikke må komme op til alteret.

Nu mener flere biskopper, at det er på tide at fjerne undtagelsen.

Det er dog ikke alle i menighedsrådene, der er enige i det, og nogle går så langt som at sige, at de ikke vil gå i kirke, hvis det er med en kvindelig præst.

Der er meget der tyder på, at det ikke er nemt at være kvindelig præst i Danmark.

Hver sjette kvindelige præst oplever nemlig at blive nedgjort på sit arbejde på grund af sit køn. Det viser en stor undersøgelse fra DR.

Og netop undtagelsen fra ligebehandlingsloven kan være årsag til den kønslige nedgørelse, som kvindelige præster oplever.

Det mener Else Marie Wiberg Pedersen, som er lektor i teologi på Aarhus Universitet og forsker i synet på kvindelige præster.

– Når man har indskrevet sådan noget i en lov, giver man – uanset om man ønsker det eller ej – en legitimitet til at forskelsbehandle, som rækker ud over det, der ligger i lovens tekst, siger Else Marie Wiberg Pedersen til DR.

Og rejsen for de kvindelige præsters ret til at være præster har været lang.

Kvindelige præster i historien

Det er nemlig ikke første gang, at folkekirken har været undtaget en lov, der sidestiller mænd og kvinder.

Ligestillingsloven fra 1921, som gav kvinder fri adgang til arbejdsmarkedet, gjaldt nemlig heller ikke folkekirken.

Der skulle gå yderligere 25 år, før man ophævede det forbud.

Det var dog heller ikke nok til at give de kvindelige præster lige mulighed for at blive ansat, da flere biskopper nægtede at indvie kvinder.

I 1948 var der kun tre kvindelige præster i Danmark.

1948. De tre første kvindelige præster i Danmark

De første tre kvindelige præster i Danmark, 1948.

30 år senere kom ligebehandlingsloven, som netop skulle forhindre dette på alle arbejdspladser.

Det gik dog op for lovgiverne, at der i mange trossamfund og store dele af folkekirken var stor modstand mod loven. De blev derfor dispenseret uden større debat.

Nu har biskopperne udtalt, at kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kan forvente sig et brev fra biskopperne.

I dag er 58 procent af præsterne i Danmark kvinder.

Læs mere om:

Læs også