Brev til Anna Mejlhede: Kan jeg hjælpe min veninde?

Hej Anna

Jeg har en veninde, jeg har kendt i over 30 år. Hun har altid været en selvstændig, stærk type med ben i næsen.

For nogle år siden mødte hun en ny fyr, og jeg glædede mig til at lære ham at kende. Men jo mere jeg har lært ham at kende, des mindre tålmodighed har jeg med ham.

Han er meget ramt af "omstændigheder," og han er helt overbevist om, at alle ulykker, der rammer ham, udelukkende er andres skyld.

Han har ikke haft et fast job eller anden indtægt i den tid, jeg har kendt ham, kun meget korte ansættelser, der alle er endt i fyringer.

Men det har aldrig noget med ham at gøre.

Han er med andre ord altid fuld af dårlige undskyldninger, mener at han ved bedst, og at ingen ved, hvad de taler om, heller ikke ansatte ved firmaer, der udtaler sig om det firma.

Han ved også bedre end lægen, uanset problemet.

Han foretrækker at være vågen om natten under dække af at tage sig af deres børn, som efterhånden er over tre år gamle og blot "laver lyde" men ikke rigtigt vågner om natten, og så sover han ellers det meste af dagen.

Min veninde har længe været i lidt af en boble og tydeligt nærmest "påtaget" sig hans indstilling, og hun har været nærmest uigenkendelig.

Nu kan jeg mærke, at hun er ved at være sig selv igen, og jeg kan se, at mange af de undskyldninger, hun før bakkede sin kæreste op i, nu klinger hult for hende.

Jeg kan mærke, at hun ikke ser det samme lys i ham som før, og jeg frygter, hun ender med at blive ulykkelig.

Men kan jeg hjælpe hende?

Kan jeg sige noget, der kan hjælpe hende til at konfrontere sin kæreste med den adfærd, der tydeligt generer hende?

Skal jeg lade være, når nu der er børn involveret, for ikke at risikere at ødelægge en familie? Eller skal jeg bare nikke og smile og lade som ingenting?

Det er slet ikke rart at være sammen med dem, når kæresten er der, fordi alt hvad man siger bliver angrebet, fordi HAN ved bedst. Selv simpel logik og videnskab må vige for hans påståelighed overfor alle former for samfundsstrukturer og konspirationer – og jeg kan se, at hans udtalelser er begyndt at trykke min veninde.

Hilsen

Den bekymrede veninde

Kære bekymrede veninde

At lave om på andre mennesker er desværre kropumuligt. Selv når det handler om at få dem til at indse, at deres adfærd virker stærkt generende.

Til gengæld lyder det, som om din veninde er ved at vågne op.

Men ligesom mange af os har brug for en kop kaffe og et brusebad, før vi sådan rigtigt “får øjne”, så tror jeg, at din veninde skal have tid og plads til at finde ud af, hvordan hun griber samlivet med sin kæreste an.

Kan du begynde med at spørge, hvordan hun egentlig har det?

Du skal nemlig være sikker på, at det du ser, også er i tråd med den virkelighed din veninde befinder sig i.

Vi kan nemt forveksle vores egen modvilje overfor et menneske – med hele sandheden om vedkommende.

Jeg tror, din veninde har vænnet sig til at stå ret alene i verden, men dén følelse kan du komme i møde ved at vise, at du er der, og at du bliver!

At sige noget afgørende og forløsende, der med et trylleslag giver din veninde modet tilbage, er måske at sætte barren for højt.

Men alene det, at du findes i hendes liv, at du lytter og holder af hende, tror jeg er en uvurderlig hjælp.

Alle mennesker burde have en veninde som dig, der så kærligt og omsorgsfuldt magter at være til stede i andres liv, også når det er svært.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.