Brev til Anna Mejlhede: Småting bliver kæmpestore

Hej Anna

Min kæreste og jeg har begge været gift før. Vi bor ikke sammen endnu, men det har vi talt om, at vi måske skulle på et tidspunkt, men udfordringen er, at vi har vidt forskellige definitioner på rod og ryddelighed.

Vi har det godt, og vi er meget sammen, men jeg kan godt mærke, at vi lige skal have slebet nogle kanter af – og det er godt nok hårdt.

Ja, jeg ved faktisk ikke, om jeg kan holde ud at flytte sammen med ham, selv om jeg på mange andre måder elsker hans selskab. Til sagen: Han er et pedantisk ordensmenneske og er efter mig hele tiden – også i mit eget hjem!

Han kommenterer hele tiden på, at der er ting alle vegne (og ja, det er der, for så føler jeg mig hjemme), at jeg burde få nogle rigtige møbler i stedet for mine loppefund (sagt med et glimt i øjet), at han ikke kan forstå, at jeg kan finde noget i alle mine papirer – og ja, så er han også efter mine vaner.

Han synes, at det er enormt vigtigt, at man adskiller håndklæderne, så der er et til kroppen og et til fødderne, og hvis jeg kommer til at tørre fødderne med mit badehåndklæde – oh ve, oh skræk.

Ligeledes med skærebræt, jeg skærer nogle gange grøntsager på det ene, nogle gange grøntsager på det andet og det samme med brød og kød. Altså jeg vasker det selvfølgelig imellem, jeg skærer det ene eller andet. Men det kan man ikke, må jeg forstå.

Jeg synes, at det er småting, og jeg kan ærligt talt ikke forstå, hvordan han kan gå så meget op i det, men vi bruger meget tid på at småskændes om det

. Jeg føler dog også, at det er forkert, hvis jeg bare retter ind, men det er måske det, jeg bør gøre med den slags detaljer?

Hilsner

Et afslappet rodehoved

Kære afslappede rodehoved

Det, vi tror er småting, kan have en uheldig tendens til at ende som store, slimede monstre, der æder vores samhørighed.

Men du og din kæreste kan komme dét resultat i forkøbet ved at sætte jer ned og tale om, hvad I stiller op med jeres forskellige måder at være i et hjem på. A

t bo under samme tag kræver, at vi formår at skubbe lidt til vores egne vaner og mønstre, så der også bliver plads til den andens. Rummelighed går begge veje.

Hverken rodehovedet eller ordensmennesket skal rette helt ind og stå til højre ret.

Prøv at læs artiklen “Er rod nødvendigvis et problem?” af Anna von Sperling i Dagbladet Information. Du kan finde den på nettet.

Her refererer hun til forskeren Tim Harford, som mener, at vi er gået for langt i vores kulturelle tilbøjelighed til organisering.

Den gængse forestilling om, at sætte lighedstegn mellem “ordensmenneske” og “et ordentligt menneske” er i hans optik helt forfejlet.

“Rod er ikke bare et ret uundgåeligt biprodukt af gode ting, men kan faktisk også være en god ting i sig selv,” siger han blandt andet.

Jeg er godt klar over, at den artikel kan virke som en torn i øjet på din kæreste, så brug den med omtanke og blot som oplæg til en dialog om, hvad I gør med jeres forskelligheder.

Det er nemlig ikke vores forskelligheder, der skiller os ad, men hvad vi vælger at gøre med dem. Eller gøre dem til.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.