Disney
31. oktober 2022

Disney har lavet en film om en balletdanser, som er usikker på sin krop. Og folk føler sig set

Kortfilmen “Reflect” handler om balletdanseren Bianca, som har kritiske tanker om sin krop. En film, der har manglet, hvis man spørger folk på sociale medier.
Af: Signe Thomsen
Disney: Reflect

Foto: PR

Kortfilmen “Reflect” handler om balletdanseren Bianca, som kæmper med lavt selvværd, kritiske tanker og usikkerhed omkring sin krop.

Som balletdanser er hun i et miljø, hvor hun bliver tvunget til at se sig selv i spejlet, selv om hun slet ikke har lyst.

I gennem Biancas tanker og følelser oplever vi, hvordan hun overvinder sin tvivl og frygt ved at fokusere på sin indre styrke, skønhed og kraft.

Fokus på kropspositivisme

Kortfilmen “Reflect” er en del af Disneys nye projekt “Short Circiut”, som har til formål at lave film, der sætter fokus på de kropsidealer, som skaber urealistiske forventninger til, hvordan man “bør” ud.

Formålet er at udfordre synet på kropsidealer i en tidlig alder. Og på den måde beskytte unges selvværd og tro på sig selv.

Instruktør Hillary Bradfield håber, at kortfilmen kan bidrage til en mere kropspositiv tone hos unge.

– Jeg håber, at folk, som ser kortfilmen, vil de blive mere positivt stemt omkring sig selv og deres udseende, siger hun til People.

"Hun ligner mig på en prik"

Kortfilmen, som havde premiere i september, har fået positiv respons og tilkendegivelser fra folk i alle aldersgrupper, som kan relatere til de tanker og følelser, der bliver beskrevet.

Til ballettræning ser Bianca sig selv i spejlet, trækker maven ind og sukker.

Spejlbilledet splintrer, som symbol på den måde hun opfatter sig selv på. Skrøbelig og usikker.

Kommentarsporet viser, at mange kan relatere til netop den følelse.

"Hun ligner mig på en prik, dengang jeg var på hendes alder. Jeg var i samme situation til dansetimerne."

"Da jeg dansede, oplevede jeg de samme følelser."

Mens andre skriver, at de er glade for, at Disney endelig har taget initiativ til portrættere forskellige kropstyper.

– "Som en, der er kæmpet med de følelser, er det fantastisk endelig at få dem visualiseret."

– "Jeg ville ønske, jeg kunne have set en film som denne, da jeg var yngre. Jeg er glad for, at tingene ændrer sig."

"Reflect" kan streames på Disney+.

Læs mere om:

Læs også