Brev til Renee: Min mand dræner mig for energi og lyst

Kære Renée

Jeg er meget ulykkelig over mig selv og mit liv, som det er lige nu. Min mand og jeg er begge i starten af 30’erne.

Vi har kendt hinanden i 13 år, været sammen i otte og har tre børn. Min mand elsker mig meget og er også tiltrukket af mig.

Jeg har det omvendt, han er blevet kedelig, tyk og doven. Jeg er flyttet til mit eget værelse i vores hus. Jeg har ikke lyst til at ligge ved siden af ham.

Generelt ønsker jeg slet ikke hans berøring.

Vi har taget meget på de seneste år, og jeg er på ingen måde tiltrukket af ham. Vi har ikke haft sex længe, og jeg er heller ikke umiddelbart interesseret i at få det lige nu.

Jeg har prøvet at lægge mit liv om selv og har tabt mig flere gange igennem årene, men jeg bliver konstant trukket tilbage til de gamle vaner, da jeg ikke magter lave flere forskellige retter til os alle sammen til aftensmad osv.

Jeg føler ikke, jeg kan være den, jeg er, i det her hus.

Jeg har prøvet gennem årene, om vi kunne lægge livet om. Gå på kur sammen og blive lækre sammen, men han vil ikke rigtig spise sund mad, og han er for træt til motion.

Jeg er begyndt at overveje at finde min egen lejlighed, så jeg kunne blive glad igen og komme i form, men vi er økonomisk bundet til det hus, vi bor i.

Alt det praktiske ved at gå fra hinanden synes vi er uoverskueligt at finde ud af. Jeg elsker stadig min mand, og han elsker mig.

Vi er i gang med parterapi, men terapeuten siger, at jeg skal stoppe med at diskutere med min mand om alting. At jeg skal acceptere, at jeg er bedre til de praktiske ting i hjemmet og tage de opgaver på mig. Men jeg er ikke enig.

Hvis jeg alligevel skal holde styr på alting selv, hvad skal jeg så med ham?

Mvh

Den fortvivlede

Kære fortvivlede

Godt spørgsmål. Der er ikke meget spænding over det mere.

Når dagen og arbejdet er forbi, drejer det meste sig om mad, bad og putning, og så synker man sammen i sofaen og samler kræfter til at gå i seng.

Det, jeg læser, er, at der er nogle ting, du virkelig ikke er tilfreds med både hos din mand og dig selv. Første skridt er at fokusere på dig selv. Fordi – man kan ikke forandre andre.

Det, der fylder lige nu, er, at I begge to er blevet overvægtige af for lidt motion og for meget hverdag med tv-serier, som for dig er et kæmpe turn-off.

Det, du i min optik, gør ved at rykke ud af soveværelset, er at fjerne dig fra kærligheden.

Jeg læser mellem linjerne, at du er sur på din mand over, at han ikke er med på motion, og tænker, at var han der ikke til at bremse dig, så var du allerede nu en tynd energisk sylfide, der dyrkede motion og spiste quinoa?

Jeg vil tillade mig at tvivle på, om det ville se sådan ud, hvis du var alene?

Jeg tror, det er en historie, du har brug for at fortælle dig selv, på den måde vi mennesker alle sammen gør, når det er svært at tage ejerskab over det, vi oplever som mislykket eller forkert i vores liv.

Men skal du så forlade din mand?

Det virker drastisk at gøre, især fordi jeg også i dit brev mærker en stor kærlighed til din mand. Hvis der skal ske en forandring i dit liv, er du nødt til at tage aktiv del i den forandring.

Det vil sige, du tager ejerskab over alt det, som er dig og dit. Du tager ejerskab over din egen vægt, og hvordan du ønsker at spise, og stopper med at bruge din mands manglende energi som undskyldning for, hvordan du selv spiser.

Jeg tror virkelig på, at vi hver især er nødt til at tage ejerskab over vores egne handlinger, og selv om det er sindssygt hårdt, er du nødt til selv at motionere og spise salat, hvis det er det, du ønsker, også selv om din mand er usolidarisk.

Problemet er selvfølgelig, at din kærlighed til ham bliver mindre, når han ikke støtter op. Men måske er det muligt, du gør det, du ønsker for dig, uden han er med, og uden du bliver afvisende over for ham?

Du skal tage en beslutning om at gøre det for dig, og så skal du gøre det uden bebrejdelser, men med din egen glæde og sundhed for øje.

Og så skal du på samme tid finde et sted i dit hjerte, hvor du bliver blød og kærlig over for, at din mand ikke ser på livet på samme måde som dig.

Hvis I skal have en reel chance for at få et godt kærligt ægteskab igen, er du også nødt til at flytte tilbage i soveværelset.

Den model, I har kørende lige nu, er for mig at se vejen direkte til skilsmisse.

I forhold til det praktiske arbejde, kan I overkomme problemet, hvis I sammen skriver alle de fælles opgaver, der er knyttet til familielivet og huset, ned og sætter tid på hver opgave.

Derefter vælger I hver især de opgaver, I bedst kan lide, og ser, hvad der er knyttet af tid til dem, og sørger for, at regnestykket er lige til sidst.

Husk, at også det med forandringer tager tid – men det hjælper altid at skrive ansvarsområder ned, så står det på en seddel, og I kan begge to se, hvilke opgaver der er gjort, hvilke der mangler, og hvis ansvar det er.

Der ligger en beslutning foran dig, tror jeg, om at tage ansvar for dig selv og om at gå hjem i din egen butik og gøre rent på dine egne hylder og så få fordelt de huslige opgaver lige mellem jer.

Hvorvidt det kan redde jeres ægteskab er svært at sige, men jeg tror, det er et forsøg værd. Kærligheden er jo for pokker altid værd at kæmpe for.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.