"Harry Styles er med til at omskrive reglerne"

De færreste var i tvivl om, at det var Harry Styles, der var hovedårsagen til, at det britiske band One Direction bragede igennem i “X Factor” og blev et af de mest succesfulde og bedst sælgende boyband op gennem 2010’erne.

– Harry Styles stod ud helt fra begyndelsen. Det var tydeligt, at han var Robbie Williams i det band. Det var åbenlyst for alle, at han var et naturtalent. Det var ham, der havde den bedste sangstemme, og – med afstand – mest charme på scenen. Han lignede tidligt en, der var født til at stå på en scene, siger Pernille Jensen, som er musikanmelder på Politiken.

Og siden han og bandet brød med hinanden, er hans stjernestatus kun blevet cementeret.

Han har udgivet et hav af hitsingler, udvidet cv’et med flere storfilm, og han har udfordret normerne for, hvordan mænd kan klæde sig – og hvordan en mandlig superstjerne kan klæde sig.

– Han er et skud energi ind i kroppen. En enhjørning, som kommer brasende ind med al sin positive energi og alt sit flotte tøj i alle mulige farver, siger Pernille Jensen.

Mystisk og privat

Da One Direction blev nummer tre i den britiske udgave af “X Factor” i 2010 stod det hurtigt klart, at boyband-genren havde flyttet sig markant siden sin storhedstid i 90’erne, mener Pernille Jensen.

– One Direction var ikke som de boybands, jeg voksede op med i 90’erne som Take That og Backstreet Boys.

– Jeg har altid haft det svært med voksne mænd, der danser koreografi, men One Direction var anderledes. Deres musik var meget “klassisk boyband”, men de fjollede bare rundt på scenen og havde en anderledes vildskab og energi, siger hun.

Det var i høj grad Harry Styles’ fortjeneste, som med sit halvlange hår og store smil hurtigt blev den, alles øjne fulgte på scenen og i musikvideoer.

Da gruppen i 2016 valgte at holde pause på ubestemt tid, forfulgte Harry Styles en solokarriere. Men han blev ikke en stjerne fra den ene dag til den anden.

– Det plejer aldrig at gå godt, når nogen bryder ud af en gruppe. Jeg synes også, at Harry har haft et vist tilløb til der, hvor han er i dag.

– Hans to første album var okay, men også lidt famlende. Han ville gerne vise, at han havde hørt rigtig meget Joni Mitchell og David Bowie og brugte virkelig meget energi på at tage afstand fra One Direction-tiden. Det var næsten lidt “trying to hard”, siger Pernille Jensen.

Men der skete noget, på den musikalske front, da Harry Styles i maj i år udgav sit tredje soloalbum, “Harry’s House”.

– Den markerer et kvantespring for ham kunstnerisk i hans karriere indtil videre. Den lette gang på jord, som han signalerer i sit liv i øvrigt, får han kanaliseret over på sin musik.

– Det er en plade, hvor han sænker skuldrene, men det er også en meget overdådig og overskudsagtig popplade.

Det er svært at komme væsentligt mere i dybden med Harry Styles, end hvad Google kan fortælle om hans opvækst: Han er født i en mindre, britisk by i Worcestershire og har en mor, der er kontorarbejder, og en far, som arbejdede i finansverdenen.

Han har en søster ved navn Gemma Styles, som i dag er influencer, podcastvært m.m. Forældrene blev skilt, da han var syv år.

Harry Styles har selv fortalt i et interview med Rolling Stone, at han har haft en dejlig opvækst med forældre, der elskede ham, og at han i øvrigt ikke har noget ønske om at fremstå som en rockstjerne med en masse traumer i bagagen.

Derudover har han holdt kortene tæt på kroppen i hele sin karriere, fortæller Pernille Jensen. F.eks. er hans Instagram én lang kavalkade af billeder fra koncerter og andre karrierepromoverende posts.

– Han er en meget mystisk popstjerne. Han er i en liga, hvor kun stjerner som Adele og Beyoncé befinder sig, og han har den samme enorme beskyttelse af sit privatliv, som de har. Man ved meget meget lidt om, hvad der reelt foregår, siger hun.

Det samme gælder i interview.

– Han siger jo ikke en skid i de interview, han giver. Men det er også det, der er dragende ved ham. Han forbliver mystisk i en tid, hvor mange ikke er det.

Queer-ikon eller ej?

Når Pernille Jensen tænker på Harry Styles, er det første, der falder hende ind, at han er et kæmpestort legebarn.

– Han er lidt typen, der ville være verdensmester i at tømme en legetøjsbutik på ét minut. Han rager ned fra alle hylder og er god til det. Det gælder både hans musik, men i høj grad også hans visuelle udtryk.

– Han er jo, objektivt set, et meget smukt menneske, som ser rigtig flot ud, også i kjoler. Jeg tror bare, at han har fundet ud af, at det er sjovt at klæde sig på den måde, siger Pernille Jensen

Men hun tror også, at han samtidig kan lide at skubbe til nogle grænser for, hvordan popstjerner normalt ser ud

– Hvis man har den der flig af påfugleenergi, som Harry Styles meget tydeligt har, må det også være kedeligt at skulle have jakkesæt på hver gang, man skal til fest, siger hun.

Det har Harry Styles bevist ved utallige anledninger. F.eks. da han i 2019 bar et Gucci-outfit til The Met Gala bestående af transparent bluse med blondeærmer, højhælede laksko og perleørering.

I musikvideoen til “As It Was” hans seneste album er han iklædt et postkasserødt kropsnært bodysuit med pailetter, helt samme outfit som kvinden i videoen har på i blåt i øvrigt, og til hans koncerter trækker han gerne i metallisk pink bukser tilsat matchende pink pels og bar overkrop med kig til de mange tatoveringer.

Og så tiltrak det ikke mindst opmærksomhed, da han for to år siden var på forsiden af britisk Vogue som den første mand nogensinde. Iført en kjole fra Gucci.

Harry Styles har med sin påklædning delt vandene i især queerkulturen. For rigtig mange er han et ikon, fordi han er med til at sætte nye standarder for, hvordan mænd kan klæde sig og udtrykke sig.

Og fordi han bl.a. har brugt sin platform til at fremme LGBTQI+-miljøets sag ved at hjælpe unge homoseksuelle med at springe ud til hans koncerter tilsat det regnbuefarvede pride-flag ved flere lejligheder.

Andre mener, at han pryder sig med lånte fjer – indimellem bogstaveligt talt – fra queerkulturen, men ikke rigtigt repræsenterer den som hvid, heteroseksuel mand.

En af kritikerne er skuespilleren Billy Porter, som er kendt fra serien “Pose” og ikke mindst for at posere i ekstravagante gallakjoler på den røde løber.

Han kritiserede bl.a. den meget omtalte Vogue-forside i avisen The Sunday Times:

“Jeg føler, at modeindustrien har accepteret mig, fordi den var nødt til det. Jeg er ikke nødvendigvis overbevist, og her er årsagen: Jeg startede samtalen, og alligevel vælger Vogue at putte Harry Styles, en heteroseksuel, hvid mand, i en kjole for første gang nogensinde (...) Jeg har kæmpet hele mit liv for at nå til et sted, hvor jeg kunne tage en kjole på til Oscar-uddelingen uden at blive skudt ned. Det eneste, han har gjort,er at være hvid og heteroseksuel.”

Selv vil Harry Styles dog heller ikke sættes i bås.

Han har ved flere lejligheder udtrykt, at han udtrykker sin seksualitet, som han vil, og foretrækker ikke at definere den.

En trussel mod stærke mænd

Pernille Jensen hæfter sig ved, at Harry Styles sjældent udtaler sig særlig dybt i interviews, og at han mest af alt ligner en, der eksperimenterer med sit udtryk, fordi han har lyst.

Hun har svært ved at se, at han skulle se et særligt strategisk branding-perspektiv i at klæde sig feminint – den såkaldte “rainbow-washing”.

– Han er jo allerede en kæmpestor popstjerne, og jeg har svært ved at se, at han skulle tænke, der var noget særligt lukrativt i at tage en kjole på.

– Jeg tænker nærmere, at en som ham kunne være bange for at støde nogle fans fra sig. Det er det, der er så forfriskende ved, at han gør det. Det lader ikke til, at der ligger så forfærdeligt meget andet i det end: “Jeg tager en kjole på, og hvad vil du gøre ved det”, siger hun.

Hun mener, at Harry Styles, uanset hvor dybe tanker, der ligger bag, nærmere er med til netop at udstille, hvor tilbageskuende det er, at mænd, også heteroseksuelle, ikke skulle kunne gå i kjole.

– Jeg ser en flot mand, der tager flot tøj på, og jeg kan ikke blive provokeret af det. Jeg synes måske, vi burde være kommet videre, siger hun.

Men ikke alle mener, at det skal normaliseres at klæde sig, som Harry Styles gør.

Ikke fordi han låner fra en queerkultur, han måske/måske ikke selv er en del af, men mere fordi han udfordrer det maskuline ideal.

Mest markante kritik har været fra konservative stemmer som Candace Owens, forfatter og talkshow-vært, der kritiserede Harry Styles-forsiden med dette udsagn på Twitter:

“Der er intet samfund, som kan overleve uden stærke mænd.”

Det fik internettet til at brænde mellem dem, der var enige, og dem, der absolut ikke var det.

En af dem, der bakkede hende op, var den danske deabattør Eva Selsing. Hun skrev i Berlingske, at Harry Styles var intet mindre end en trussel mod den vestlige civilisation:

“En feminin mand er fritaget for en række af de karaktertræk og dyder, man traditionelt forbinder med maskuline mænd: Han er ikke ridderlig, han er ikke beskyttende, han er ikke kompetitiv, han er ikke aggressiv, når det kræves, han er ikke nødvendigvis villig til at dø for sit land eller sin elskede.”

Et produkt af tidsånden

Harry Styles er ikke den første popstjerne, som har leget med kønsudtryk. Det har bl.a. David Bowie, Madonna, Grace Jones, Prince og Freddie Mercury også.

Men hvor de var langt forud for deres tid og, trods stor succes, stadig skilte sig ud fra flertallet, er Harry Styles et ikon i en tid og for en generation, hvor køn opfattes langt mere flydende, og hvor opfattelsen af maskulinitet er i forandring.

Lektor i mandeforskning på RUC Kenneth Reinicke mener derfor ikke, at man skal underkende den betydning, et popfænomen som Harry Styles har på vores opfattelse af maskulinitet.

– Harry Styles er med til at omskrive reglerne for, hvordan mænd kan performe deres køn, og udfordrer den måde, maskulinitet repræsenteres på.

– På den måde er han med til at udvikle de kulturelle koder og symboler, vi knytter til køn. Han demonstrerer, at køn er blevet meget mere flydende, siger han.

Kenneth Reinicke medgiver, at det altid er lettere at være en succesfuld skuespiller eller musiker, når man vil udfordrer stereotyper, men han mener, at det alligevel har stor indflydelse.

– Det siver ned gennem kulturen. Det kan godt være, at de fleste mænd stadig foretrækker jeans og New Balance, men der er flere og flere mænd i bybilledet, der bruger f.eks. neglelak.

– Harry Styles er på den måde helt sikkert med til at udvide repræsentationen og vise, at det biologiske køn ikke skal være dominerende for, hvordan vi udtrykker vores kønsidentitet, siger han.

Når Harry Styles udfordrer vores kønsopfattelse, handler det ikke kun om, hvordan mænd kan klæde sig, men også om de værdier, der følger med.

Traditionelt har maskulinitet været forbundet med egenskaber som mod, handlekraft og rationalitet, men den opfattelse er i opbrud, forklarer Kenneth Reinicke.

Hvor mænd tager mere naturlig del i forældreskabet, men også som følge af #MeToo, hvor der i høj grad er kommet fokus på mænds ansvar, når det handler om samtykke og sexisme.

Harry Styles var i forbindelse med musikvideoen til “Watermelon Sugar” øvrigt også eksemplarisk i forhold til, hvordan #MeToo-bevægelsen ønsker, at mænd burde forholde sig til samtykke.

Det har en af videoens medvirkende kvinder, modellen Ephrata, siden fortalt:

“Han fik at vide (af instruktøren, red.), at han skulle røre ved mit hår og lege med det, og han var sådan: “Vent, vent, vent, stop lige – må jeg overhovedet røre dit hår? Er det okay? Det var virkelig sødt,” har hun fortalt.

Harry Styles udfordrer dermed ikke kun kønsstereotyper med sin påklædning, men også ved at fremstå som udpræget “good guy” og ikke en klassisk “bad boy”, mener Kenneth Reinicke.

– Harry Styles er en del af en tid, hvor der sker en kæmpe forandring og transformation i vores opfattelse af køn.

– Pludselig taler vi om, hvorfor vi skal være så begrænsede i vores påklædning og udtryk i øvrigt. Det udfordrer rummet for den legitime heteroseksuelle maskulinitet, i forhold til hvad man kan tillade sig som mand.

Det er måske også derfor, at Harry Styles i 2019 kunne slippe af sted med at udgive en sang om oralsex, som er én lang hyldest til at slikke f…. i både tekst og musikvideo.

– Det er helt normalt, at dem, der forlader boybands, forsøger at distancere sig, og ofte handler det ikke mindst om at signalere, at de har et meget aktivt sexliv. Men jeg tror nu aldrig, at Robbie Williams har skrevet en sang om oralsex, siger Pernille Jensen.