Flere er dømt for voldtægt i år. Det kan vi takke samtykkeloven og bedre politiarbejde for

Søndag d. 1. januar fylder samtykkeloven to år.

Det var nemlig på den første dag af 2021, at det blev gjort strafbart at have sex med en person, der ikke har givet sit samtykke til det.

I år er tallet for voldtægtsdomme steget markant, skriver DR. 143 er blevet dømt for voldtægt i 2022, mens tallet sidste år var 119 og året før det 117. Det viser tal, som DR har fået aktindsigt i.

Allerede sidste år kunne vi konstatere, at loven i sit første år havde ført til flere anmeldelser og sigtelser. Professor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach kaldte den for "en succes".

Dengang beskrev hun de stigende anmeldelser og sigtelser som interessante.

– De siger ikke alene noget om, hvad folk selv mener, at de har været udsat for, men også, hvad politi og anklagemyndighed vurderer, at de rent faktisk strafferetligt har været udsat for, sagde hun til femina tilbage i 2021.

Den markante stigning i voldtægtsdomme, vi ser i år, kan samtykkeloven igen tage en del af æren for det. Det bekræfter vicestatsadvokat Gyrithe Ulrick over for DR.

– Samtykkeloven har helt sikkert haft stor indflydelse på, at flere anmelder voldtægt til politiet, fordi flere kan se, at politiet er begyndt at gøre sig meget mere umage med de her sager, siger hun.

Hun understreger samtidig, at det eksempelvis er blevet lettere at dømme sager, hvor offeret var passivt, fordi det var i en tilstand af angst eller under påvirkning af alkohol eller stoffer.

Fordomme om, hvordan offeret skal agere, har nemlig tidligere bidraget til, at mange voldtægtsofre er blevet afvist ved skranken hos politiet.

– Mange blev kategoriseret som utroværdige, fordi den måde, de havde handlet på i forbindelse med voldtægten, ikke stemte overens med forestillingen om "det rigtige voldtægtsoffer" som en, der anmelder til politiet med det samme og kommer tårevædet med en flænget kjole efter at have kæmpet mod gerningsmanden, siger hun til DR.

Hun mener, at der de sidste par år er sket en generel ændring i politiets opfattelse af en voldtægt, og det har ført til, at sagerne bliver efterforsket bedre og grundigere end tidligere. Eksempelvis er der blevet taget fat i forestillingen om, at mange voldtægtsanmeldelser var falske.

Det er ikke alene samtykkeloven, der er årsag til, at vi nu ser en stigning i antallet af anmeldelser og domme.

Der er også kommet et højere fagligt niveau hos politiet, fordi voldtægtsager i højere grad bliver behandlet af specialister, som kan bruge særlig viden om eksempelvis vold i nære relationer eller ofres reaktionsmønstre til at håndtere sagerne, siger Gyrithe Ulrick til DR.

Professor i strafferet Trine Baumbach fortalte sidste år til femina, at hun i forbindelse med vedtagelsen af loven stod alene med at bakke op om den i sine juridiske kredse.

Det undrede hende, da hun ikke så loven som noget kontroversielt, men i højere grad så den gamle lovgivning som forældet – også rent bogstaveligt, da den ikke er blevet opdateret siden middelalderen.

– Nu har vi en lovgivning, der afspejler det samfund, vi har i dag, hvor der er ligestilling mellem kønnene, hvor både kvinder og mænd har den personlige frihed, og hvor den seksuelle frigørelse ikke kun er mandens seksuelle frigørelse, men begge køns seksuelle frigørelse, sagde hun dengang til femina.