Brev til Anna Mejlhede: Min kærestes bror

Kære Anna

For et halvt år siden mødte jeg en mand, som jeg virkelig er glad for. Vi er i starten af 30’erne, er ikke flyttet sammen endnu, og ingen af os har børn.

Først for nylig mødte jeg hans forældre og hans storebror, der i øvrigt ligner sin lillebror, som var de tvillinger. Stor var min overraskelse, da jeg nogle dage senere blev ringet op af min kærestes bror, der inviterede mig ud at spise.

Han ville snakke med mig om noget, og jeg skulle ikke nævne det for min kæreste. Overrumplet fik jeg sagt ja, og dér sad vi så, en hverdagsaften på en restaurant, og pludselig, som et lyn fra en klar himmel, kom det: Han syntes, jeg var dejlig, sagde han.

Han var faldet for mig ved første blik og vidste, at vi to ville passe meget bedre sammen. Han var så sikker, forklarede han, at han var nødt til at tage chancen og gøre, som han gjorde.

Koste, hvad det koste måtte. Jeg rejste mig bare og gik min vej. Jeg var lamslået. Det er jeg sådan set stadig. Hvad i alverden gør jeg?

Jeg elsker min kæreste, men skal jeg sige det til ham? Kan jeg overhovedet lade være med at sige det? Og kan jeg egentlig blive i den familie uden at splitte den?

Mange hilsner

Cecilie

Kære Cecilie

Det var dog en speget situation, du er havnet i. Mit forslag vil umiddelbart være, at du først og fremmest taler med din svoger igen.

Skær det helt ud i pap, at det er hans bror, du elsker. Ikke ham. Du kan ikke styre andres følelser. Kun hvad du selv gør ved dem.

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad der fik dig til at takke ja til brorens middagsinvitation, når nu den var betinget af en tavshedsklausul?

Men du er ny i familien, og på det sted står man jo stadig lidt vaklende. Især i forhold til, hvordan man gebærder sig overfor mennesker, som er ved at blive en del af ens liv.

Du havde vel ikke en chance for at vide, hvad det var, din svoger ville fortælle dig?Afbøder du en familiekatastrofe bedst ved at kvæle det hele i tavshed? Jeg tvivler.

Desuden kan jeg blive bekymret for, at det vil ødelægge noget fint og tillidsfuldt imellem dig og din kæreste, hvis du holder noget så fundamentalt hemmeligt for ham.

Er det ikke bedre, at din kæreste får mulighed for at navigere i det morads af komplicerede følelser, hans bror har slæmmet op? Så længe han bare ved, hvor du står i det hele.

Det kræver sin rummelighed ikke at skubbe en bror fra sig, som har forsøgt at erobre ens kæreste. Alligevel er det dog set før, at den slags er landet nogenlunde tåleligt.

Tiden kan sluge meget. Hvorvidt den også kan opsuge en så tankeløs adfærd, bror og bror imellem, uden at gå til i hikke, beror i den grad på hvilken relation, de to havde i forvejen.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.