Torben var præst og er far til tre. Ingen vidste, hvad der foregik, når konen var på sen vagt, og børnene sov

Cathrine dukkede op, da Torben Dyhr-Nielsen gik i gymnasiet. Han forsøgte at glemme hende og holdt hende skjult i mange år. Der var hele tiden en indre kamp, ​​som var både smertefuld og svær.

– Jeg var tidligt fascineret af det feminine. Jeg kunne godt lide pigetøj, make-up og lignende. Jeg er født i 1971. Dengang var der ikke meget åbenhed, og i 80'erne var homo et bandeord, siger Torben.

– Jeg skammede mig over mine følelser og ville bare være en normal dreng. Først da jeg begyndte at læse teologi i Oslo, blev jeg klar over, at der var flere som mig.

– Der var et avishjørne på fakultetet, og helt tilfældigt faldt jeg over en artikel om transpersoner. Der gik det op for mig, at der bor både en kvinde og en mand i mig.

Seksualitet og kønsidentitet

Det er spændende, om det er Cathrine eller Torben, der tager telefonen til dette interview.

De to har ens stemmer, men forskellige personligheder. Det er Torben, der svarer og snakken flyder let.

Torben er optaget af åbenhed og føler, at der stadig er brug for mere viden om transpersoner i samfundet.

Han forklarer, at der er mange varianter under betegnelsen transkønnet, og at han selv kun tilhører én af dem. Han er optaget af, at identitet ikke må forveksles med seksuelle behov.

– Jeg behøver hverken hormonbehandling eller operationer for at være Cathrine, hun er en del af mig, det har ikke noget med seksualitet at gøre, forklarer Torben.

– Der er forskellige behov, når det kommer til seksualitet og kønsidentitet. Folk uden for miljøet kender ofte ikke forskellen, og det er ikke det mindste mærkeligt. At kunne bidrage med mere information er en af ​​grundene til, at jeg gerne vil være en stemme for transkønnede.

Levede et dobbeltliv

Torben har en dansk far og boede i Jylland til han var 11 år. Han har en lillesøster og gode minder fra sin barndom, blandt andet et sommerhus ved stranden.

Familien flyttede til Norge, hvor Torben har boet flere steder. I dag bor han i Sandnes, hvor han også arbejder.

– Da jeg blev gift, fortalte jeg først min kone, at jeg også var kvinde, et par måneder inde i ægteskabet. Jeg var bange for at miste hende, indrømmer Torben.

– Det, at vi blev skilt i 2016, havde ikke noget med min kønsidentitet at gøre.

Torbens job som præst bragte først familien til Hardanger og senere til Stavanger-området.

Hardanger er et lille sted i Norge, og Torben oplevede, at præster og læger havde høj status.

Torben mærkede dog, at Cathrine ikke kunne holdes tilbage. Når Torbens kone havde sene vagter som sygeplejerske og børnene sov, trak han gardinerne for i præstegården. Først derefter kunne han også være Cathrine.

– Jeg sørgede for, at alle spor efter Cathrine blev fjernet, inden min daværende kone kom hjem. Så var jeg altid en mand igen, siger Torben.

– Det var træls at leve sådan. Cathrine ville gerne have mere plads.

Der var mange forventninger til Torben som præst, og det var ikke altid nemt at passe ind i konservative, kristne miljøer.

Som præst oplevede Torben forventninger til, at han skulle være tilgængelig hele døgnet, og til sidst ramte han en mur og var syg i trekvart år. Det var i 2005. Han vendte aldrig tilbage til jobbet som præst igen.

Eksponeringsterapi på egen hånd

Nytårsaften 2019/2020 besluttede Cathrine sig for at gøre noget, hun aldrig havde gjort før. Normalt tog hun bilen og gemte sig så vidt muligt, men nu besluttede hun sig for at tage bussen. Hun skulle til fest med andre transvenner og ville også drikke champagne.

Cathrine pyntede sig med paryk, makeup, kjole og høje hæle. Hun var meget nervøs. Naboerne kendte ikke til hende – tænk, hvis hun forskrækkede nogen.

Hendes høje hæle klaprede så højt, at Cathrine var sikker på, at de kunne høres helt til månen, mens hun slentrede hen til busstoppestedet. Heldigvis var der ingen der.

Så kom der en gruppe unge, som havde været til forfest. Cathrine forberedte sig på, hvad hun troede ville komme. Men der skete ikke noget. De unge havde travlt med deres egne ting, og ingen lagde mærke til hende.

– Det var næsten lidt kedeligt og i hvert fald helt uventet, siger Torben og griner.

– På natbussen hjem var der heller ingen, der reagerede.

I foråret 2020 besluttede Cathrine at tage ud og handle i weekenden.

Hun kørte til et af de store indkøbscentre i Norge, Kvadrat, parkerede bilen og sad der i en halv time og bekymrede sig. Det var lørdag eftermiddag.

Til sidst tvang hun sig selv ud af bilen, mens adrenalinen susede. Hun hentede varerne, og brugte selv-check ud frem for kasseapparatet – men ingen lagde alligevel mærke til, hvad Cathrine gjorde. Hun var ret stolt af sig selv, da hun satte sig ind i bilen igen.

– Cathrine fortsatte med det, hun kaldte eksponeringsterapi, både med tog, bus og fly, uden at få en eneste kommentar. At overskride den grænse gjorde Cathrine mere selvsikker, og endelig turde hun også selv købe tøj, siger Torben.

– Hun fik god hjælp af medarbejderne. Det var ikke svært at se, at Cathrine var trans, men hun blev behandlet som enhver anden kunde.

– Det her var en helt anden og langt mere positiv oplevelse end før, da jeg som mand bare kom ind og købte noget, jeg troede ville passe.

Kom ud af skabet for alvor

Torben fortæller, at han ikke beslutter sig for at være mand eller kvinde, men at det kommer naturligt. Torben er hurtig om morgenen, et brusebad, rent undertøj og et brød i hånden på farten er nok for ham.

Cathrine derimod har brug for tid til at ordne både hår og makeup. Hun er også omhyggelig med sit tøj, vil gerne have farverne til at matche og har brug for god tid, før hun er klar til dagen.

Cathrine er et hjemmemenneske, som kan lide stille musik, gerne med kvindelige kunstnere. Torben er mere til rock, men han kan også lide moderne jazz. Sting er en af ​​hans favoritter.

Beslutningen om at fortælle verdenen om Cathrine begyndte efterhånden at tage form. Den 31. marts 2022 tog Cathrine det store skridt.

Hun valgte LinkedIn som det sted, hvor hun ville fortælle andre om sig selv.

Catherine skrev:

– Hjemme hos mig er der skabe til tøj. Ikke til mennesker. Derfor er det på tide, at jeg kommer ud herfra.

Hun havde arbejdet på opslaget i ugevis, det måtte maksimalt være på 3.000 tegn.

Cathrine ventede længe med at udgive, hun var spændt på, hvad folk ville sige. Da opslaget blev offentliggjort, begyndte reaktionerne at komme, og langt de fleste var positive. Opslaget havde over 139.000 visninger på mindre end et år, og Cathrine blev taget godt imod i Torbens liv.

– Jeg føler en helt anden ro nu, hvor jeg kan være Cathrine på lige fod med, når jeg er Torben. Det tog tid, og det var ofte meget hårdt. Men jeg er sikker på, at Cathrine kan gøre en forskel, ikke bare for mig, men for andre i transmiljøet, siger Torben.

Foredrag og videreudvikling

Torben fortæller, at der er sket meget det seneste år. Hans arbejdsplads er rummelig og forstående, og det er lige meget, om det er Cathrine eller Torben, der kommer på arbejde.

Cathrine har allerede holdt flere foredrag, og virksomheder kontakter hende fortsat.

– Jeg forventer selvfølgelig ikke, at alle kan lide transkønnede, men med mere viden kan vi diskutere det på et sagligt plan, siger Torben, der er overrasket over den positive modtagelse, Cathrine har fået. Særligt de unge i familien har taget godt i mod det.

– De eneste, der har været lidt negative, er velvoksne mænd, siger Torben og griner.

Han forstår, at de er vokset op i en helt anden tid, hvor trans slet ikke var et emne.

Torben håber, at foredrag og at dele sin viden kan udvikle sig til et fast job. Det føles godt at kunne være sig selv, uanset hvilken situation man er i, fortæller han.

Han håber, at foredraget vil blive efterspurgt flere steder. Han tænker også på at planlægge flere podcasts om emnet og er åben for, hvad samfundet ønsker.

Bare titlen på foredraget er nok til at vække nysgerrighed hos mange:

"Endelig Cathrine. Hvorfor tog det 50 år?"

Artiklen blev første gang udgivet på kk.no. Dette er en redigeret version.