Da hun præsenterede sin idé om et pissoir til kvinder, spurgte de, om det virkelig var nødvendigt

Du sætter dig på hug mellem biler, bag buske eller simpelthen bare på fortovskanten. Hvis du er kvinde, så ved du godt, hvad det handler om: Du skal tisse.

Køen til toiletbåse på festivaler, til sportsbegivenheder eller i parker er alenlang. Altså så lang, at det slet ikke giver mening at stille sig og vente på, at den snegler sig af sted.

Derfor tyer du til andre metoder for at lade vandet. Det foregår lidt mere primitivt og ofte i en ret sårbar position – til gengæld går det hurtigt.

Mændene derimod stryger lige igennem til både båse og pissoir, mens en større menneskemængde af tissetrængende kvinder ser til.

Det er virkelig provokerende, tænker du og undrer dig over, hvad der egentlig foregår.

Den britiske journalist Caroline Perez, forfatter til bestselleren "Usynlige kvinder – skævvridne data i en verden designet til mænd", kalder det strukturelt, dårligt og sexistisk design.

Den nu 29-årige fransk-italienske arkitekt Gina Périer tænkte det samme, efter hun første gang var vidne til de fortovstissende københavnske kvinder, der stimlede sammen på gader og stræder under Distortion 2018 for at tisse, som var det noget af det mest almindelige i verden.

– På Roskilde Festival forstod jeg så hvorfor. Jeg var selv så træt af at bruge de almindelige toiletter, de var beskidte, og køerne var virkelig lange, og jeg kan huske, at jeg spurgte min ven, hvad jeg skulle gøre. Hun sagde, at jeg bare skulle tisse hvor som helst, det var det hurtigste og nemmeste, fortæller Gina Périer og fortsætter:

– Jeg tænkte “okay”, men så skal jeg gøre det foran alle mulige, og jeg havde bemærket, at folk sommetider også tog billeder af kvinder, mens de tissede.

Gina Périer drømte om et sted til kvinder, hvor de ikke skulle røre ved noget, og hvor det udelukkende var beregnet til at tisse. Hun drømte om, at kvinder fik et pissoir ligesom mænd.

På det tidspunkt var hun i gang med sin kandidatuddannelse i arkitektur på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og sammen med sin ven og medstuderende Alexander Egebjerg fik de idéen til netop et pissoir til kvinder, som de kaldte Lapee.

Et stort, pink pissoir med plads til tre tissende personer ad gangen. Man tager et skridt op og træder ind, bøjer knæene med ryggen til bagvæggen og sætter sig på hug hen over et “hul”.

Der er hverken dør eller mulighed for at låse, tag over hovedet eller toiletpapir. Det er der heller ikke i et mandligt pissoir.

De to arkitekter undersøgte først, hvordan de mobile pissoir til mænd var lavet, hvordan de blev rengjort, vedligeholdt og transporteret.

Så brugte de de samme specifikationer og byggede et kvindeligt pissoir, tilpasset til at kunne dække nogen, der sætter sig på hug for at tisse.

Først lavede de prototyper i pap derhjemme. I dag kan du finde den løsning, de endte med at designe, i 16 forskellige lande, både i og uden for Europa. I dag er Alexander Egebjerg trådt ud af virksomheden, som Gina Périer er direktør for.

Inden de nåede så langt, skulle de have investorer med om bord. Det var en proces, som uden tvivl var udfordrende, fortæller hun. Særligt fordi produktet var målrettet kvinder, og fordi det ofte var mænd, de skulle pitche produktet til.

– Jeg tror helt sikkert, det hjalp, at jeg havde Alexander med. Det gav tilsyneladende noget troværdighed, når vi trådte ind i et rum kun med gamle mænd, siger Gina Périer.

Startups grundlagt af kvinder i 2022 i Danmark opnåede kun at få 0,1 procent af den samlede investerede kapital, mens 10,8 procent gik til virksomheder, der er grundlagt af både mænd og kvinder.

Det vil sige, at 89,1 procent blev investeret i virksomheder grundlagt udelukkende af mænd, ifølge en rapport fra Unconventional Ventures.

– Engang havde vi præsenteret Lapee for en jury, og det var gået virkelig godt. Vi beskrev problemet og løsningen på det. Men jeg fik efterfølgende at vide, at da vi havde forladt lokalet, var en mand begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var en nødvendighed, for der fandtes jo toiletter til kvinderne.

– Det var virkelig chokerende.

I Caroline Perez’ bestseller "Usynlige kvinder” indgår eksemplet om toiletkøen fra helvede. Og nej, det er ikke kvinders skyld, at vi står i kø til toilettet, skriver hun.

Når arkitekter indretter koncerthuse og stadioner med lige store toiletter til kvinder og mænd og tror, de behandler folk lige ved at behandle dem ens, tager de fejl.

Et pissoir fylder mindre end en toiletbås, og dermed kan mænd komme til at tisse hurtigere end kvinder. Caroline Perez skriver, at kvinder i gennemsnit bruger 2,3 så lang tid på at gå på toilet, som en mand gør.

Det skyldes forskellige årsager, eksempelvis at det tager tid at skifte tampon eller bind, øget tissetrang på grund af graviditet, eller at kvinder er mere tilbøjelige til at ledsage et barn eller en person med handicap.

Selv om Lapee i dag er at finde på forskellige festivaler og til et hav af andre offentlige og private begivenheder både i og udenfor Danmark, så møder Gina Périer stadig skepsis, når hun fortæller om det kvindelige pissoir.

Hun er oftest i kontakt med mænd i de brancher, hun sælger Lapee til. Det er dem, der sidder i direktionerne for store sportsbegivenheder og musikfestivaler.

Fra dem går særligt én kommentar ofte igen:

“Jeg har spurgt min kone, og hun vil hellere bruge toilettet.”

– Selvfølgelig foretrækker nogle kvinder at bruge toilettet, men det handler også om, hvordan du præsenterer produktet, og hvilken kontekst du fortæller om. For hvis du har fået nogle øl, virkelig skal tisse og ser, at toiletkøen er alt for lang, så er det måske en anden sag.

Gina Périer forklarer desuden, at Lapee også er med til at frigive plads på toiletterne. Det handler om, at kvinder får de samme muligheder som mænd.

– Nogle tror, at vi kvinder vil sidde ned, have et spejl og en holder til vores håndtaske, men på en festival vil man gerne bare tisse, slår hun fast.

Selve designet på pissoiret er der tænkt grundigt over, siger hun. Der er hverken dør eller lås, men privatliv er stadig muligt på grund af formen. Det er privat nok til at kunne tisse, men ikke privat nok til, at folk vil bruge Lapee til alt muligt andet.

Når du sidder på hug i det lille hulrum, kan de fleste stadig se ud over kanten og dermed have øje på sine omgivelser. Pointen er, at man ikke skal føle sig indelukket, men nærmere sikker, fordi du stadig kan være opmærksom på, hvad der sker omkring dig, og hvem som eventuelt nærmer sig.

Designet lægger ifølge Gina Périer op til, at man tisser hurtigt og giver pladsen videre til den næste.

– Det handler om at finde balancegangen mellem at gøre det intimt og privat, men samtidig ikke for meget. Vi har lavet det synligt og åbent, så der ikke er nogen, der kommer og chikanerer dig.

Hun understreger, at det kan tage tid at vænne sig til at bruge et pissoir som kvinde, fordi det netop ikke er et toilet, som vi kender det.

– Det har også været vigtigt for os at bryde tabuet om at tisse ved at gøre det usynlige synligt. Toiletter er ofte gemt væk i hjørnerne, men vi gør det omvendte. Det er pink, og det er empowering. I stedet for at det skal være sårbart og pinligt, at kvinder tisser, så siger vi, at det er okay.

Lapee er målrettet kvinder og andre personer, der sætter sig på hug for at tisse – dermed også queerpersoner og andre, der føler det mere sikkert at tisse sådan.

– Det var virkelig svært for mig at forstå, at det ikke fandtes i forvejen. I årevis har mændene fået nye og forskellige pissoir-løsninger. Det er en hel industri udviklet til mænd, ingen fokuserede på kvinder, siger Gina Périer.

Farven er en stærk neon-pink, fordi den hurtigt skal kunne spottes i mængden.

Siden 2019 har Lapee været i produktion, og feedbacken har været overvældende positiv, fortæller Gina Périer.

– Jeg får lov til at tage billeder af folk, der bruger Lapee, og de er bare meget entusiastiske og fortæller mig, at det er meganice.

Det er dog ikke alle, der er helt fortrolige med konceptet endnu. Ofte ryger der toiletpapir ned i hullet, selv om det ikke er meningen. Hun mener, det kommer til at tage tid for sådan en vaneændring.

– Jeg ved ikke, om det nogensinde vil blive brugt på “den perfekte måde” på en festival, fordi det er så særligt et miljø. Det vigtigste er, at det er en gamechanger.