Verden er designet af mænd til mænd: "Det skader kvinder massivt og slår dem sommetider ihjel"

Min veninde og jeg sidder begge på hug i det, jeg bedst kan beskrive som en pøl af pis, gemt bag nogle lave buske et sted på Nørrebro.

Klokken er måske to om natten, mildt sommernatsmørke pakker os ind, mens vi kan høre en tung, rungende bas fra den udendørs fest, vi holder pause fra.

Jeg har mørkerøde højhælede sandaler på, og jeg kan lige præcis mærke den kolde væske på mine bare fødder.

Vi har drukket for mange øl til at kunne undvære et toilet, men der findes bare ikke særligt mange offentlige toiletter i København, og hvad gør kvinder så?

Vi sætter os på hug. Det gjorde jeg også den nat.

Og tænkte, at sådan er det bare. I stedet for at overveje, hvorfor der ikke var et offentligt toilet, jeg kunne bruge.

Men den overvejelse vil den britiske journalist Caroline Criado Perez gerne have mig og resten af verden til at gøre os.

Hun er forfatter til bestselleren "Usynlige kvinder – skævvridne data i en verden designet til mænd", som nu også er udkommet på dansk.

I bogen dokumenterer hun med et væld af forskning, hvordan verden er designet ud fra data om mænd, mens kvinder bliver betragtet som undtagelsen – som et lidt for kompliceret tilbehør, det er nemmest ikke at tage hensyn til. Eller som en ”skamferet mandekrop”, som de gamle grækere beskrev kvindekroppen.

– Som global befolkning tænker vi på mænd som kønsneutrale. Det skader kvinder massivt og slår dem sommetider ihjel, konstaterer Caroline Criado Perez.

Et par eksempler fra bogen:

Når kvinder er involveret i bilulykker, har de 47 procent større risiko for at komme alvorligt til skade end mænd, fordi bilen og dens sikkerhedsudstyr er indrettet til en gennemsnitlig mands krop og ikke en kvindes. En kvinde har også 17 procent større risiko for at blive dræbt end en mand, når hun er involveret i en bilulykke.

Kvinders liv står også på spil, når hverken deres kroppe eller dyr af hunkøn inkluderes i medicinske forsøg, fordi man er af den opfattelse, at kvindekroppen i virkeligheden bare er en mandekrop tilsat et par æggestokke og nogle bryster, som Perez formulerer det.

Brystsmerter betragtes eksempelvis som et klassisk symptom på hjerteanfald, men i virkeligheden er det et klassisk symptom for mænd. Kun en ud af otte kvinder med hjerteanfald oplever det.

– Kvinder bliver betragtet som for hormonelle til at blive inkluderet i forskning, og derfor bliver de misdiagnosticeret, og nogle kvinder dør. For når deres symptomer ikke nødvendigvis passer med mænds symptomer, forstår vi ikke, hvad der sker med dem, siger Caroline Perez.

– Når du første gang læser, at medicinske forsøg ikke udføres på kvinder, har du det sådan: What the fuck? Siger Perez og fægter med armene og himler med øjnene.

Da hun fandt ud af det, var hun vant til, at kvinder ikke bliver inkluderet i medierne, og at de ikke bliver repræsenteret i politik.

– Men at finde ud af, at det også foregår i medicinsk forskning – jeg kunne næsten ikke tro det. Det var så svimlende. Hvordan kan de ikke forske i kvinder? Hvordan kan de sige, at 50 procent af befolkningen er for kompliceret?

En kvinde er en mand med lidt østrogen

Da coronapandemien brød ud, håbede Perez, at kønsbaseret data ville blive inkluderet i udviklingen af en vaccine, men ifølge hende er det slet ikke sket i lige så høj grad, som det burde.

– Argumentet for at udelade kvinder er ofte, at det er for dyrt at inddrage dem, men aldrig før har forskere haft så mange midler til rådighed til at udvikle en vaccine. Alligevel var det langt fra alle forskere, der testede vaccinens effekter på køn, siger hun.

Men det burde de måske have gjort:

– Da forskerne fandt ud af, at mænd døde oftere end kvinder med coronavirus, løste de det ved at sprøjte østrogen ind i mænds blodbaner for at se, om kvinder var mere tilbøjelige til at overleve, fortæller Caroline Perez og griner af det.

I stedet for bare at teste det på kvinder. Som om en kvinde bare er en mand tilført lidt østrogen.

Den lader vi lige stå lidt.

I første omgang forskede de heller ikke i, hvordan vaccinen påvirker gravide.

– Gravide kvinder kunne have fået vaccinen langt før, og det ville have forhindret død blandt gravide kvinder, fordi de er mere tilbøjelige til at dø med corona. Det er noget, vi meget let kunne have vidst fra tidligere udbrud af coronavira. Men det gjorde vi ikke, siger Caroline Perez.

Forskerne var heller ikke særligt interesseret i, hvordan coronavaccinen kunne påvirke menstruationscyklussen, men efterfølgende har kvinder berettet om, hvordan vaccinen har påvirket netop deres cyklus.

– Men når kvinder fortæller, at vaccinen har påvirket deres cyklus, bliver deres erfaring afvist: Er det ikke bare noget, du forestiller dig? Er det ikke bare et tilfælde?

Caroline Perez forklarer, at kvinder også får at vide, at de skal stoppe med at snakke højt om bivirkningerne, fordi det skræmmer andre kvinder fra at få vaccinen.

– Men kvinder taler jo sammen. De kommer til at fortælle hinanden, at deres cyklus var påvirket af vaccinen, siger hun.

Ifølge hende er det dét, der sker, når der ikke bliver foretaget forskning, som fortæller kvinder, hvilke bivirkninger, de kan forvente, og hvorfor de trygt kan tage vaccinen.

– Men er det ikke en meget bedre måde at få kvinder til at tage vaccinen på end at lyve for dem? Hvor mange kvinder tror du, der kommer til at tage deres booster-skud, efter de er blevet grint af og har fået at vide, at de skal stoppe med at brokke sig?

For Caroline Perez handler det ikke kun om en vaccine. Det er udtryk for, hvordan vi betragter kvinders værd og sundhed som verdenssamfund.

– Med den attitude behandler man kvinder som børn. Man kunne lige så godt sige til dem: Vi tror ikke, I er intelligente nok til at give informeret samtykke, så vi får jer til at give uinformeret samtykke. For vi er bange for, at I træffer den forkerte beslutning, hvis vi giver jer de rigtige informationer.

Toiletkøen fra helvede

Eksemplet med det toilet, jeg selv manglede den sommernat på Nørrebro, synes pludselig meget harmløst i forhold til et spørgsmål om liv eller død. Men det er med fuldt overlæg, at Caroline Perez også har inkluderet eksempler i bogen, der er så banale.

– Jeg ville vise, at det her er i alting. Når du starter fra den position, at manden er udgangspunktet, så kommer det til at påvirke hver enkelt beslutning, du laver. Jeg ville pointere, at det her ikke bare er et par enkelte eksempler på dårlig policy her og der, og ellers er alt andet fint. Nej, det her er et system, siger hun.

I bogen dokumenter Caroline Perez, at en kvinde i gennemsnit bruger 2,3 så lang tid på at gå på toilet, som en mand gør.

Det gør vi af forskellige årsager: Nogle af os skal bruge tid på at skifte en tampon eller et bind, nogle af os har øget tissetrang på grund af graviditet, og kvinder er mere tilbøjelige til at ledsage et barn eller en person med handicap. Alt sammen ting, der tager tid.

Når arkitekter indretter koncerthuse og stadioner med lige store toiletter til kvinder og mænd og tror, de behandler folk lige ved at behandle dem ens, tager de fejl. Også fordi et pissoir fylder mindre end en toiletbås, og der dermed er flere (mænd), der hurtigere kan få lov til at tisse.

– Det gjorde mig så vred, da jeg fandt forskningen om toiletterne, siger hun og fortæller, at virkelig mange kvinder, ligesom jeg, bed mærke i det, og at hun i en periode simpelthen fik tilsendt fotos fra kvinder i toiletkø dagligt.

Vreden, siger hun, kommer af to ting. For det første:

– Jeg tror, at alle kvinder har oplevet, at mænd opfører sig, som om det er vores skyld, at vi står i kø til toilettet: "Hvad laver I der?! Det er da så fjollet! Hvorfor bruger I så lang tid på toilettet?"

Og for det andet:

– Erfaringen af, at grunden til, vi bliver gjort grin med, er strukturelt, dårligt, sexistisk design.

Og så lige en tredje ting, indskyder Caroline Perez:

– Vi spilder så meget tid! Hvad siger det om den måde, kvinder bliver set på? At det faktisk er fint at spilde vores tid. At kvinder da ikke har bedre ting at tage sig til, end at de sagtens kan stå 15 minutter i en kø, siger Caroline Perez.

Og dermed misse en god bid af koncerten. Være nervøs for ikke at nå ud til flyets afgang. If you know, you know.

Men det er ikke kun et spørgsmål om at spilde tid i en kø.

I bogen dokumenterer Perez også, at manglen på offentlige toiletter kan føre til overgreb og voldtægt på kvinder, hvad det eksempelvis gør i Indien og nogle lande i Afrika.

Kvinders lommer er altid for små

Der er dog enkelte områder, hvor forskere sagtens kan finde ud af at inkludere kvinder – for eksempel når det handler om kosmetiske produkter til kvinder.

– Pludselig betragter forskerne ikke længere det hormonelle system og menstruationscyklussen som et problem, fordi det er et område, hvor der er mange penge at tjene, forklarer Perez.

Hun griner opgivende af det åbenlyst tåbelige: At kvinders kroppe primært er værd at forske i, når der er udsigt til at tjene penge på os – og ikke når det for eksempel handler om vores reaktion på en vaccine.

Hvis man bevæger sig ned i en Matas, er andelen er produkter til kvinder også overvældende i forhold til andelen af produkter til mænd.

Beauty-industrien, der jo også handler om at få kvinder til at se ud, som mænd traditionelt gerne vil se dem: smukke og unge, er big business.

Derfor undrer Caroline Perez sig også over, at der ikke investeres mere i startups, hvor kvinder udvikler produkter til kvinder. I sit nyhedsbrev fremhæver Perez ofte virksomheder, som designer produkter ud fra data samlet på kvinder.

– Responsen er enorm. Kvinder er desperate efter produkter, som passer til deres krop, siger Caroline Perez.

Om det så bare er et par "in ears", der rent faktisk passer til en kvindes øre, fordi kvinders ørekanaler typisk er lidt mindre end mænds.

Eller et par jeans, hvor lommerne rent faktisk kan rumme ens iPhone – som sjovt nok også har en størrelse, der harmonerer bedre med en gennemsnitlig mandehånd end en kvindes.

Hack toiletkøen!

Det kan hurtigt komme til at lyde, som om verden ville blive et meget bedre sted, hvis bare kvinder indrettede den. Men kvinder er ikke nødvendigvis mere tilbøjelige til at inkludere kønsbaseret data ifølge Perez.

– Vi er ikke mænd, og der er aspekter af deres liv, som vi ikke ved noget om, og som vi ikke vil overveje at tage hensyn til, hvis vi skulle designe et produkt til dem, siger hun.

Det er lige præcis dét, der sker i dag, når kun data om mænd inddrages.

– Men hvis du vil skabe et produkt til alle, er det sund fornuft at have mange forskellige mennesker i rummet, når du designer det. Ellers kommer du til at lave nogle virkelig pinlige fejl.

Måske kan hendes bog bidrage til, at flere designteams får øjnene op for netop det.

Indtil nu har den i hvert fald resulteret i, at forskere har henvendt sig til hende og fortalt, at de nu har øget opmærksomhed på køn i deres forskning.

Og verden over får læsere øjnene op for hendes budskab. Bag hende tårner oversættelser af bogen sig op – blandt andet på ukrainsk, italiensk, polsk og koreansk.

Selv stiller jeg mig ofte i køen til herretoilettet, så jeg ikke behøver spilde så meget tid, bare fordi jeg er kvinde.

For som Perez siger: Indtil det påvirker mænd, kommer de ikke til at ændre det.