Samfund
26. juni 2023

Sofie Østergaard har en plan klar for skilsmisse. Og hun synes, du skal gøre det samme

Der er ikke problemer på hjemmefronten, men skulle skilsmissen ramme, har tv-vært Sofie Østergaard en køreplan klar.
Af: Aviaya Hansen
Sofie Østergaard

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Klubben for fraskilte er en klub, de færreste vil være eller regner med at blive en del af den dag, de siger ja til hinanden.

41 procent af alle gifte par ender dog alligevel med et medlemskab.

Derfor kan man lige så godt forberede sig på det værste, skriver tv- og Radio4-værten Sofie Østergaard i en klumme i Avisen Danmark.

Parret har aftalt, at de ikke må lade sig skille, før deres yngste barn, datteren Berta, er to år, fordi livet med små børn er vanvittigt.

– Vores yngste fylder i øvrigt to år til oktober, så det kan gå hen og blive en ekstra spændende dag. Jeg er heldigvis ikke bekymret, men tanken om, at der kun skal én til at beslutte skilsmisse, det er da ubehageligt, lyder det.

Tv-værten fortæller videre, at hun og hendes mand Sebastian Richelsen har lavet en køreplan klar i tilfælde af, at de skulle blive en del af den triste statistik.

Det er ikke, fordi de hverken håber eller tror, at de kommer til at stå over for en skilsmisse, men helt at udelukke det ville være naivt, mener Østergaard.

– Derfor har vi talt om og udarbejdet en køreplan, hvor det fremgår, hvad der skal ske i tilfælde af skilsmisse. Vi ved, hvem der skal have hvad, skriver hun.

På den måde vil Sofie og Sebastian spare tid, penge og energi, fordi det hele er planlagt på forhånd. Hun opfordrer andre gifte par til at gøre det samme.

Udover datteren Berta på knap to år, har parret desuden sønner Villy på syv og Geo på fem – og altså på nuværende tidspunkt ingen planer om at blive skilt.

Denne artikel blev første gang bragt i SE og HØR. Dette er en redigeret version.

Du kan lytte til femina update-podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også