Folk mente alt muligt om hende, da hun var statsminister. Og én ting giver hun dem faktisk ret i

For snart otte år siden forlod Helle Thorning-Schmidt dansk politik til fordel for en international topstilling som direktør i Save The Children International.

Hun afleverede, med egne ord, ”et bedre samfund, et samlet parti og en stærkere økonomi” efter fire år på posten i Statsministeriet.

Ofte i modvind og op ad bakke, hvilket er præcis der, hvor hun har det bedst.

For når man kommer fra Blæstegnen, som er kælenavnet for oplandet vest for København, så spiser man op og kommer styrket videre, uanset hvad livet byder på.

– Jeg har nok altid været lidt af en stræber. Forhåbentlig ikke på bekostning af andre, men uanset hvilke krav, der blev stillet til mig, var mine egne mål lige et hak skarpere.

– Jeg har knoklet med stor entusiasme hele livet. Med en fast tro på at alt, hvad jeg ville, kunne jeg godt gå efter. Ikke at det ville blive nemt. Men jeg vidste, at jeg havde ret til alle mine ambitioner og til at gå efter dem.

– Jeg vidste, at jeg betød noget, at min mening og stemme var vigtig. Det var den mentale børneopsparing, som jeg fik i vuggegave af mine forældre, og som jeg har gjort mig umage med at lade gå i arv til mine egne børn.

– Alle er født med retten til at blive set og hørt. Med retten til at være præcis dem, de er, og med pligt til at bidrage til fællesskabet, så godt de kan.

– Det har altid været min grundholdning i de fællesskaber, jeg har været og er en del af. Fra det politiske og helt ned i, hvordan vi er som familie hjemme hos Stephen og mig.

– Det har altid været mit fokus, fairness for alle. Fra elevrådet på Ishøj Gymnasium til Statsministeriet og nu for fuld kraft på bestyrelsesgangene over hele verden, så vi kan komme videre som verdenssamfund.

Ny på direktionsgangen

Helle Thorning-Schmidt står i dag som menneske et helt andet sted end i rollen som politisk valgt statsoverhoved. Hun har smidt den reserverede distance, griner højt og er mere synlig som privatperson i en række sammenhænge.

– At være statsminister og politiker er en offentlig rolle, hvor man arbejder i nationens tjeneste og skal opføre sig ordentligt. Se ud på en bestemt og helst neutral måde, stå på mål for kritik og i mit tilfælde personlige kommentarer, som ikke har eller havde noget med mit arbejde at gøre. Sådan er det altså stadig her i vores ellers frigjorte andedam.

– Heldigvis nåede medier og modstandere aldrig helt ind til min kerne. Men selvfølgelig var jeg af og til både ked af det og rasende, og måtte gøre mig voldsomt umage for at reagere med værdighed – og ikke som jeg egentlig gik og havde det, hvor man godt kan have lyst til at råbe ad nogen.

– Men både jeg og dem, der betyder noget for mig, ved, at jeg grundlæggende forsøger at være et ordentligt menneske. Så jeg er god til at adskille mit offentlige jeg fra det private mig indeni.

– Nu folder jeg mig ud i rollen som mig selv. Ikke andet.

– Jeg har min fulde frihed til at se ud, sige og gøre præcis, hvad der passer mig, på lige fod med alle andre. Det nyder jeg. Jeg elsker, at jeg har genstartet mig selv fra bunden i det private erhvervsliv.

– Jeg hygger mig med nye og gamle venner og har ikke så travlt med, hvad folk mon går og synes om det. Det ville være spild af tid.

– Jeg er midt i livet og trives virkelig fantastisk med den gode udsigt, som erfaring giver. Jeg nyder livet. Og gør man det, fordi man er sig selv på egne præmisser, så kan man altså langt mere, end man tror.

– Indeni skulle jeg lige lære at turde at træde ind i bestyrelser for store globale virksomheder, for kunne jeg egentlig det, eller snakkede jeg bare politikersprog om visioner og idealer i teorien? Det kunne jeg.

– Min erfaring og mine kvalifikationer bidrager nu til den nødvendige omstilling i erhvervslivet, og det giver stor mening for mig.

Født med ret til at blive hørt

Da Helle blev født som yngst af tre, så livet ud som for rigtigt mange af de over 33.000 andre Helle’r i Danmark, som blev født og voksede op som del af middelklassen i velfærdssamfundets guldalder i 60’erne.

Mor arbejdede, og lillesøster Helle fik heldigvis lov til at passe sig selv efter skole, fordi hun kedede sig på fritidshjemmet og hellere ville hjem og lege med alle de andre børn på vejen.

Kor og jazzballet sammen med de barndomsveninder, der stadig er de bedste og helt tæt på i dag, i en helt klassisk barndom.

– Jeg kommer fra et godt og borgerligt hjem, hvor den enkeltes frihed var den bærende værdi. Hjemme hos os skulle selv børn tage stilling til ting, forstå ting – ja, lære at tænke. Man skulle være i stand til at stå på mål for sine meninger, ønsker og handlinger.

– Jeg har været heldig. Jeg blev født, da kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet, og så er jeg opdraget til at jeg havde nøjagtigt samme potentiale som min bror.

– Jeg blev ikke holdt nede i rollen som nuttet eller som fin lille pige. Jeg var per definition stor og stærk, i kraft af, hvem jeg var, og hvad jeg mente.

– Jeg har altid vidst, at min mening var vigtigt. Det betød noget, at jeg mente noget i 3. klasse. Det betød, at jeg kunne ændre verden, hvis jeg ville, og jeg så helt tidligt i livet, at hvis man tog ordet, så kunne man påvirke tingene.

– Gymnasium og uddannelse var i mit hjem en helt naturlig forlængelse af skolen og ikke til diskussion. Min mors vigtigste råd til os var, at kvinder skulle kunne klare sig selv økonomisk, og min far forventede på alle områder, at min søster og jeg var på total intellektuel højde med min bror. Det blev mit fundament, og Stephen og jeg har gjort det samme i opdragelsen af vores to børn.

– Det er simpelthen ikke en dyd i sig selv at være et nemt barn. Det er ikke nemt at være menneske, og børn skal ikke være nemme. De skal være sig selv 100 procent.

– Man skal ikke ”passe ind” i en låst forventning. Man må godt være der, uanset hvem man er og vil være. Og man må gerne råbe og skrige imens.

– Min samlede familie her i Danmark og i Storbritannien spiller en kæmpe rolle i mit liv. Jeg taler med min mor om alt. Hun er stadig chefen og det naturlige centrum i vores familie.

– Jeg har min mand, mine børn, mine søskende, og alle deres små og store. Og så har jeg hele Stephens side oveni, og jeg er tæt forbundet med dem alle sammen.

Der er håb forude

Som alle andre er Helle Thorning-Schmidt lige nu stærkt bekymret over verdenssituationen. Forholdet mellem Europa og Rusland, krigen i Ukraine.

Forholdet mellem Vesten og Kina, som kommer til at fylde mere og mere fremover. For slet ikke at tale om klimaudfordringerne, flygtningestrømmen og alle de globale udfordringer.

– Når jeg er bekymret, engagerer jeg mig og gør, hvad jeg kan for at sætte mig ind i situationen og handle. Der er en side i mig, der drages af komplekse problemer.

– Det er nærmest en sportsgren for mig at være en del af løsningen fremfor af problemet. Og lige nu giver det mig håb for fremtiden, at den næste generation har et fundamentalt andet verdenssyn end os, der sidder på magten for en stund endnu.

– Gennem mine børn oplever og møder jeg en generation, der er helt vågne. De er meget sikre på, hvad de ikke vil arve fra os. De finder sig ikke i noget, bakker hinanden op og lever fuldstændig, som de vil. De sprænger rammerne og stiller spørgsmål ved alt.

– Det bedste man kan gøre ved sine bekymringer for fremtiden, er at tale med de unge om dem. Man får helt nye perspektiver, og det er styrken ved diversitet i det hele taget. Man bliver altid klogere af at tale med folk, der er vidt forskellige fra én selv.

Ligestilling i med- og modgang

Det vakte stor opsigt, da Danmark fik sin første kvindelige statsminister. Men for Helle Thorning-Schmidt var den store, historiske ære ikke uden omkostninger.

Hun oplevede, at hendes ord pludselig blev kørt igennem en køns-kødhakker, som ingen mandlig forgænger nogensinde havde været udsat for.

– Min største modstand i rollen som partiformand og statsminister var mit køn. Jeg var den første kvindelige kandidat og meget af kritikken af mig udsprang af mit køn, fremfor af min politik.

– Kunne en kvinde håndtere al den magt? Hvad med min alder? Kunne en yngre mor styre en regering? Jeg var jo ny i politik og ville være statsminister, så hvem troede jeg egentlig, at jeg var?

– Jeg troede såmænd bare, at jeg kunne slå Anders Fogh Rasmussen, og det blev mit slogan. Folk syntes, jeg var en kold og utilnærmelig kvinde, dårlig mor og så videre. At jeg var for tough. Det sidste havde de faktisk ret i.

– Jeg er tough, og jeg blev stående. Jeg justerede mit udseende uden, skruede ned på neutral, så det ikke stod i vejen for mig. Irriterende, men nødvendigt. Men jeg var mig selv hele vejen.

– I dag kan jeg vise en bredere, mere farvestrålende side af mig selv, end der var plads til i politik dengang.

– Om jeg kunne have gjort mere for ligestillingen, end jeg gjorde? Det mener jeg egentlig ikke. Jeg har været feminist, siden jeg var 12 år, men det havde været politisk selvmord for mig at gøre ligestilling til min mærkesag på det tidspunkt.

– Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, så godt som jeg kunne, og det var ikke så lidt. Det ved jeg. Ikke på trods af, at jeg er en kvinde, men netop fordi jeg er kvinde.

Når Helle Thorning-Schmidt møder modstand og uretfærdighed, bliver hun lysvågen. Og indimellem ked af det.

– Men når det spidser til, ved jeg godt, hvad jeg kan. Jeg går ikke i panik, jeg har et roligt temperament. Det vigtigste, jeg ved om kriser, er, at man må gå det svære i møde.

– Det er okay at blive sur, men taber man kontrollen, så taber man situationen. Så mit råd, når livet strammer, er, at man først og fremmest skal finde ud af, hvad man kan gøre noget ved.

– Herefter må man stille problemerne op i den rigtige rækkefølge og gå i gang med at løse dem fra en ende af. Det nemmeste først. Man skal ikke stresse over det, man ikke kan ændre, og så skal man kende forskel på følelser og fakta. Det virker for mig.

Alle kan hjælpe verden med at ændre sig

Ifølge Helle Thorning-Schmidt behøver man slet ikke at være statsminister for at ændre verden. Det kan alle.

Den følelse man får af at mærke, at man gør en positiv forskel for andre og er med til at ændre deres vilkår til de bedre, er sådan en glæde, man kan give sig selv.

– Alle kan ændre verden dér, hvor de er. Min mor på 86 har lige meldt sig som besøgsven på det lokale plejehjem.

– Jeg er så imponeret over de mennesker, der gør en forskel for andre i hverdagen. I Red Barnet kan man for eksempel blive ”følgeven” og hjælpe et barn til og fra fritidsaktiviteter, Røde Kors har besøgsvenner, og antallet af frivillige trænere og hjælpere i vores foreningsliv er et af de højeste i verden.

– Vi er gode til at skabe omsorgsfulde fællesskaber i Danmark. Det er at ændre verden. Man bliver simpelthen så glad af at gøre andre mennesker glade, så simpelt er det.

– Jeg gør, hvad jeg kan og bidrager, hvor jeg er bedst. Jeg har stadig en meget travl kalender, men langt mere varieret end tidligere.

– Nu har jeg travlt med arbejde. Men også med at se venner og familie, lære nyt hver dag og at have det sjovt. Jeg har faktisk travlt med at have det sjovt til op over begge ører, og det er jeg vild med.

Til forskel fra tiden i politik kan Helle Thorning-Schmidt nu selv definere dagsordenen. Med klare mål, men også med tid til nyde livet med de mennesker, der er meningen med det hele.

– Familien og de nære venner, som hun får energi og inspiration af at være sammen med.

– Jeg er grundlæggende et meget positivt menneske, og det giver modet til at kaste sig ud i livet uden altid at vide, hvor man lander. Der er mange, som lader sig bremse af tvivl og manglende mod. Det skal man ikke.

– Nervøsitet kan være en drivkraft mod noget nyt og mod noget, man virkelig gerne vil her i livet. Man bliver nervøs, når der er noget på spil. Modgang er en del af livet og kan give masser af styrke, når man kommer igennem den. Derfor må man ikke lade sig gå på af al larmen, det udenom og hvad, folk måske synes om dig.

For Helle Thorning-Schmidt har det været en ”kæmpe” ære at have været statsminister i Danmark.

– Det vil jeg altid bære med mig og være stolt af. Men dengang som i dag er det vigtigste for mig at være et inkluderende og kærligt menneske. Det er et personligt valg.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 24, 2023.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: