Vi kender ham som vært på TV. Nu får han kritik for noget helt andet
Foto: Søren Jul Lamberth
Det ene øjeblik er Joakim Ingversen vært på store DR-programmer. Det næste er han mælkevirksomhedens Arlas ansigt udadtil.
Og det møder nu kritik fra flere medie-eksperter.
Det skriver Politiken.
Ifølge eksperterne er det problematisk, fordi DR indirekte er med til at hjælpe virksomheder – i dette tilfælde Arla.
– Værternes optræden i reklamer er ofte begrundet i deres arbejde i DR, og dermed hjælper DR indirekte virksomheder som Arla med at sælge produkter, hvilket kan risikere at påvirke opfattelsen af DR’s troværdighed blandt brugerne, siger medieforsker og professor i journalistik ved Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten.
Kritikken går især på, at Joakim Ingversen har haft adskillige jobs som vært på diverse børneprogrammer hos DR, hvor han er ansat til at være sjov.
Når han så pludselig er sjov i et andet format – denne gang under Arlas faner – kan det være svært for børnene at skelne mellem det ene og det andet.
DR mener ikke selv, der er et problem. For selv om det hos DR ikke er lovligt for fastansatte værter at have reklametjanser ved siden af, er der andre regler for folk, der ikke er fastansatte.
Og det er Joakim Ingversen ikke.
Disse fem faktorer går igen hos par, der bliver skilt
Han er freelancer, og han har derfor ikke 37 timer om ugen som andre på den samme arbejdsplads.
Joakim Ingversens manager, Line Køhlert Breinholt, har i et skriftligt svar til Politiken forklaret, at han ikke ønsker at udtale sig om medieeksperternes vurdering.
Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.
Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: