Brev til Anna Mejlhede: Ja-hatten klemmer

Kære Anna

Jeg troede, jeg var for gammel til at ligge under for gruppepres. Men jeg er havnet i en værre kattepine, efter at jeg er kommet til at sige ja til at begynde på et spanskkursus på aftenskole sammen med tre veninder, som jeg også rejser sammen med.

Jeg gider ærligt talt ikke. Når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg dødtræt og glæder mig til bare at kunne falde om i lænestolen foran fjernsynet.

Men de andre blev ved med at skubbe til mig, og til sidst sagde jeg altså ja. Nu fortryder jeg. Jeg er nærmest ulykkelig ved tanken om at skulle til spansk og have lektier for igen.

Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal få det sagt til de andre, så det ikke lyder som om, jeg er doven og ugidelig.

Mange hilsner

Eva, årgang 1962

Kære Eva

At sige ja til noget, man i virkeligheden ikke har lyst til, har de fleste af os nok prøvet. Nogle gange er det såmænd ikke engang gruppepresset, der har trykket den snærende Ja-hat ned over vores pande.

Sommetider springer vi bare med på en idé, fordi den lige i momentet lyder så indlysende. Problemet er bare, at når lyset skifter, og skyggerne bliver lange, så ser vi det hele med ganske andre og lidt mere trætte øjne.

Jeg er fuldt ud klar over, at du skriver til mig, fordi du gerne vil kringle dig ud af det spanskkursus. Alligevel kan jeg ikke lade være med at spørge dig om noget.

Du nyder at rejse sammen med disse veninder her, og mit gæt er, at det ofte er til feriemål, hvor I netop har brug for at kunne gebærde jer på spansk.

Så hvorfor ikke give det kursus en chance? Det er jo ikke en årelang masteruddannelse, du skal i gang med, men et par hyggelige og lærerige timer i samvær med dine veninder.

Måske bliver det slet ikke så anstrengende, som du frygter.

Jeg ved udmærket godt selv, hvor meget sofa, lænestol og flimmerskærm kan trække i en, når man kommer træt hjem efter en lang dag.

Men af og til er det lige præcis dét, vi ikke gider, som vi har allermest brug for. Hvis du alligevel synes, mit forslag er en kende for friskt (og ret irriterende), så fortvivl ikke.

For det behøver ikke at koste dig de store kontroverser med veninderne, at du springer fra. Kan du ikke bare sige det præcis, som det er?

Nemlig at du i et øjebliks skingrende overmod glemte, hvor meget du egentlig har på tapetet i dit daglige liv. Jeg tror, du vil blive overrasket over, hvor enkelt det kan være at sige tingene lige ud.

Hvis du ender med at melde fra, så ret ryggen og sig til veninderne, at du tillidsfuldt vil læne dig ind i deres kunnen udi det spanske sprog, næste gang I rejser af sted sammen – også hvis det ender med, at de bestiller det forkerte eller tager bussen i den gale retning …

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: