Familieliv
22. august 2023

For Viktor Axelsen var det en bombe at få børn. Men han lærte også noget vigtigt

I dag er Viktor Axelsen far til døtrene Vega og Aya. At få børn midt i den professionelle karriere har dog været sundt, da den danske stjerne har lært, at der er noget som er vigtigere end badminton.
Af: Oliver Morell Andersen
vik

Foto: Dita Alangkara/AP/Ritzau Scanpix

Da VM i Tokyo fandt sted sidste år, endte Viktor Axelsen som vinder for anden gang i karrieren.

I denne uge skal han forsøge at genvinde titlen. Denne gang på hjemmebane i Royal Arena.

Mandag aften tog Viktor Axelsen hul på VM, og her er danskeren favorit til at snuppe guldet.

På tilskuerpladsen kan det meget vel være, at døtrene Vega og Aya er at finde sammen med konen Natalia Rohde.

Og Viktor Axelsen har ikke lagt skjul på, hvor meget familien betyder for ham.

I et interview med TV 2 sætter han ord på, hvor vildt det var at blive far, da han stod midt i en travl karriere, hvor al fokus var på badminton.

På nuværende tidspunkt er han dog et sted i sit liv, hvor der er rigtig god balance mellem det spillemæssige og familiære.

- Når det er sagt, så var det uden tvivl en bombe at få børn i forhold til det liv, jeg levede.

- Men det var også sindssygt sundt for mig at komme ud af den her skal og opdage, at der er nogen, der er vigtigere end mig, og så skal vi prøve at finde ud af det på den bedst mulige måde.

Snakken om børn og badminton opstår ved, at Axelsen bliver spurgt om, hvorvidt han er blevet en bedre badmintonspiller af at få børn.

Et spørgsmål som han dog mener er fuldstændig umuligt at svare på.

Vega og Aya har dog lært den 29-årige far at blive mere tålmodig. Og så har han fået en helt ny motivation til at præstere på badmintonbanen.

- Jeg spiller for os som familie nu. Det er også for mine børn. Og det er en kæmpe motivation for mig, når jeg træner og går på banen til kamp.

Viktor Axelsen er tidligere gået ind i debatten om, hvorvidt man bliver en dårligere eller bedre eliteatlet ved at have børn.

En diskussion som opstod under Tour de France, da Hans Søndergaard, som er cand.scient. i human fysiologi, satte spørgsmålstegn ved Jonas Vingegaards besøg fra Frida og Trine.

Denne artikel blev først bragt på Se & Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også