Brev til Renée: Mine ekskærester har ikke kunnet sige undskyld

Kære Renée

Jeg er en mand på 47 år, og jeg ved, at jeg nok falder uden for den gruppe, der normalt skriver ind. Jeg ønsker ikke med dette spørgsmål at generalisere, men der er visse ting, der springer i øjnene på mig, når jeg tænker på de kvinder, jeg har mødt gennem min tid.

De har ikke kunnet give en undskyldning uden at skulle bortforklare deres adfærd med, at ”det var også, fordi …”, men når jeg har lavet en fejl, har jeg skullet undskylde – ikke bare i det øjeblik, tingene står på, men måske i flere måneder fremover.

Det trætter mig, både fordi det i min optik virker som om, at min undskyldning er mindre værd, og at hun skal være helt sikker på at høre den i længere tid.

Desuden har de ikke kunnet være ærlige, når de har været utilfredse, men har måske ventet en måned med at åbne op for det.

Jeg har for nyligt slået op med min kæreste. Jeg blev bare træt og orkede hende faktisk ikke længere.

Jeg holder rigtig meget af hende og ønsker hende kun det bedste fremover, men jeg oplevede, at hun syntes, hun skulle skælde ud over ting, som var en måned gamle, og da jeg oplevede det sidst, blev jeg blæst bagover, fik ondt i maven og blev træt, sådan virkelig træt i mit sind.

Også fordi jeg synes, jeg har nævnt det talrige gange, at man kun opnår et bedre forhold, hvis man er ærlig og fortæller om de ting, som rører sig i én.

Faktisk synes jeg ikke, det var ok, og da der var gået tre dage, kontaktede jeg hende og fortalte, at jeg ikke syntes, hun havde reageret på en heldig måde, men der kom ingen undskyldning.

I stedet bortforklarede hun det. Jeg mener intet ondt om hende eller nogen af mine ekser. Jeg undrer mig nok bare.

Hilsen

Mand med kaffe

Kære Mand med kaffe

Det lyder ikke særlig rart at blive blæst bagover med skældud, så jeg kan godt forstå, du reagerer negativt på det.

Jeg kan af gode grunde ikke rigtig sige noget om de kvinder, du har været i forhold med, da jeg ikke kender dem, og som du selv skriver, vil du ikke generalisere til, at det her gælder alle kvinder, så derfor tænker jeg, vi skal holde os til de forhold, du har været i, og de kvinder du har været i forhold med, og hvad der kan være udfordringen der.

Jeg kan forstå, du har slået op med din sidste kæreste, og du virker afklaret i forhold til, at det skal være slut med jer, så det vil jeg ikke gå nærmere ind i.

Det, jeg læser, er, at der sker det samme i dine forhold. Jeg tænker i den forbindelse, om der er noget som helst, du kan tænke på i din egen adfærd, der kunne få dine kærester til at reagere på den måde?

Og grunden til at jeg spørger om det og interesserer mig for dét, du gør, er fordi, det faktisk er det eneste, du har mulighed for at ændre på.

Ud over det tænker jeg også, at når noget sker for et menneske igen og igen, på den måde, du beskriver, så er det en mulighed, at det menneske på en eller anden måde, måske ubevidst, bidrager til at vedligeholde det mønster?

En ting, der kunne være årsag til, at vi mennesker samler sammen og pludselig koger over, kan være, fordi vi ikke føler os set, hørt og elsket.

Når vi ikke oplever at få den kærlighed, vi længes efter. Det behøver ikke være en fejl ved den, vi er sammen med, men kan sagtens være, fordi vi ikke får sagt, hvad vi længes efter, og det gør vi måske ikke, fordi det er meget svært at sige højt, at vi mangler omsorg, opmærksomhed og kærlighed.

I stedet kommer det ud som klager over noget praktisk, der ikke bliver gjort, eller det kan komme ud mellem sidebenene, når en konflikt opstår.

Den slags subtile følelsesmæssige forviklinger findes i de fleste forhold. Måske er det muligt, at der her var noget, du kunne gøre noget ved i forhold til at blive mere kærlig og opmærksom?

Jeg ved det ikke, det er bare en tanke. Måske har du været verdens kærligste kæreste og bare været uheldig med de kvinder, du har mødt? Der er ingen tvivl om, at det at sige undskyld kan være virkelig svært for mange mennesker.

Jeg tror dog ikke, den vanskelighed er kønsbestemt. Jeg tror mere, det hænger sammen med manglende erkendelse, og så kan det også hænge sammen med vores udfordringer med at give slip på uretfærdighed eller det at have ret, hvilket igen kan hænge sammen med perfektionisme og vores evne til at tillade os selv at begå fejl.

Jeg tror, at det kunne være konstruktivt for dig at reflektere over, hvordan du er i kærlighedsrelationer og sammen med den næste, du møder, være meget opmærksom på hvilke mønstre, du selv bringer med ind i forholdet.

Er du forbeholden, fordi du er blevet såret før, eller stoler du på, at hun kan være åben og ærlig over for dig, at I to kan starte noget nyt?

Er det muligt for dig at være mere kærlig og overbærende, og for eksempel ikke synes, at en person lyver, fordi den person ikke kunne sætte ord på sine følelser, det øjeblik, følelsen opstod?

Måske kan du selv arbejde med at tilgive og give slip på uretfærdighed? Jeg ved, du føler dig såret, og det gør altid ondt, når et forhold slutter, også selv om man var den, der sluttede det, men du skal ikke give op på kærligheden, for er der noget, jeg ved, så er det, at den er værd at kæmpe for.

Kærlig hilsen

Renée

Skriv til Renée:

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Du kan lytte til femina update-podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: