Brev til Renée: Jeg har mistet alle mine veninder, fordi de er jaloux på mig

Kære Renée

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte, uden at jeg kommer til at lyde egoistisk og narcissistisk.

Jeg kan ikke finde veninder, der glæder sig med mig. Det ender altid galt. Jeg er veluddannet og i midten af 30’erne.

Lidt højere, lidt slankere og lidt pænere end de fleste. Det har skabt jalousi fra både mine søstre og veninder.

De seneste par år har jeg tillagt mig en ny måde at være på, selv om jeg aldrig har været typen, der har pralet: Jeg nedtoner mine succeser, både på job, med mine børn og i mit kærlighedsliv.

Men hvis jeg kommer til at nævne en succes i en sidebemærkning, går det galt igen.

En af mine veninder ignorerede mine beskeder, da jeg fik det job, vi begge havde søgt.

Min anden veninde droppede kontakten til mig, da jeg blev gravid, fordi hun også ville være gravid og ikke blev det.

En tredje droppede mig, efter jeg mødte min mand – uden at have mødt ham.

Selv har jeg elsket og beundret dem og været der for dem. Det er svært for mig at acceptere misundelse som en reel følelse mellem veninder.

Jeg er trist over, at mine veninder kun kan støtte mig, når det går dårligt – som når jeg er presset på arbejde, møder hård modgang, eller da min datters far forlod mig under graviditeten.

Jeg har fundet en dejlig, velhavende mand siden, og det var hovedet på sømmet for de sidste veninder.

De spørger mig: “Hvorfor skulle han vælge dig?”

Jeg savner at have veninder, der ønsker, at man vokser, udvikles og støtter hinanden. Indtil nu føler jeg, at jeg har deltaget i en konkurrence, jeg ikke anede, jeg var med i.

Hvor finder jeg veninder, der vil mig det bedste?

Mvh

Blomst

Kære Blomst

Det er en usædvanlig udfordring, du skriver om, fordi det ikke kun er en eller to veninder, det er sket med, men dem ALLE.

Som jeg læser dit brev, har du ingen veninder tilbage. Selvfølgelig kan historien være sådan, som du har tolket den, men jeg tænker, der måske kunne være mere i den end det, du har opfattet.

Det betyder ikke, at du opfatter forkert, men måske er der noget i dine relationer, som du ikke får fat i.

Sker der noget mellem dig og dem, som de tolker som så træls, at de vælger dig fra? Noget, som du ikke opfatter på samme måde?

Måske er historien, som du beskriver. De er misundelige hele banden.

Men hvis du skal have mulighed for at ændre noget, mulighed for at have veninder, uden at de vælger dig fra, tror jeg, at du skal prøve at se indad.

Gør du mon selv noget, der gør, at dine veninder vælger dig fra?

Jeg skriver det sådan, fordi det er påfaldende, at det er dem alle sammen, uden undtagelse, det er sket med.

Misundelse er en svær følelse, men det er usædvanligt, at præcis den følelse er dominerende i en hel venindekreds.

Det er derfor, jeg peger mod, at der er mulighed for, at du måske gør eller siger noget omkring dine succeser, der kan virke stødende på andre.

Er der et mønster, som du selv er med til at vække til live? Du er åbenlyst en stærk kvinde.

Du har klaret dig enormt godt trods modgang. Men jeg tænker på, om det er muligt, at du i din kamp for at hæve dig op har fået en facon, andre opfatter på en måde, du slet ikke mener eller selv opfatter.

Igen – det er spekulationer fra min side. Men nogle gange er det vitterligt sådan i vores liv, at der er ting ved os selv, vi slet ikke ser og opfatter, fordi vi bliver blinde over for det, som er så tæt på, eller det, som gør følelsesmæssigt for ondt at være i kontakt med.

Vi kan mose frem på en måde, hvor vi er så målrettede, at vi ikke opfanger andres signaler.

Vi kan synes for godt om os selv, hvis vi lykkes.

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor dine tætte veninder ikke kan glæde sig med dig og dit held og hårde arbejde.

Jeg synes ikke, du skal acceptere et liv med mand, børn og overfladiske venskaber.

Jeg synes, du skal tage fat i de veninder, du har mistet, og få snakket med dem på en ordentlig måde.

Få spurgt ind til, hvad der sker, og hvorfor de vælger dig fra. Så må du være åben over for at høre deres version af jeres venskab.

Den slags snakke er uendeligt sårbare for alle involverede, for ingen har lyst til at såre andre, men måske kan det lade sig gøre med hjælp fra en professionel – en mediator, psykolog, coach eller psykoterapeut?

Her vil du kunne sige højt, at du er ked af at miste dem, at du savner dem, og ikke forstår, hvorfor de trækker sig fra dig.

Med andre ord så skal du måske være mere nysgerrig end såret. Jeg tænker, at den slags aktion vil kunne hjælpe dig med at afklare, hvad der præcis sker for dig og dine veninder – og måske vil det også kunne hjælpe jer med at genetablere venindeskabet.

Det håber jeg på.

Hvis det viser sig ved de samtaler, at de er møgjaloux og ikke kan klare at se din succes, har du fået din historie bekræftet og afklaret.

Jeg ved, at der findes masser af kvinder derude, der ikke har den slags issues, men som sagtens kan være sammen med kvinder, der er succesfulde, og som tilmed kan glæde sig på andre kvinders vegne og ikke mindst støtte dem i deres liv.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.