Kristian behandler "dræber-PMS". De her gener går igen hos kvinderne

En dag ringede en veninde til Kristian Reveles Jensen og spurgte, om han havde hørt om PMDD.

PMDD, tænkte han. Hedder det ikke MDMA?

Han måtte ty til Google, som ikke helt uden vanskeligheder ledte ham på sporet af det, han søgte.

– Jeg kunne ikke finde noget dansk litteratur på området. Det var måske nævnt som en bibemærkning i nogle af de gynækologiske lærebøger, men jeg blev nødt til at dykke ned i den internationale litteratur for at finde ud af, hvad det rent faktisk er, siger han og nipper til en tår kaffe.

Siden er han til gengæld blevet lidt af en ekspert på området, og det er også derfor, jeg har sat ham i stævne, da opmærksomheden omkring den psykedeliskklingende lidelse er taget til, siden den blev optaget på Verdenssundhedsorganisationen WHO’s register over anerkendte sygdomme og lidelser sidste år.

Men hvad er det så, PMDD?

Den kliniske betegnelse går på engelsk under navnet premenstrual dysphoric disorder, altså PMDD, mens diagnosen på dansk forkortes PMD og kaldes præmenstruel dysfori.

I mere daglig tale kan lidelsen beskrives som en form for ‘dræber-pms’, da kvinder med PMDD beskriver en betydelig funktionsnedsættelse og svære psykiske gener såsom angst, depression og selvmordstanker.

Det anslås, at op mod otte procent af kvinder i den fertile alder opfylder kriterierne for PMDD, men tallet er formentligt noget lavere, mener Kristian Reveles Jensen, der er læge og ph.d.-studerende på Psykiatrisk Center København og forsker i depressive lidelser.

– Mennesker har det, vi kalder recall bias, som betyder, at vi har en tendens til at huske det slemme og det gode, men glemme det jævne. Så hvis jeg nu spørger dig, om du nogensinde har oplevet de her symptomer, vil du hyppigt svare ja og glemme, at du faktisk i det store billede er velfungerende.

Derfor har man udviklet et udførligt spørgeskema, hvor kvinder kan registrere deres symptomer i løbet af mindst to menstruationscykler for at kunne udelukke andre diagnoser samt finde et mønster i, hvorvidt symptomerne går igen.

– De nyere studier, som metodologisk er bedre, viser, at det nok nærmere kun er omkring 1,5 procent af fertile kvinder, der lider af PMDD, siger Kristian Reveles Jensen.

Hysteri og handicap

Den kvindelige cyklus har altid været et omdiskuteret emne og følelsesladet fænomen.

I Bibelen er den forbundet med urenhed, da en kvinde efter sigende er uren i hele syv dage, mens hun menstruerer, ligesom enhver, der rører ved hende, bliver uren, og alt, hun ligger og sidder på, bliver urent.

Også de græske (mandlige) filosoffer havde ting at sige om den kvindelige natur, som de blandt andet forbandt med hysteri, idet de mente, at livmoderen – på græsk kaldet hystera – rev sig løs i kroppen og vandrede rundt med hysteri til følge.

Spoler vi tiden lidt frem, skete der et skred i forståelsen af kvinders humørpåvirkning i forbindelse med cyklus i 1931, da den amerikanske læge Robert Frank publicerede en videnskabelig artikel, hvori han introducerede begrebet præmenstruel anspændthed.

Her skriver han blandt andet, hvordan mange kvinder oplever uro, irritabilitet og føler, at de bliver “handicappede af præmenstruelle forstyrrelser af mangfoldig karakter”

Begrebet præmenstruelt syndrom, bedre kendt som PMS, opstår senere i 1950’erne, da den britiske læge Katharina Dalton beskriver, hvordan kvinder med PMS i dagene op til menstruation er “spontane, irrationelle og ledsaget af tab af indsigt, forvirring, hukommelsestab eller tab af kontrol.”

Anerkendelsen af PMS gav mange kvinder en velsignet forklaring på de påvirkninger, de hver måned oplevede i forbindelse med menstruation, men den gav også anledning til, at medicinalindustrien så sit snit til at afbøde kvinder for deres gener.

Det resulterede i, at hormonpræparater og antidepressiva blev markedsført som en gylden løsning på alle kvindelige problemer i USA i 1980’erne og 90’erne, hvormed det lagde op til, at alle kvinder, uanset geneniveau, blev opfordret til at tage medicin mod humørsvingninger i forbindelse med menstruation, fortæller Kristian Reveles Jensen.

– Det var selvfølgelig problematisk, fordi cykliske gener og humørsvingninger er en naturlig del af livet for langt de fleste kvinder og langt fra noget, som altid kræver behandling.

Netop diskussionen om, hvordan cykliske gener i forbindelse med menstruation skal opfattes, og givetvis behandles, er kernen i den uenighed, der sidenhen har kørt, og som er blevet intensiveret efter WHO’s anerkendelse af PMDD.

Flere fagfolk mener, at diagnosen er en unødvendig sygeliggørelse af kvinder.

– Ved at diagnosticere og anerkende nogle relativt få kvinder, der har særlige problemer i tiden op til menstruation, risikerer vi en overdiagnostik af kvinder, der “blot” har en normal cyklus og tilhørende svingninger, udtaler Lotte Hvas, der er dr.med. og speciallæge i almen medicin, blandt andet til Jyllands Posten.

Kristian Reveles Jensen deler dog ikke denne bekymring. Selvfølgelig er det vigtigt, at vi ikke fejldiagnosticerer eller sygeliggører kvinder unødigt, mener han, men frygten for sygeliggørelse betyder også, at mange ikke får den rette behandling.

Ved at gå fra hus og hjem

Ifølge lægevidenskaben er der umiddelbart to forklaringer på, hvorfor nogle kvinder oplever så voldsomme psykiske påvirkninger i løbet af deres cyklus.

– Førhen troede man, at det skyldtes en hormonel forstyrrelse hos nogle kvinder, men i dag ved vi, at det skyldes en øget følsomhed over for de ændringer i hormonniveauer, der ligger til grund for den kvindelige cyklus, forklarer Kristian Reveles Jensen.

Det vil sige, at nogle reagerer stærkt på det østrogenfald, der sker efter ægløsning, mens andre responderer på progesterons nedbrydningsprodukt allo-pregneanolon, som stiger efter ægløsning og dermed påvirker hjernen.

Selv om PMDD i dag er en anerkendt diagnose, er den stadig ikke en formel diagnose i Danmark, hvilket gør den svær både at diagnosticere og behandle.

– En del kvinder havner derfor i et behandlingsmæssigt tomrum mellem praktiserende læger, gynækologer og psykiatere eller efterlades til selvdiagnostik og selvmedicinering, siger Kristian Reveles Jensen.

I forsøg på at imødegå den problematik åbnede Kristian Reveles Jensen derfor under corona en privatklinik derhjemme, hvor han modtog kvinder, der mente at lide af PMDD.

Han døbte den Cyklusklinikken, og interessen var overvældende.

– Kvinderne fortalte om, hvordan de var ved at gå fra hus og hjem hver måned, og hvordan de var tynget af dårlig samvittighed, når de blev ‘sig selv igen,’ siger han.

Men selv om mange kvinder oplever psykiske udsving i løbet af deres menstruationscyklus, er det ikke ensbetydende med, at de lider af PMDD, understreger Kristian Reveles Jensen.

– Det kræver omhu at diagnosticere, fordi en del andre lidelser og sygdomme også forværres cyklisk og giver symptomer, der minder om PMDD. 40 procent af kvinder med depression oplever for eksempel en forværring op til menstruation, ligesom ADHD, generaliseret angst, migræne og gigt bliver cyklisk forværret.

Det er alvorligt

Selv om PMDD endnu ikke er en formel diagnose i Danmark, er der kommet retningslinjer for, hvordan sygdommen bedst behandles.

Studier viser nemlig, at 70 til 80 procent af kvinder oplever en positiv effekt, hvis de tager en lav dosis af SSRI, altså antidepressiva, i en kort periode hver måned. Den lave og korte dosering betyder, at kvinderne oplever færre bivirkninger, ligesom de løbende kan regulere, hvor ofte de føler det nødvendigt at tage medicinen.

Ligesom debatten om, hvorvidt PMDD bidrager til en sygeliggørelse af kvinder, har behandlingen med antidepressiva også mødt kritik, da den ligeledes bidrager til fortællingen om, at kvinder bør medicineres for noget, der i de flestes optik er naturligt.

Men her er det igen vigtigt at understrege, at PMDD ikke blot er almindelig PMS, siger Kristian Reveles Jensen.

– Det er et alvorligt fænomen, som påvirker de ramte kvinders liv markant. Enkelte kvinder vælger at få fjernet deres æggestokke for at slippe for symptomerne.

Kristian Reveles Jensen forstår godt, at der kan være en vis skepsis i forbindelse med, at kvinder kan tage antidepressiva i forbindelse med deres menstruation, men han håber, at mere fokus på PMDD vil betyde, at flere kvinder føler sig set og hørt.

– Der er en sociolog, som har undersøgt kvinder med PMDD, og hun konkluderede, at mange faktisk ikke nødvendigvis er interesserede i behandling, men blot gerne vil have en validering af deres oplevelse, og det tænker jeg er enormt vigtigt, at de får.

– Vi har brug for at anerkende denne diagnose for at kunne afklare, hvem der lider af det og tilbyde dem målrettet og virksom behandling. Kvinder med PMDD føler sig ofte ikke mødt og forstået, men i vores iver for at tage afstand fra at sygeliggøre kvinder ligger også risikoen for, at vi ikke lytter ordentligt til dem og dermed gør dem usynlige.

Kristian Reveles Jensen har aktuelt ikke tilgang for nye kvinder i sin klinik.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: