Efter historier om sexisme i politiet: "Vi skal have et opgør med victimblaming og slutshaming"

Det er ikke overraskende, når flere betjente fortæller til femina update, at der hersker en sexistisk kultur i politiet.

Det er heller ikke overraskende, at der er betjente, der gør grin med MeToo, og som taler om, at kvinden nok har fortrudt, når der kommer en voldtægtsanmeldelse.

Det mener Kirstine Holst, bestyrelsesmedlem i Voldtægtofres Vilkår, Zen Donen, talsperson for Everyday Sexism Project Danmark og Helena G. Hansen, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund.

– Det er velkendt, at der har været og er en problematisk kultur i politet, hvor der ligesom i det øvrige samfund er bias og fordomme omkring kvinder, der anmelder voldtægt, siger Kirstine Holst.

– Billedet er bestemt ikke overraskende, men de burde vide bedre, lyder det også fra Zen Donen, talsperson for Everyday Sexism Project Danmark.

Og der kan og skal gøres mere, mener de alle tre.

– Vi skal have et opgør med den udbredte victimblaming og slutshaming, lyder det fra Helena G. Hansen, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund.

“Når man mørklægger problemerne, så er de meget, meget svære at ændre”

Spørger man Zen Donen, talsperson for Everyday Sexism Project Danmark, er der flere ting i værktøjskassen, man kan gribe fat i for at ændre det sexistiske syn på voldtægter i politiet.

Hun mener, at der skal laves en national handlingsplan mod voldtægt og generelt udbredes viden i politiet om den bias, der eksisterer.

– Vi skal simpelthen have mere viden alle steder i systemet for at undgå sekundær viktimisering, som jo er det, der sker, hvis man oplever at blive mødt med mistro som anmelder. Det kan tilføre mere skyld, skam og traume oven i det, ofrene har i forvejen, siger hun.

Derudover mener hun, at en ny undersøgelse af falske anmeldelser ville være gavnligt, da man i debatten bliver ved med at hænge fast i gamle tal, som særligt er uopdaterede efter samtykkeloven trådte i kraft i 2021.

Helena G. Hansen, der er næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, opfordrer til, at man genbesøger nogle af de initiativer, der er blevet sat i værk for at ændre holdningen til voldtægter, som f.eks. efteruddannelse af politiet.

Men ifølge Kirstine Holst, bestyrelsesmedlem i Voldtægtofres Vilkår, er der ét centralt problem, der står i vejen for, at politiet kan komme problemet til livs.

– Så længe man i politiet ikke tør at sige det højt og tale åbent om, at der er bias og dårlig kultur i politiet, så gør man ikke nok. Når man mørklægger problemerne, så er de meget, meget svære at ændre, siger hun.

Hun synes, det virker som om, der er nogle myter i politiet, der lever i bedste velgående.

– Det er nogle fuldstændig forskruede og ulogiske myter, man har nogle steder i politiet, og man vil nok have rigtig svært ved at indrømme, at det handler om køn. Men det gør det. Ingen ville nogensinde sige, at det var en naturlig reaktion for en utro mand at gå ned på politistationen og anmelde kvinden for voldtægt, siger Kirstine Holst.

Hun oplever et politi, der ikke vil tale højt om, at de har et bias på det her område, og hun er ikke i tvivl, om hvad årsagen er.

– Det konflikter med den forestilling, som politiet har om sig selv og samfundets forventninger til politiet. At de skal være objektive og upartiske. Men det er de ikke, fordi de har bias ligesom alle andre i samfundet, siger Kirstine Holst.

At det er et generelt problem i samfundet er Helena G. Hansen, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund og talsperson i Everyday Sexism Project Danmark, Zen Donen, enige i.

– Politiet afspejler de mytedannelser, vi ser ude i samfundet. På et overordnet niveau er det derfor vores allesammens ansvar, hvordan vi omtaler voldtægter og at kassere gamle myter. Men det er politiets ansvar at møde mennesker, som kommer med noget så alvorligt som en voldtægtsanmeldelse, med værdighed og anerkendelse, siger Helena G. Hansen, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund.

Generelt mener hun, at der er flere ting, der bør ændres, også ting ud over det, som politiet selv kan gøre.

Der skal kigges på alt fra, hvordan de fysiske rammer er i for eksempel retssalene, hvor man kan risikere at stå i toiletkø sammen med den, man har anklaget for en voldtægt, til, hvordan man bliver afhørt hos politiet.

– Det er hele systemet, der har brug for at blive bedre, så det ikke bliver et dobbelt overgreb at skulle gennem retssystemet.

– Vi ønsker, at der fra politisk plan kommer flere ressourcer til området generelt. For uden fornødne ressourcer, så kommer der heller ikke nogen kulturforandring, siger Helena G. Hansen.

Hos både Voldtægtsofres Vilkår, Everyday Sexism Project Danmark og Dansk Kvindesamfund er man bekymrede for, at den sexistiske opfattelse i politiet går ud over kvaliteten af efterforskningen i voldtægtssager.

Hvis omgangstonen forbliver som den er, frygter Kirstine Holst også, at den vil fastholde selv nye politibetjente i mistroisk opfattelse af voldtægtssager.

De få gange hun har været ude at holde oplæg på politiskolerne har hun et indtryk af, at de unge politielever har et højt vidensniveau og en meget lav grad af bias, når det kommer til synet på voldtægter.

Men hvis de konsekvent oplever, at en døgnrapport følges ad med anklagende og nedsættende kommentarer om voldtægter, så risikerer de nye betjente at blive socialiserede ind i et sexistisk syn på voldtægtsanmeldelser, mener hun.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: