Kvindesygdomme har især én ting til fælles. Det her forslag skal rette op på det

Historisk har kvinders kroppe været underbelyste, når det drejer sig om forskning.

Det har ført til, at kvindesygdomme ofte overses med store konsekvenser for de ramte.

Men nu vil Enhedslisten og SF ændre på det. Partierne vil afsætte 100 millioner kroner af årets forskningsreserve til forskning i kvindesygdomme.

Det skriver Information.

Ifølge Rosa Lund, ligestillingsordfører for Enhedslisten, handler det om at få kortlagt huller i det danske sundhedssystem.

Hun peger på, at da meget medicin kun er testet på mænd, er virkningen på kvinder ikke nødvendigvis lige så effektiv.

- Derfor er der brug for studier, som inddrager kvinderne. Og så skal der forskes mere i sygdomme, der rammer kvinder, såsom endometriose, siger Rosa Lund til Information.

Pengene, der skal gå til forskning i kvindesygdomme, hvis det står til EL og SF, kommer fra forskningsreserven, der er en del af finansloven og forhandles på plads årligt.

De aktuelle forhandlinger om forskningsreserven er i gang. De 100 millioner kroner er en del af den samlede pulje til forskning, der lyder på i alt 4,2 milliarder kroner.

For at få tildelt pengene til forskning stiller Enhedlisten krav om, at køn skal være tænkt ligeligt ind i forskningsdesignet, og at de sundhedsfaglige retningslinjer på området skal baseres på forskning med udgangspunkt i begge køn.

Hos SF bakker man Enhedslisten op. Her ser man gerne at forskningsmidlerne går til ubelyste områder, hvor kvindesygdomme er en prioritet. Det siger Sofie Lippert, forskningsordfører for SF, til Information.

Herudover er man hos SF interesserede i at sikre penge til forskning i sammenhæng mellem infertilitet og farlig kemi.

Det er dog ikke alle partier, der er enige i at afsætte midler specifikt til forskning i kvindesygdomme.

Hos Radikale Venstre anerkender man, at kvindesygdomme og lægemidlers virkning på kvinder er underbelyst, men afviser, at det er en god idé at målrette de 100 millioner specifikt til forskning i kvindesygdomme.

I stedet ønsker man, at flere af forskningsmidlerne generelt skal afsættes til forskning i særligt underprioriterede områder. Det oplyser Radikales forskningsordfører, Stinus Lindgren, til Information.

- Det er oplagt, at det indebærer kvindesygdomme. Men jeg synes ikke, det er klogt på forhånd at afsætte potentielt halvdelen af midlerne hertil. Det må være op til fagfolk at vurdere, hvor pengene bliver brugt bedst muligt frem for, at vi politisk styrer for meget.

At kvindesygdomme er underbelyste i sundhedsvæsenet kan have store konsekvenser for kvinders muligheder for diagnose og dermed behandling.

femina update har tidligere beskrevet, hvordan oversete kvindesygdomme som vulvodyni og endometriose kan have hårde konsekvenser for de ramte kvinder.

For eksempel får under to procent af danske kvinder diagnosen endometriose på trods af, at hver tiende danske kvinde har lidelsen. Der findes heller ikke en målrettet behandling for PCOS.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: