Jeg vil gerne bo med min veninde, men mine børn synes, det er en frygtelig idé

Kære Anna

For fire år siden mistede min livsveninde og jeg begge vores mænd indenfor det samme år. Nu har vi talt om at sælge vores alt for store huse og i stedet købe en lejlighed i fællesskab og flytte sammen.

Vi har allerede kigget på et sted, hvor vi kan få hvert vores store værelse, og ellers glæder vi os til at deles om resten, spise sammen, hygge os i hinandens selskab og ikke længere skulle sove alene i et hus.

Men vores voksne børn bifalder absolut ikke ideen. De synes, det vil blive underligt at komme på besøg med deres børn og skulle dele stuen med min veninde og måske hendes børn.

”Mor, du er 75, du skal sgu da ikke dele lejlighed med en veninde, som om du var en ung studerende”, siger min søn. Min veninde synes, vi skal gøre, hvad vi har lyst til. Men hvad mener du, Anna?

Med venlig hilsen Edith

Kære Edith

Hvorfor i al verden skulle du sidde der alene i dit hus og vente på, at børn og børnebørn får tid til at besøge dig i din ”helt egen stue?”

Mon ikke du og din veninde finder ud af at fordele familiebesøgene, så jeres familier ikke skal sidde lårene af hinanden?

Medmindre dine børn drømmer om selv at flytte i bofællesskab med dig, så kan jeg ikke se, hvorfor denne løsning her er dem så meget imod.

Det er lidt pudsigt, at selv granvoksne børn, der er vokset fra teenagernes ”mor er pinlig”-attitude, stadigvæk kan have ret konservative holdninger til, hvordan en forælder skal bo, se ud og opføre sig.

Men nu er det sådan set dit liv, det her handler om – ikke din børns. De har jo deres egen hverdag og deres eget hjem. Så lyt du blot roligt til din kloge veninde.

Igennem tiden har jeg mødt mange ældre, der sad alene tilbage i deres hjem og følte sig som noget, der seks dage om ugen blev gemt af vejen, for så at blive hevet op af æsken og støvet af, når børn og børnebørn kom på besøg.

Men jeg tror egentlig, at vores voksne børn er bedst tjent med at vide, at vi også har en tilværelse, vi trives i, når de ikke lige er der.

Hvor er du heldig at have et livsvidne, du nu kan dele dit otium med. Dine børn skal nok vænne sig til tanken, når de ser, hvor meget deres mor blomstrer i dette bofællesskab.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: